”Mange mænd er for brystfikserede”

Af Kicki Thomsen

- Den første pige jeg kyssede var Betina i 8.klasse. Jeg var meget forelsket i hende, og husker det som meget grænseoverskridende at skulle kysse en pige. Jeg var en sportsdreng og var ikke optaget af så meget andet, så det var en meget stor ting for mig. Jeg var bestemt heller ikke sådan én, der var ude og afprøve grænser ved at tage til fester og sådan noget. For eksempel var jeg også først fuld, da jeg var 18 år gammel. Jeg havde selvfølgelig drukket inden da, men jeg havde ikke været fuld før.

- Pigerne fra min gymnasietid husker mig nok som dengsedrengen. Svigermors drøm. Ham, der altid gjorde det rigtige. Og det var ikke altid det mest sexede i forhold til pigerne. Jeg havde det faktisk ikke specielt godt med det prædikat. Det bundede både i det med pigerne, men det også i noget med, at jeg altid fik gode karakterer, og at drengene tit prikkede til mig over det og stillede spørgsmålstegn ved, om jeg nu også havde fortjent karaktererne. Jeg er stadig nok lidt af en pleaser. Jeg er ikke særligt rebelsk anlagt.

LÆS OGSÅ: Bubber: "Kvinders følelsregister fascinerer mig helt vildt"

- Jeg har den dybeste respekt for min mor. Mine forældre blev skilt i sommerferien mellem 1. og 2.g, og det reagerede jeg selvfølgelig på. Op til da havde jeg haft en meget tryg og beskyttet barndom. Min far fandt en anden kvinde, og jeg blev virkelig, virkelig vred på ham, da jeg fandt ud af, at det er ham, der ville ud af ægteskabet til min mor. Min far var mit store forbillede, og han og jeg havde et helt specielt bånd. Det må have været afsindigt hårdt for min mor også, men min hun valgte at håndtere det på den måde, at hun troppede op til hver eneste fødselsdag, hver eneste højtid, hver eneste vigtige begivenhed. Hun accepterede ham og hans skiftende kærester og det hele. For min skyld. Hvis jeg nogensinde selv skulle lande i den ulykkelige situation at skulle skilles, så vil jeg ønske, at jeg kan sætte mig selv ud over min egen frustration og sorg for børnenes skyld, ligesom min mor gjorde det.

- Det pinligste, jeg har gjort foran en kvinde, var da jeg efter vores introtur i gymnasiet blev drillet med at have kysset med en pige fra klassen og i et misforstået forsøg på at komme ud af situationen fik sagt noget med: "Der var ikke noget i det. Nu må i stoppe. Hun lugtede også helt vildt af hvidløg ud af munden". Hvorefter hun selvfølgelig stod lige bag ved mig. Jeg blev så flov, at jeg bare tog min taske og gik hjem. Det har naget mig i mange år efter faktisk. Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne gøre episoden om. Det var rigtigt, at hun havde spist hvidløg, og jeg havde en følelse af, at det ikke smagte godt, men det var jo sådan set lige meget. Tænk, at jeg kunne få mig selv til at sige sådan. Jeg synes først og fremmest, at det er en enorm dårlig kvalitet at udlevere et andet menneske. Men jeg synes også det er flovt, fordi jeg ikke turde stå ved mine handlinger. Jeg havde jo kysset med hende – og hvad så? Man skal stå ved det, man gør. Det er også noget, jeg prøver at lære mine børn.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir: "Jeg kvajer mig stadig overfor kvinder"

- Jeg synes, at kvinder er enormt attraktive, når de hviler i sig selv. Og i det ligger der også noget med, at de er bevidste om deres egen sårbarhed sådan, at jeg som mand også får lov til at påtage mig beskytterrollen. Det kan rigtig mange mænd godt lide., tror jeg. Det kan jeg i hvert fald godt lide. Man vil jo smadder gerne være den dér klippe. "Bare rolig. Du kan regne med mig. Jeg skal nok sørge for at det hele går". Også selvom virkeligheden måske ofte er, at det er vores kvindelige partnere, der er de egentlig klipper i forholdet. Men illusionen lever stadig i mange mænd.

- Det er fedt, når en kvinde ikke er på jagt efter noget. Når hun har sluttet fred med sig selv og bare har det godt. Den slags kvinder emmer af sådan en: "du er et plus i mit liv – men dybest set er jeg ikke afhængig i dig." Det, synes jeg, er vildt tiltrækkende! Det giver en gnist af, at jeg som mand skal oppe mig, hvis jeg vil være sammen med hende. Det andet bliver for mageligt for mig. Så keder jeg mig. Det var også dét Vibeke udstrålede, da jeg mødte hende. At hun havde det super godt, og jeg skulle gøre mig fortjent til at være sammen med hende. Kvinder, der hviler i sig selv og har den der coolness over sig, er charmerende. Og de virker enormt stærke på en eller anden måde. Måske kræver det i virkeligheden en stærk kvinde at være sårbar for sin mand.

LÆS OGSÅ: RAsmus Tantholdt: "Det er svært at føle, at du svigter andre mennesker"

- Mange mænd er for brystfikserede. Jeg er meget betaget af øjne. Det har noget med farven at gøre, men mere at der kan være en helt særlig glød i et blik. Udtrykket i øjne kan være enormt sensuelt. Jeg ved ikke om seksualiteten i et blik er undervurderet, men jeg synes, der er en tendens til at mænd er for fokuserede på andre kropsdele først. I virkeligheden starter det hele jo oppe ved øjnene. Det er dem, jeg bliver draget af. Det signal øjne kan sende, er i min verden, noget af det smukkeste. Og så kan det være blikket bevæger sig nedad og andre steder hen bagefter. Men hvis øjnene ikke fanger mig, så stopper det hele dér.

- Jeg skulle næsten miste min kæreste, før jeg forstod, hvad vi egentligt havde sammen. Efter halvandet år sammen havde vi en ret stor krise, hvor hun pakkede sine ting og var på vej hjem til Norge, og dér slog det mig for første gang i mit liv, at jeg ikke kunne klare alt. Jeg blev helt tom inden i. Og jeg blev pludselig pinligt bevidst om, hvad det vil sige, at have nogle meget stærke følelser, for et andet menneske. Jeg havde ikke længere nok i mig selv. Det endte med, at jeg kom krybende tilbage og tiggede og bad hende om, om hun ikke nok ville lade være med at tage tilbage til Norge. Men jeg skulle helt derud og vende, før jeg helt fattede, hvor vigtig hun var.

- De bedste komplimenter jeg kan få, er dem, der går på mit udseende. Noget, hvor der bliver bejlet til min forfængelighed. Jeg bliver rigtig meget forbundet med mit arbejde, så de komplimenter, jeg får, hænger tit sammen med dét. Det er også dejligt. Jeg kan rigtig godt lide at få at vide, at jeg er en god mand eller god kammerat, men når det er noget, der handler om udseendet eller de signaler, man sender, så vækker det jo nogle drifter og noget sensuelt i én. Den slags komplimenter rammer mere ind i mig som menneske, end mig som professionel, og derfor elsker jeg dem.

LÆS OGSÅ: "Mor-bloggeren Trine blev forladt af faren til sin søn - nu blogger hun om at være enlig mor"

- Det frustrerer mig, at kvinder snakker sindssygt længe om tingene inden, de går i løsnings-mode. Min far sagde altid: "Kvinder er til proces, mænd er til handling". Det kan jeg godt genkende. Mange kvinder kan godt have det sådan, at de gerne vil diskutere noget igennem og bare være i det. Og jeg kan godt tage mig selv i, som mand, at tænke: "Jamen hvordan kommer vi videre? Hvordan løser vi det her". Men det er slet ikke dét, det handler om. Det frustrerer mig nok, fordi jeg nogle gange synes, kvinder bliver hængende for længe i den proces. I lang tid kunne jeg ikke se, hvad det egentlige formål tjente, men det har jeg lært hen ad vejen. Der er også er noget substans i at være i den fase. Man kan godt få bearbejdet nogle følelser dér, men nogle gange ville jeg altså ønske, at vi hurtigere fik løst tingene i stedet for bare at snakke om, hvor forfærdelige de er.

- Jeg synes, kvinder er mere loyale i venskaber end mænd er. De er enormt trofaste overfor hinanden og gode til at passe på hinanden. Og de er fantastiske til at følge op og huske detaljer i samtaler, jeg selv har glemt. Det beundrer jeg dem for. Kvinder husker generelt detaljer vildt godt. De husker hvad ens chef hedder, og hvad der skete i ens forhold for fem år siden, hvordan man havde det sidste efterår, og hvordan det går med ens unger. Kvinders omsorgsgen er langt bedre udviklet end mænds.

LÆS OGSÅ: Louise Dorph-Petersen: "Den koster 80 kr. og er lige så god som de dyre hårolier"

LÆS OGSÅ: "Kald mig bare curlingmor"

LÆS OGSÅ: "Disse 3 råd giver dig flere kys og mere nærværd fra din mand"