Kvinder på toppen: "Mange kvinder er næsten for flittige og slider sig selv for hårdt"

Hvad nu, hvis det er for sent?

For Mie og Jette handler det ikke blot om at lade kvinderne være en ressource for hinanden. Det handler i lige så høj grad om at se udviklingsforløbet som en god livsinvestering, 

Jette: – Når man arbejder med ledelse er der meget, der handler om at levere til andre. Mange af kvinderne har manglet et rum til at finde ud af, hvad de vil med deres karriere, og så er det næsten som om, der går et lys op for dem, når de får tid til at prioritere sig selv. For dem bliver vores forløb en god investering i dem selv, fordi det kommer dem til gode i deres ledelse hver især.

LÆS OGSÅ: ”Jeg vil have tid til topjob og familie, så jeg fravælger kompleksitet”

Tanker som ”Har jeg opnået det jeg vil?” og ”Hvad er det egentlig, jeg vil?” går igen hos mange af de kvinder, Mie og Jette hjælper gennem svingdøren op mod højere luftlag. Kvinder, der som oftest har passeret trediverne og prøver at finde deres mening med karrieren.

Mie: – Mange af kvinderne har på det tidspunkt i deres liv haft travlt med ting, der ikke handlede så meget om dem selv. Pludselig må det gerne handle om ”mig”. Så at skulle til at mærke, hvem man egentlig er, og hvad man selv har lyst til, er en form for personlig erkendelse og eksistentiel overvejelse, som kan være svær at stå i alene. 

Mie: – Tag for eksempel Lise Nørgaard, hun var 60 år, da hun skrev ”Matador”. Så selvom du er fyldt 45 eller 50, er det ikke for sent. Bare du tænker stort nok – om det er et job på næste niveau, en ny uddannelse eller anden branche – så skal du ikke være bleg for at være ambitiøs. 

Realistiske rollemodeller

Mie og Jette beskriver følelsen af at være ambitiøs som en indre dialog om at have lyst til mere. Men hvad er mere egentlig?

Mie: – I processen om at tegne et billede af, hvad ”mere” er, støder kvinderne på spørgsmålet om, hvem de skal lade sig inspirere af. Udfordringen er mediebilledet, som ofte hiver de samme kvinder ind i spotlightet. Det kræver, at kvinderne selv finder en, som de har lettere ved at identificere sig med. Ofte støder vi på en i vores omgangskreds, der har gjort det godt, og hende kan vi lære noget af – for hvis hun kan, så kan jeg også.

Mantraet for Mie og Jettes arbejde kunne tilbage i 1970’erne passende have lydt: ”Kend dine egne styrker, kvinde” – på bedste rødstrømpemanér. I dag anno 2020 er tilgangen en anden, men til gengæld er det stadig nogle af de samme mentale barrierer, der gør sig gældende.

Mie: – Mange mentale barrierer hos kvinder er som oftest ikke fysisk forankret, for det handler mere om ens egen forestilling om, hvor svært det kan være at blive topleder. Bekymringen om at man ikke kan.

Jette: – Jeg tror også, at kvinder kan have større tendens til trække sig, når de møder modgang, i stedet for at sige: ”Sådan er livet og op på hesten igen”. Her tror jeg, at vi kan hjælpe kvinderne med at sige, at modgang ikke er ensbetydende med, at rejsen slutter. 

– Derfor arbejder vi med at få kvinderne til at lære deres egne ressourcer at kende: Hvad gør mig unik, hvilke styrker har jeg, og hvordan kan jeg bringe dem i spil i forhold til den ambition jeg har? De skal finde den bedste version af dem selv og forstå deres værdier. Der er jo ikke noget værre end at være en dårlig kopi. Lige så vigtigt er det at lære at være på forkant med sine knap så stærke sider. 

Drop perfektheds­idealet

Evnen til at lytte til egne ambitioner kan dog let komme til at stå i vejen for mange af de andre kasketter, du har – for eksempel rollen som mor og ”family-planner”. For hvordan skulle du kunne prioritere det hele samtidig med, at du stiger i graderne?

Mie: – Mange kvinder er næsten for flittige og slider sig selv for hårdt. Hvornår er nok egentlig nok? De skal turde sige til sig selv: Nu har jeg nået mit mål. Og så skal de lære at bede andre om hjælp og dele ansvaret.

LÆS OGSÅ: Mænd er bedre til at BLIVE ledere, kvinder er bedre til at VÆRE ledere

Jette: – Jeg tror også, det påvirkes af vores forhold til, hvordan en ”topkvinde” skal se ud. Man skal helst være toptrænet, ikke have tegn på rynker, se supersmart ud – listen er lang. Hele Instagram-helvedet, hvor alt skal se perfekt ud, forener sig rigtig dårligt med at give den gas på karrierefronten. Giv slip – det går nok, der er en anden, der bager dine boller og putter dit beskidte tøj i maskinen, for du kan ikke det hele selv. 

Mie: – Vi er tilhængere af ”rollemodels-kvindekampen”: Hvordan designer man sig selv i sin familie? Din mand skal være villig til at dele arbejdsopgaverne i familien, for ellers får du et helvedes hyr med at nå op på topposterne. 

Networking og negativ nervøsitet

Vi kvinder kan nu også kan lære noget af mændene, påpeger Mie og Jette: At netværke. Det er de afsindigt gode til i form af for eksempel golfklubber og VL-grupper. Og så er mænd måske bedre til at sige pyt, når det kommer til stykket? 

Mie: – Kvinder har ofte travlt med at komme hjem, fordi de skal ordne det ene og det andet. Det kan næsten virke som om, at man til sidst ikke tør dele sin viden med andre. De glemmer at investere i de uformelle netværk, hvor man kan få den sparring, man mangler. Det kunne være et råd fra en kvinde, der selv har stået i samme situation for flere år siden og nu har taget springet. Kvinder bør øve sig i at give de små gode råd til hinanden. For dem, der deler, vinder. 

Jette: – Jeg mener også, at der skal være frihed til at vælge – det er helt i orden, at både mænd og kvinder er ultraambitiøse, og omvendt er der andre, der kan nøjes med det halve. Kvinder har ofte et højt spændingsniveau, hvor mænd er mere afslappede. 

Mie: – Det er okay at fejle. Alting skal ikke stå snorlige altid – du skal turde være i livet og tage de nedture der kommer og øve dig i at slå håret lidt mere ud.