Ferieguide til Bornholm – 7 ting, du skal opleve på solskinsøen
Den smukke klippeø i Østersøen er den perfekte feriedestination, hvis du er vild med flot natur, solskin og røgede fisk. Vi guider dig til, hvad du skal opleve på din næste ferie til Bornholm.
Bornholm, Bornholm, Bornholm. Du, min dejlige ferieø.
Drømmer du om havets brusen, fine sandstrande, små, hyggelige byer og smuk natur? Så er en ferie på Bornholm det oplagte valg.
På solskinsøen i Østersøen finder du en enestående natur, som skiller sig ud fra resten af Danmark. Barske klipper, dejlige strande, store naturskove, enge, søer og moser er med til at gøre Bornholm til en elsket feriedestination for både store og små.
Uanset om du skal af sted med dine veninder, din kæreste eller dine børn, er der masser af gode oplevelser at finde på øen. Og noget af det bedste ved det hele er, at øen er så lille, at du sagtens kan nå at komme øen rundt på en uge.
Her guider vi dig til, hvor du skal bo, hvor du skal spise, og hvad du skal opleve på din Bornholmerferie.
Tag på en eventyrlig tidsrejse
Bornholms Middelaldercenter er en unik oplevelse, der er oplagt til børnefamilien eller det kulturelle par.
I kan besøge den overdådige stormandsgård eller det fattige bondehus. I kan prøve ridderens rustning, adelsdamens kjole eller tyvens straf i gabestokken.
I kan lære at lave gamle håndværk, skyde med bue, fægte og affyre kanonen. Eller I kan bare gå rundt og mærke stemningen med den gratis lommeguide.
Glem de støvede historiebøger, og oplev middelalderen på egen hånd.
Gourmet på Bornholm
Hos restaurant Det Røde Pakhus i Rønne har de lagt det bedste fra havnen og skoven sammen under et tag.
På Restaurant Molen i Neksø byder de på et skiftende menukort med mulighed for en sammensat menu.
Hos Christianshøjkroen byder de på skønne, skiftende menuer. Prøv deres sildebord eller gå all in på en 6-retters menu med det hele.
På Kaffebaren i Rønne serverer de kaffe, te, varm chokolade og en masse dejlige kager samt skønne grillede sandwiches.
Voksenferie - når det er allerbedstHotel Hammersø på toppen af Nordbornholm er feriestedet for jer, der ønsker voksenferie, når det er allerbedst. Derfor er aldersgrænsen minimum 14 år.
Som i et glansbillede er hotellet placeret med den skønneste natur til alle sider. Hammerknudens granit, Hammersøen, Opalsøen og Sandvig Strand og Havn for ikke at glemme Hammershus er blot få af de helt fantastiske naturoplevelser, der venter – alt sammen i gåafstand.
Hotellets historie går helt tilbage til 1906, og fra 1943 har det været familien Kjær, der stod bag. Det er det stadig. Løbende renoverer de både inde og ude. Men altid tager de udgangspunkt i den oprindelige charme og stil. Det sætter de en ære i, og det tilfører hotellet en helt speciel atmosfære.
Oplev Hotel Nordlandet på Bornholm
Hotel Nordlandet er Kadeau-familiens hotel på det nordvestlige Bornholm.
Hotellet byder på værelser og lejligheder med direkte udsigt til det smukke Østersøen. Alle værelser og lejligheder er indrettet i en kombination af skandinavisk minimalisme og hjemlig hygge.
Om aftenen byder de på aftensmad i restaurant Pony X Nordlandet, der har fokus på det nordiske køkken med retter lavet på lokale råvarer fra Bornholm. Menuen følger årstiderne og det, den bornholmske natur har at byde på den enkelte sæson.
Man kan også besøge hotellets mere afslappede spisebar Underbar, hvor man altid kan få et let måltid mad, snacks, lokal øl og kolde drinks.
Hotel Nordlandet ser frem til at byde jer velkommen.
Solnedgang og lækker madLe Port er et af de bedste spisesteder på Bornholm og ligger samtidig et af de smukkeste steder på øen.
Om sommeren er restauranten nærmest flyttet ud under åben himmel, så man fra frokost til sen aften kan nyde maden til den mest spektakulære havudsigt.
Menukortet er fransk inspireret men har solide, nordiske rødder - og vi forsøger så vidt muligt altid at bruge lokale råvarer i sæson. Især fisk og skaldyr ligger vores hjerte nær. Altid veltilberedt, altid sæsontro, altid serveret af et professionelt personale.
Kreativ leg med glas - design dit eget værk
Hos Lilli’s Glasdesign kan du blive din egen glasdesigner her og nu. Du kommer direkte ind fra gaden og får en kort oplæring i det, du har valgt at lave, hvorefter du bliver sat i gang.
Du arbejder med koldt glas, let håndværktøj og lim. Kun din fantasi sætter grænserne.
Når du er færdig med dit værk, bliver det brændt i ovnen, og du kan hente det en af de følgende dage efter aftale eller få det tilsendt.
Børn helt ned til tre år kan deltage, så kom gerne hele familien, og I vil få en hyggelig, sjov og måske udfordrende oplevelse sammen.
Sannes Familiecamping – Bornholmsk 5* camping med havudsigtMed sin nærmest tropiske vegetation og sandstrande mellem stejle klippevægge er det, som om det smukkeste fra Bornholm er samlet på Sannes Familiecamping ved Gudhjem.
Nyd en skøn ferie på den 5-stjernede campingplads, som er Bornholms højest klassificerede.
Sannes Familiecamping tilbyder dig smuk natur, fantastisk havudsigt, luksushytter, faciliteter i topklasse og masser af aktiviteter for hele familien.
Alt er indrettet, så det passer familier – små som store.