Flere danskere støtter velgørenhed: Vi vil gerne hjælpe, men helst digitalt

Før skulle vi være hjemme og have kontanter på lommen, når indsamlerne kom forbi for at samle ind til velgørenhed. I 2020 er dør-til-dør-indsamlingerne i høj grad skiftet ud med digitale løsninger og donationer via sociale medier. Digitaliseringen har dermed fået stor betydning for fund-raising, og de organisationer, der har investeret i at sprede deres budskab på de sociale medier, høster frugterne af det.  

– Mange donationer er flyttet over på digitale platforme. Og mange af de organisationer, der har lavet digitale kampagner og telemarketing, har oplevet øget tilstrømning og flere donationer her i løbet af foråret, siger seniorkonsulent og fundraisingekspert hos Fundraisingbureauet, Kim Skytte Graae. 

– Ud over at donationer skal kunne foretages nemt, har der siden finanskrisen været en stigende tendens til, at folk støtter mere lokalt og på de seneste år også mere grønt, men det er dog stadig de internationale hjælpeorganisationer, der modtager flest midler, forklarer han. 

LÆS OGSÅ: 29 årige Nioline hjælper med indkøb og børnepasning corona

På trods af et forår plaget af Covid19 og store fyringsrunder har der været en stigning i de digitale donationer. Det kan derfor have stor økonomisk betydning for organisationerne, om de har satset på digitale løsninger og sociale medier. Christian Sophus Ehlers, mediechef hos UNICEF, fortæller, at sociale medier er effektive til at indsamle engangsindtægter, men han påpeger, at det stadig kræver en anledning:  

– Når først noget brager løs på nyhedskanaler, fylder det meget i danskernes bevidsthed, og så er det muligt at indsamle mange penge på sociale medier. Det er først her, at facebook og andre sociale medier er rigtigt effektive. Stigningen i indsamlinger via sociale medier mener Christian Sophus Ehlers kan tilskrives letheden. 

– Det nye lige nu er Instagram-donationer. Der kan man donere direkte fra Instagram uden at forlade sit feed. Man donerer med et enkelt klik, og så snart de har fået dine kortoplysninger én gang, behøver du ikke at indtaste det igen. Vi ved, at det virker, for det skal være så let som overhovedet muligt, før folk vælger at donere. Christian Sophus Ehlers mener, at det er med donationer som med andre ting på de sociale medier.  

– Man udstiller jo den bedste side af sig selv på sociale medier, og det betyder også, at folk viser det frem, når de indsamler til et velgørende formål. Langt de fleste tager for eksempel et billede af sig selv, når de får en indsamlingsbøsse i hånden. Det har kæmpe brandingværdi for NGO’en, der vil være på tusindvis af billeder den dag. Det er god og autentisk branding af en sag.  

Coronaramte butikker og events  

De organisationer, der normalt afholder events, og hvor det er nødvendigt, at folk mødes, har haft det svært under Covid19. Det har blandt andet ramt genbrugsområdet hårdt. Et område, som har stor betydning for finansieringen af de danske NGO’er. Det har blandt andet ramt organisationer
som Røde Kors. 

– Da butikkerne måtte holde lukket i flere måneder, oplevede vi selvfølgelig et stort dyk i indtjeningen. Butikkerne er en meget vigtig del af vores projekter og aktiviteter. Heldigvis er udviklingen ved at vende, så efter genåbning af butikkerne kommer der rigtig mange kunder. Vi håber derfor på at indhente det tabte, inden året er omme, siger Tina Donnerborg, der er chef for genbrugs-delen af Røde Kors. 

LÆS OGSÅ: Lars Løkke: Denne ene gode ting er der trods alt kommet ud af coronakrisen

Ifølge Morten Frederiksen, lektor på institut for Sociologi og Socialt arbejde på Aalborg Universitet, er danskerne de bedste blandt skandinaverne til at donere. Tendensen om at donationerne stiger, er dog ikke til at spore i udviklingen af frivillighed. Her ligger antallet af frivillige danskere stabilt på 35-40 procent. 

– Folk er oftest frivillige i forbindelse med ting, der berører dem selv, som spejder og idræt, og i mindre grad med socialt arbejde, siger Morten Frederiksen.  

– Der er muligvis sket en lille stigning gennem de seneste par år, men man skal også være opmærksom på, hvad det er for en slags frivillighed, man taler om. Der findes både frivillige, der kommer fast hver uge på en varmestue eksempelvis, men der er også episodisk frivillige, som blandt andet arbejder under Roskilde festival eller melder sig som juleven for Røde Kors. Tallet for dem er stigende, og det stiger især, hvis der er en krise. For eksempel som under flygtningekrisen, der var en opblomstring i Venligboere blandt andet, men antallet af frivillige falder så bagefter, forklarer han.  

– Frivilligt arbejde, hvor konkrete mennesker er til rådighed, er en enorm ressource, som det ville være helt uoverkommeligt at købe sig til for det offentlige. Den form for ressource ville donationer have meget svært ved at kompensere for, siger Morten Frederiksen. 

– Donationerne går oftest til organisationer, der skal planlægge og organisere alle de frivillige. Derudover kan der være behov for at indkøbe ting, så donationer og frivillighed er ikke adskilte, men de løser nogle forskellige opgaver, og der er brug for begge dele.