Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Skuespiller Søren Malling går ind for at kæmpe for kærligheden, selvom det kan være "røvsygt".
Foto: Les Kaner Skuespiller Søren Malling går ind for at kæmpe for kærligheden, selvom det kan være "røvsygt".

Søren Malling: "Det letteste i verden er at gå fra hinanden"

Efter 20 år som par, skal man kæmpe for kærligheden, mener skuespiller Søren Malling.

Hans roller hører ofte til i den mere barske ende af følelsesregistret, men privat har han let til tårer og ser kampen for kærligheden, som noget af det vigtiste. Og den har han tilfælles med sin kone skuespilleren Petrine Agger, fortæller han i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

– Vi er begge to meget optagede af at få tingene til at fungere, i anerkendelse af, at det er 20 år siden, vi var forelskede på den måde, hvor man er fuldstændig optagede af hinanden. Derfra går det i princippet ned ad bakke. Men vi insisterer begge to på at kæmpe for hinanden. Det lyder virkelig kedeligt, men kærligheden kører op og ned på nogle parametre i et parforhold. I nogle perioder er man der kun, fordi man er en familie. Og hvis man er det i tilstrækkelig lang tiden uden kærlighed, passion eller et sexliv, så kan tingene gå i stykker. Og vi har et lighedspunkt, hvor vi kan kigge på hinanden og sige: "Så er det simpelthen nu! Nu skal vi to kæmpe for det her." Og det kan godt være, at det er røvsygt, og vi bliver nødt holde hinanden i hånden og gå en tur eller gå i biografen og lege teenagere, men det er det, der skal til. Ellers kan man ligeså godt sige: "Honey, skal vi ikke bare købe hver vores lejlighed?" For det letteste i verden er jo at gå fra hinanden og vælge sig selv, siger Søren Malling.

LÆS OGSÅ: Jens Christian Grøndahl: Kvinder skal give plads

Også børnene er et blødt punkt for skuespilleren.

–Jeg føler vanvittigt meget med dem, både når de er kede af det, og når de er glade. Jeg vil selv sige, at jeg har prioriteret meget at være der i hverdagen. Der har været tidspunkter, hvor jeg har været væk på grund af mit arbejde, men der har også været lange perioder, hvor jeg ikke har haft noget at lave. Så jeg har passet børn på overførselsindkomst masser af gange. I dag føler jeg, at det har givet pote i forholdet til dem.

Læs hele interviewet med Søren Malling i denne uges ALT for damerne nr. 21/2013

Søren Malling, 49 år.

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1992.

Bor i København sammen med sin kone, skuespilleren Petrine Agger, og sine to døtre på 15 og 17. Han har også en søn på 29 år fra et tidligere forhold.

Måske kender du ham fra: Filmen "Kapringen", som han i februar fik en Robert for samt tv-serierne "Borgen" og "Forbrydelsen".

Lige nu er han aktuel i filmen "I lossens time".
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Kærlighed