”Min mand er i tvivl om sin kærlighed til mig”

"Jeg er her, fordi min mand har sagt, at han ikke er sikker på, at han elsker mig mere. Jeg har tigget og bedt ham om at komme med i parterapi, men han vil ikke. Han siger, at parterapi handler om at arbejde på forholdet, og det er han jo ikke sikker på, at han vil, så han vil selv finde vej i det her.

Jeg er så ulykkelig. Jeg troede, vi havde et godt forhold. Jeg ved godt, at vi har travlt, og at børnene fylder meget, men det er jo sådan, det er i de her år. Jeg havde ikke forventet andet, men tænkte, at med tiden får vi mere plads til os. Men han kan ikke holde det ud mere nu, siger han. Han ved ikke, hvad han vil med sit liv og med mig og os. Jeg er sådan i tvivl om, hvad jeg skal gøre."

Læs også

Mette sparer 1000 kroner om måneden: Sådan strækker DU budgettet

Det sværeste er uvisheden

Iben er 42 år og gift med Anders, de har været sammen i 15 år og har to børn sammen. Iben har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan hun kan agere, nu hvor Anders har fortalt hende om de manglende følelser.

Hvad er det værste i det her?

Iben tænker sig lidt om og svarer så:

"Det værste er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Denne her magtesløshed slår mig helt ud. Hvis han kunne sige til mig, at han er i krise, og at vi kæmper os igennem den sammen, så ville jeg være villig til at gå på bare tæer til månen for ham. Men han ved ikke noget. Han vil bare have tid, og den tid i usikkerhed er så ubehagelig for mig. Jeg er handlekraftig og vant til at tage ansvar og gøre noget, for at finde en løsning på tingene, og i det her kan jeg kun stå passivt til og ikke handle mig ud af det."

Så det sværeste for dig i det her er usikkerheden og uvisheden? At du ikke ved, om du kan gøre fra eller til i forhold til Anders’ følelser for dig? At du vil give ham al den tid i verden, han har brug for, hvis bare du ved, at han bliver hos dig og hos familien?

"Ja, det er fuldkommen sådan, jeg har det."

Når vi forbinder os til et andet menneske, giver os hen og bygger en familie sammen, er vi samtidig også afhængige. Det er et vilkår, som vi må forholde os til. Det betyder også, at vi uden at tænke særlig meget over det giver en magt til det menneske, som betyder, at det vil få vidtrækkende konsekvenser for resten af vores liv, hvis han eller hun en dag beslutter at forlade os.

Læs også

Så du Ulla på tv? Hun var den ældste, men mest udholdende deltager

Det kan opleves så voldsomt, at det kan føles, som om jorden forsvinder under os. Den magtesløshed er de færreste af os erfarne i at navigere i, og derfor er det så vigtigt at søge hjælp.

"Du har ret, jeg har aldrig overvejet, at Anders kunne gå fra mig. Jeg ved jo godt, at det sker hele tiden for andre, men på en måde er det aldrig kommet ind under huden på mig, at det er en reel mulighed. Det er det tab af kontrol, som er så voldsomt for mig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvordan kan jeg give Anders plads og samtidig passe på mig selv? Jeg er så ramt på min selvfølelse her, min stolthed. Jeg føler mig ydmyget over, at jeg ikke kan gøre andet end at vente, til han beslutter sig."

Hvor langt kan jeg være med?

Det betyder altså, at så længe du ikke er sikker på, hvad der er det rigtige at gøre, vil din fornemmeste opgave være at passe på dig i den her situation, som Anders har sat dig i. Kan du allerede her sammen med mig sætte nogle ord på, hvad du har brug for? Du kan ikke presse på hos Anders, for han gør det, som føles rigtigt for ham, og han har sin proces, men hvad kan du gøre for dig?

"Det vigtigste må være, at jeg anerkender, at han er, hvor han er. Det kan ikke nytte noget, at jeg bliver ved med at bebrejde ham og stille spørgsmål for at forstå. Jeg må acceptere, også selvom det er virkelig svært. Dernæst må jeg mærke efter. Hvor langt kan jeg være med i det her? Hvordan kan jeg passe på mine grænser og på børnene, når han har meldt sig ud for en tid? Jeg må give mig selv plads til ikke at træffe en beslutning om noget som helst, før jeg er sikker på, at det er det, jeg vil."