Mai Manniche: Her er min julekalendertradition

–  Da jeg boede hjemme, fik jeg altid pakkekalender, men de sidste fire-fem år er det mig, der har lavet julekalender til min mor, far og vores familiehund, Molly. Jeg gør det, fordi de fortjener at få en pakkekalender, og fordi jeg elsker-elsker-elsker-elsker-elsker jul. Pakkekalenderen er en mulighed for at komme tidligt i gang med julen. Her i min butik pynter vi også op og sætter fuld gang i julemusikken allerede fra den 7. november.

– Julekalenderen plejer at være et lille, fake juletræ, hvor pakkerne ligger nedenunder, men i år har jeg lavet et nyt koncept. Jeg har stablet pakkerne op, så de nærmest former et juletræ. Stjernen skulle jo egentlig have været på toppen, men jeg synes, det ser mere lækkert og råt ud, at den står ved siden af.

– Det er vigtigt, at julekalenderen står et sted hjemme hos mine forældre, hvor Molly ikke kan komme til den, for der er også spiselige gaver til hende. Min mor, far og Molly skiftes til at få gaver, og de ved først, når de åbner gaven, hvem den er til. Der er som regel også nogle ­gaver, som mine forældre kan dele, det kan være en lille ting til køkkenet eller noget juleskum. Det giver lidt spas i hverdagen, at vi også kan snakke om, hvad der var i gaven i dag, især når det er noget lidt specielt, som jeg særligt har glædet mig til, at de skulle have. Min mor og jeg arbejder sammen i mit firma, så vi ses hver dag, og tit er Molly også med på kontoret. I december har hun tit en lille rød ­julesløjfe på. Det største gavehit til Molly til dato var nok en bamse, der sagde lyde, når hun bed i den, den åd hun op.

– Min bror og jeg er tit hjemme hos ­vores forældre om søndagen, og der får han og jeg adventsgaver. Vi er meget sammen som familie hele året, men i december er der særlige traditioner om vores samvær. Vi holder altid lillejuleaften sammen hos mine forældre, der spiser vi sushi. Juleaften foregår også hos mine forældre, og der har vi hver vores rolle. Jeg går all in på at pynte juletræ og dække bord, og jeg har altid et tema. Jeg går til gengæld ­ikke så meget op i maden, jeg er ikke så vild med julemad faktisk, jeg synes, det er lidt tungt. Det er også mig, der står for ­mandelgaven, og det er ikke bare en marcipangris. Det er en kurv fuld af forskellige ting, som vi kan bruge sammen. For eksempel biografbilletter. Det er den, der får mandlen, der bestemmer over kurven, men vi bruger tingene sammen.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorang: Her er min julekalendertradition

LÆS OGSÅ: Giv en personlig julegave

LÆS OGSÅ: De hyggeligste julemarkeder