”Når de to ting krydser hinanden, er der noget, der eksploderer i visse menneskers hjerner”
Kendte siger fra over for online-had, men hvorfor er det hovedet et problem i dagens Danmark? Og hvem går det værst ud over? Bliv klogere her.
”Klamme kælling, jeg brækker mig”
”Få nu fjernet den mega vorte på højre kind”
”Selvoptagede medieluder”
Ovenstående kommentarer er eksempler på de hadefulde beskeder, som en række kendte siger fra overfor i denne uges ALT for damerne.
Her blæser tv-vært Cecilie Hother til kamp mod de digitale krænkelser med et manifest og en #noknu-bevægelse, som hun håber, at mange danskere vil bakke op om.
Men hvad er de digitale angreb egentlig et udtryk for? Og hvem går de oftest ud over?
Kvinder og muslimer er mest udsatte
Ifølge en rapport fra Analyse & Tal går de sproglige online-angreb værst udover kvinder og minoriteter, herunder især muslimer.
Rapporten viser også, at det er emner som islam, muslimer, indvandrere og integration, der for alvor sætter gang i debatten. Her har man undersøgt 63 millioner kommentarer på sociale medier i perioden januar 2019 til februar 2021 og fundet frem til, at der i 13% af kommentarerne faktisk er tale om et direkte angreb.
Når man ser nærmere på konteksten, viser rapporten, at op mod 50% af angrebene er rettet mod modtageren udelukkende grundet nationalitet, etnicitet og religion.
De næstmest udsatte er kvinder.
Især under debatter om køn, feminisme, ligestilling og #metoo kommer sindene – og kommentarfeltet - i kog, og her er op mod 9% af kommentarerne er angreb.
Knap 14% af angrebene er rettet mod personen, fordi hun er kvinde, og kvinderne bliver kaldt alt fra ”hystader” og ”vanvittige kvindemennesker” til ”kællinger” og ”hekse”.
Hvad er hadbeskeder?
Enhver form for kommunikation i tale, skrift eller adfærd, der angriber eller bruger nedbrydende eller diskriminerende sprog med henvisning til en person eller gruppe på baggrund af, hvem de er - med andre ord baseret på deres religion, etnicitet, nationalitet, race, farve, afstamning, køn eller anden identitetsfaktor.
Kilde: FN
To ting, der trigger
Direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Nastaha Al-Hariri, falder som kvinde med palæstinensiske rødder under begge kategorier, og har flere gange oplevet at blive udsat for sproglige angreb online.
”Alle de gange, jeg har modtaget dødstrusler og hadbeskeder, er der to ting, der trigger afsenderen. Det ene er udlændingeperspektivet, og det andet det feministiske perspektiv. Når de to ting krydser hinanden, er der noget, der eksploderer i visse menneskers hjerner og giver anledning til at sende voldsomme hadbeskeder eller trusler min vej,” fortalte hun i foråret til ALT for damerne.
”Jeg kan være rigtig nervøs for konsekvenserne af den (den hårde tone, red.), for sådan noget indlejrer sig særligt i børn, der tager det med ind i klasselokalerne. Jeg er nervøs for det medborgerskab, det kan skabe, og hvad det kan betyde for identitetsdannelsen, særligt ved børn, der, som jeg selv, føler sig som noget andet.”
Angrebsalgoritmen
Rapportens tal er udledt fra en ny, avanceret algoritme baseret på specialdesignet kunstig intelligens, der genkender koncepter i datamateriale.
Algoritmen er specialprogrammeret til detektion af angreb i den offentlige debat på Facebook og er udarbejdet af Analyse & Tal i forbindelse med projektet ”De digitale medborgerhuse”, som rapporten hører under.
Kilde: Analyse & Tal
1 ud af 20
I rapporten dykker Analyse & Tal ned i sproget i den offentlige debat og ofte tilhørende hårde tone på Facebook.
Ifølge rapporten er lidt mere end hver 20. indlæg, der står på mediers og politikeres Facebooksider et sprogligt angreb, altså en stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytring.
Det svarer til 3,3 mio. ud af 63 mio. kommentarer siden 2019.
Ud af de 3,3 mio. sproglige angreb er 1,4 procent decideret hadefulde - de resterende klassificeres som ‘anstødelige’.
Få, men aggressive
Men selvom der er et højt antal angreb i kommentarsporene, betyder det ikke nødvendigvis, at der er mange bagmænd ved tasterne.
Ifølge et nyt studie fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er det nemlig kun en mindre gruppe mennesker, der skaber og spreder den hårde tone.
Studiet konkluderer desuden, at mennesker ikke er mere fjendtlige online end offline, men også at de sociale medier blot har gjort de mere aggressive og dominans-søgende mere synlige, end de var tidligere.
”Så hvis man bliver udsat for en shitstorm, skal man ikke bruge det som indikator for, hvad den almindelige borger tænker,” siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og en af de to bag studiet, til Journalisten.
5 gode råd til, hvordan du håndterer online-had
Rådgiver og ekspert i sociale medier Katrine Emme Thielke har i flere år arbejdet med had og chikane online. Her får du hendes bedste råd til at håndtere det, alt efter hvor slemt det står til.
- Kald det!
Afsenderen skal vide, at det ikke er i orden. Fortæl den, der skriver, at du godt ved, hvad de har gang i. Skriv; ’Jeg ved, at du troller (chikanerer, red.), og jeg ser, hvad du gør’. - Undersøg det!
Det bedste forsvar er tit et spørgsmål, så stil spørgsmål til den, der troller. Hvis personen for eksempel skriver, at du er en korrupt kælling, så spørg hvad det er, der overbeviser personen om, at det er sandt. Vær den rationelle detektiv og find ud af, hvad personen i virkeligheden mener. - Sig det!
Husk, at du aldrig er alene. Det kan være svært at vide, hvad du skal gøre, men bare at få det sagt højt kan være en god hjælp. Så står du nemlig ikke alene med dit forsvar. Du kan dele det med nogen, der kan hjælpe med at vurdere, hvad du kan gøre. - Meld det!
Nogle udsagn kan være så grove, at det faktisk er ulovligt, og så kan man melde det til politiet og til platformen. Det kan for eksempel være trusler eller racistiske beskeder. - Støt op!
Det betyder, at du skal støtte op om den, der bliver trollet. Eller hvis du selv bliver trollet, så bed andre om at støtte dig.
Derudover har Dansk Ungdoms Fællesråd lavet en række guidelines til, hvordan du kan være med til at skabe en bedre tone i den online debat, som du kan læse her.