Kære brevkasse: Jeg føler mig udnyttet af min veninde

Hjemmets brevkasse: Skriv til Vibeke Dorph

Jeg er en kvinde på 64 år, enlig, men med en stor og trofast omgangskreds. Jeg har haft et godt arbejdsliv som damefrisør, men glæder mig også til, at ryggen får det lidt lettere om et år, når jeg stopper, ligesom jeg kan mærke, at jeg har arbejdet med kemikalier så længe, at mine hænder let får udslæt og kløe.

Jeg har – af samme grund – sagt nej til at ordne hår privat på mine venner, men gjorde for et års tid siden en undtagelse, da en venindes søster fik en voldsom depression, og bl.a. ikke kunne overskue at gå ud. Jeg farvede og klippede hendes hår, det var tænkt som et engangstilbud, men både min veninde og søsteren tog det åbenbart for givet, at jeg nu fremover ville være deres private frisør, hvilket jeg så har været tre gange siden.

Nu er søsterens depression ovre, og min veninde fortalte, at de netop har bestilt en ferie sammen sydpå i januar. I den forbindelse nævnte jeg, at jeg så også håbede, at søsteren selv kunne klare at gå til frisøren fremover.

Det er åbenbart blevet helt ignoreret, for nu har jeg fået en opringning fra min veninde, der beder mig om at komme og ordne hendes og søsterens hår igen! Jeg har aldrig fået en krone for mit arbejde, selvom jeg kommer med alt, hvad der skal bruges, og egentlig synes jeg derfor ikke, det er mig, der skal sige fra, men dem, der burde have lidt situationsfornemmelse og stoppe.

Tror du, at jeg bliver upopulær, hvis jeg vælger at sige det mere direkte til min veninde?
N.N.

Vibeke Dorphs svar

Du skal nok ikke nøjes med at sige mere direkte fra over for din veninde, du skal nok gøre det meget bestemt og ret kontant.

For jo, det lyder, som om de begge to i den grad mangler situationsfornemmelse – her tænker jeg især på din veninde. For hun må da om nogen vide, hvor meget du pga. dit arbejde døjer med dit helbred og går og glæder dig til den dag, du kan stoppe. Det kvitterer hun for ved at udnytte din hjælpsomhed, endda uden at gøre mine til at betale for det.

Det er ikke en særlig venindeværdig opførsel, og tager vi de overbærende briller på, så lad os nøjes med at kalde den for ubetænksom. Hun tænker på sit eget og sin søsters behov og skænker ikke dig og dine anstrengelser en tanke, nuvel, så må du jo selv sørge for at gøre det.

Med mindre man har lyst til at tilbringe sin tilværelse på gulvet som en slags mental dørmåtte, bliver man nødt til at lære at sige fra og gøre den behagelige opdagelse, at verden ikke går under, fordi man gør det. Den erfaring har du en enestående chance for at opleve nu.

For selvfølgelig skal du sige stop. Og med mindre din veninde vitterligt er en stor egoist, vil hun forstå og endda respektere dig for at gør det. Så sig det til hende, som det er: Du er slidt ned, du magter ikke også at være frisør i din fritid, for dit helbred kan ikke holde til det.

Selvfølgelig kan du komme ind på alt det med penge og betaling, men jeg synes ikke, at det er nødvendigt, når det nu dybest set handler om, at du vil passe godt på dig selv. Og at sige fra over for andre er i den grad at passe godt på sig selv, så se at få det gjort.