Forbudte følelser: Den skamfulde misundelse

Blikket falder tilfældigt på navnesiderne i avisen, og hvem er pludselig udnævnt til chefkonsulent eller ligefrem administrerende direktør? Tågehornet fra studiet. Ham, der altid skrev af og var med på en badebillet, når der skulle laves gruppearbejde. Og kæftede op, når der skulle fremlægges. Nu er han i avisen. Med billede.

Hvem har han ligget i baghjulet af for at nå så langt?

Og så er der hende den ulideligt overskuds-agtige fra mødregruppen, der altid havde hjemmebag parat. Og lækre hjemmesyede puder og plaider i sofaen. Hende mødte du forleden. Da hun var ved at låse op til den lille fede vintage-butik, hun lige har åbnet. Klokken 11 om formiddagen.

Kan man leve af det? Hun har nok lige en mand, der tjener kassen.

Og så er der alle de andre, der får små yndige sorte sommerhuse med strandgrund. Eller udgiver romaner. Eller holder orlov og rejser jorden rundt med familien. Eller føder børn i et væk, mens du stadig forsøger at blive gravid. Eller påstår, at de stadig har sex hver dag, selv om de lige har holdt kobberbryllup. Men det sidste er nu nok løgn. Man har da lov at håbe.

Misundelse er ikke nogen pæn følelse. Det er grimt og småligt, når vi ikke under andre deres succes. Og vi ved det godt, så derfor pakker vi vores misundelse ind i kritiske kommentarer i håb om, at det i det mindste retfærdiggør vores harme en smule.

– Vi prøver at skjule vores misundelse, siger Ole Vadum Dahl, coach og psykoterapeut.

– For misundelse ikke en socialt accepteret følelse, og vi skammer os over den.Brug din misundelse positivt
Ligesom andre forbudte følelser afslører misundelsen ømme punkter i vores eget selvbillede. Mens for eksempel jalousi er et signal om, at du på nogle områder føler dig utilstrækkelig, så viser misundelsen dig, hvor du føler dig „fattig“ og som et menneske i underskud, forklarer Ole Vadum Dahl.

– Det er ubehageligt at mærke sin egne mangler, og derfor forsøger du at flytte smerten væk fra dig selv ved at blive dømmende og kritisk. Måske bliver du endda sarkastisk, nedgør og bagtaler den, du misunder.

– Hvis du så oven i købet føler, at vedkommende er kommet for nemt til det, så brænder misundelsen endnu mere. For: „Hvis bare chefen ku’ se, hvilket hult drøn hun er, så havde hun aldrig fået den forfremmelse“.

Men når vi selv føler, at vi lever et fuldt og rigt liv, kan vi sagtens rumme, at det også går godt for andre, påpeger Ole Vadum Dahl. Og derfor kan du faktisk bruge din misundelse positivt. Nemlig til at undersøge, hvor du selv har nogle uopfyldte behov:

– Misundelse peger altid indad – mod hvad der er vigtigt for dig. Du bliver kun misundelig dér, hvor du selv har noget i klemme.

Det er ikke nok at konstatere, at du misunder veninden hendes nye sommerhus. Du skal et lag længere ned. For selv om du fik netop det sommerhus, ville det hurtigt ikke være nok. Snart svier misundelsen igen, for sommerhuset er formentlig kun et symbol på de dybere behov og værdier i dig, som du ikke sørger for at opfylde, mener Ole Vadum Dahl.

– Det handler mere om det liv og de værdier, som et lækkert sommerhus det rigtige sted repræsenterer. For eksempel overskud og frihed. Som igen signalerer succes. Dit uopfyldte behov kan simpelthen være at føle, at du er okay, at du er lykkedes som menneske.Grådighed er i familie med misundelse
Grådighed er ligesom misundelse en af de forbudte følelser. De to følelser er beslægtede, fordi de bygger på en opfattelse af, at „der er aldrig nok til mig“, forklarer coach og psykoterapeut Ole Vadum Dahl.

– Alle følelser er en meddelelse fra noget dybere i os. Især de forbudte følelser er en brandalarm – hvor du bør undersøge, hvorfor det brænder på. Når du mærker grådighed – følelsen af aldrig at få nok, aldrig at blive mæt, altid at ville have mere og mere – kan du bruge følelsen til at gå dybere ned og undersøge hvilke behov i dig selv, du ikke opfylder.

– Grådighed er tit udtryk for en manglende tillid til livet. En følelse af, at der aldrig er eller vil være nok til dig. Som i virkeligheden dækker over, at du er usikker på din egen identitet. Du har et følelsesmæssigt tomrum inden i dig, som du konstant forsøger at fylde med noget ydre. Det kan både være materielle ting, men det kan også være prestige, status og konstant higen efter bekræftelse fra andre.

– Derfor bliver grådigheden et fængsel og et misbrug, for du er fanget af hele tiden at jage den ydre bekræftelse for at undgå at mærke den ulidelige, rastløse tomhed inden i dig selv.

Findes der en kur? Du kan i hvert fald begynde med at spørge dig selv hvorfor, du forfølger bestemte mål og drømme, foreslår Ole Vadum Dahl.

– Skal du have et større hus og så et endnu større hus udelukkende fordi, du mangler plads? Eller er det andre behov som status og anerkendelse, du søger. Og kunne du i virkeligheden slippe rastløsheden og tomheden og opnå mere indre ro ved i højere grad at anerkende og holde af dig selv?