“Som mange andre kvinder er jeg lidt for god til at pille mig selv ned”

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
– At gifte mig med min mand. Det har farvet hele mit liv, ikke mindst fordi vi sammen har fået tre børn. Men det var nu også en stor beslutning, da jeg slog op med min ­amerikanske kæreste. Vi kom sammen i halvandet år. Jeg tænker indimellem på, hvordan det var gået, hvis jeg havde slået mig ned i New Jersey sammen med ham. Var jeg blevet en ­superfrustreret, ­hjemmegående soccer-mom?

Hvad har været dit livs længste minutter?
– Da jeg fødte mine tvillingepiger for 16 år siden. En tvillingefødsel er en kæmpe ting. Der var to jordemødre og to ­børnelæger til stede, og et operationsteam stod klar til at foretage et akut kejsersnit, hvis det blev nødvendigt. Når tvilling A er født, er der nemlig en stor risiko for, at tvilling B vender sig eller sætter sig fast i fødselsvejen. Alt gik nu fantastisk, og jeg fik meget ros. Det havde jeg det lidt underligt med i starten, for det var jo min krop, der havde klaret det.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– For fem år siden gik jeg fra et fast job til at blive freelancejournalist og forfatter og skal nu ofte sælge mig selv og det, jeg kan. Da kunne jeg godt bruge en større dosis af den selvovervurderende selvtillid, mænd generelt er bedre til at finde frem. Som mange andre kvinder er jeg lidt for god til at pille mig selv ned.

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig og hvordan?
– Min mand, Kjeld. Han var langhåret, talte nordjysk, var meget politisk bevidst og klog og et stort, frisk pust i mit liv, da jeg mødte ham i 1986. Vi var vildt forelskede, og jeg elskede at komme i hans kollektiv på Gl. Kongevej i København. Der var samtaler, drillerier og rod. Jeg har hentet meget inspiration til min nye roman i min fascination af det miljø, han færdedes i, selvom det på ingen måde var så politisk fanatisk som det kollektiv, jeg beskriver.

Hvornår synes du, andre mennesker er latterlige?
– Når folk tager deres lyst til at irettesætte hinandens livsstil med ind på Facebook og vil bestemme, om der skal være mindre eller mere om katte, hunde, børn, natur, fødselsdage eller hvad det nu kan være. Det er jo netop anarkismen derinde, som er charmen. Eller når nogen har behov for at udstille, at andre er dårlige til at stave. Den slags kan få mig op i det røde felt.

Hvad er den vigtigste ­lektie, livet har lært dig?
– At alting forandrer sig hele tiden. Og ikke ­nødvendigvis til det bedre. Lyder det for trist? Jeg har også lært, at man kan få græsset på sin side af plankeværket til at være lige så grønt, man vil, bare man husker at gøde og vande det.

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– At være en af de bestsellerforfattere, der er ved at kaste op over at skulle til ­bogmesser rundt om i verden hele tiden, haha. Alvorligt talt ville det være stort for mig, hvis jeg kunne leve bare delvist af at skrive romaner.

Hvad er den mærkeligste kompliment, du har fået?
– En kvinde fortalte mig engang, at hun tit kom til at buse ud med sine hemmelig-heder, når hun talte med mig. Jeg spurgte ­naturligvis, hvordan det gik til, for jeg føler ikke, jeg presser nogen til noget. Hun svarede, at min måde at lytte på var så intens, at hun ikke kunne lade være. Det har jeg tænkt meget over siden og anstrenger mig nu og da for ikke at ­lytte helt så opslugt.

LÆS OGSÅ: Simon Jul: ”Jeg er kæmpefan af sexlounges. Det er superliderligt, og jeg kan kun anbefale det”

LÆS OGSÅ: Amanda Collin: "Jeg bliver rasende over falske beskyldninger og egne agendaer"

LÆS OGSÅ: Signe Svendsen: "Jeg kan ikke holde nærighed ud!"