To kollegaer skåler med rødvin ved et restaurantbord under frokost.

Så er det afgjort: Disse tre danske restauranter er blandt verdens bedste

Mere end tusind kokke, madanmeldere og gastronomiske specialister stemmer hvert år på de restauranter, de har haft deres bedste madoplevelse på. Tre af de 50 bedste kan du opleve herhjemme.

alt.dk logo

Natten til torsdag dansk tid blev verdens 50 bedste restauranter udråbt ved et prisuddelingsshow i Perus hovedstad Lima. 

På en førsteplads kom den spanske restaurant Asador Etxebarri, imens andenpladsen gik til thailandske Gaggan. Den amerikanske tv-vært Lauren Scala nævnte restauranterne én efter én, startende fra bunden.

Første danske restaurant, der blev nævnt, var Jordnær, som fik en 40. plads. Gourmetrestauranten, som er placeret i Gentofte nord for København, var senest med på listen i 2022. De har også udmærket sig med hele tre Michelin-stjerner.

Jordnær har særligt fokus på fisk, skaldyr og kaviar af høj kvalitet og balancerer mellem det nordiske og japanske køkken. Stedet drives af ægteparret Eric og Tina Kragh Vildgaard, som er henholdsvis køkkenchef og restaurantchef.

Højere oppe på listen var restauranten Kadeau, som ligger på Christianshavn i København. Den nordiske restaurant, som også har 3 Michelin-stjerner, tog et kvantespring fra en 41. plads sidste år til i år at placere sig på 8. pladsen.

Kadeau er oprindeligt startet på Bornholm, men denne nyere restaurant i hovedstaden løb altså med opmærksomheden. Stedet serverer kreative 16- eller 18-retters menuer, hvor de om vinteren har fokus på syltet og konserveret mad, imens sommeren byder på friske råvarer.

Verdens tredje bedste

Når vi helt op i top-3, var den allerede verdenskendte Alchemist at finde. Den to-stjernede Michelin-restaurant har været fast inventar på listen i årevis og har allerede ligget i top-5 to gange før.

Det er en stor glæde at få den placering af flere årsager fortæller grundlægger og køkkenchef Rasmus Munk i en pressemeddelelse. Først og fremmest fordi det giver dem mulighed for at nå ud til endnu flere mennesker:

– For mig handler det ikke kun om at give hver eneste gæst en mindeværdig oplevelse, men også om at bruge gastronomien til at sætte fokus på vigtige samfundsmæssige og globale udfordringer. Lister som The World’s 50 Best Restaurants er selvfølgelig med til at skabe opmærksomhed omkring gastronomien, samtidig med at de giver os en større platform til at nå ud til flere mennesker med vores budskaber, siger han og tilføjer:

Verdens bedste de sidste 10 år

Både danske Geranium og Noma har tidligere fået 1. pladsen og blevet kåret som verdens bedste restaurant. Noma har vundet prisen hele fem gange.

2026: Asador Etxebarri fra Atxondo, Spanien.

2025: Maido fra Lima, Peru.

2024: Disfrutar fra Barcelona, Spanien.

2023: Central fra Lima, Peru.

2022: Geranium fra København, Danmark.

2021: Noma fra København, Danmark.

2020: Her var kåringen aflyst grundet covid-19.

2019: Mirazur fra Menton, Frankrig.

2018: Osteria Francescana fra Modena, Italien.

2017: Eleven Madison Park fra New York, USA.

Kilde: the50.com

– At ligge i toppen af The World's 50 Best Restaurants er selvfølgelig en stor glæde, ikke mindst fordi det er en vigtig anerkendelse af hele vores hold, som hver eneste dag gør deres yderste for at give vores gæster en helt særlig oplevelse

Alchemist er særligt kendt for at gøre måltidet til en oplevelse, som typisk varer fem-seks timer. Her udfolder middagen sig gennem en række akter og skiftende miljøer. Det er både lys- og lydinstallationer samt retter, der har politiske og samfundskritiske budskaber som bl.a. dyrevelfærd og overvågning. 

Udvalgt af kæmpe jury

Firmaet bag udnævnelserne, ”The 50”, er blevet en prominent spiller i den gastronomiske verden, siden de begyndte at udgive deres lister i 2002. De har siden da udvidet til også at udgive lister over bedste barer, hoteller og vingårde.

Listen bliver sat sammen af mere end 1.100 medlemmer, som både inkluderer kokke, madanmeldere og gastronomiske specialister fra hele verden. Juryen har en 50/50 kønsbalance og fornyes hvert år. Derudover er der ingen, som er ansat hos eller associeret til ”The 50”, der kan stemme.

Hver restaurantekspert afgiver 10 stemmer til de restauranter, som de indenfor de seneste 18 måneder, har haft de bedste madoplevelser på. Udover den retningslinje er der er ingen kriterier for, hvordan den store gruppe af dommere skal placere deres stemmer – der er frit spil.

De bedste restauranter i 2026

  1. Asador Etxebarri, Atxondo, Spanien
  2. Gaggan, Bangkok
  3. Alchemist, København
  4. Quintonil, Mexico City
  5. Wing, Hongkong
  6. The Chairman, Hongkong
  7. Kjolle, Lima, Peru
  8. Kadeau, København
  9. DiverXO, Madrid
  10. Plénitude, Paris
  11. Atomix, New York
  12. Sorn, Bangkok
  13. Mérito, Lima, Peru
  14. Sühring, Bangkok
  15. Odette, Singapore
  16. Tuju, São Paulo, Brasilien
  17. Mingles, Seoul
  18. Nusara, Bangkok
  19. Jan, München
  20. Piazza Duomo, Alba, Italien
  21. Meet the Bund, Shanghai
  22. Boragó, Santiago, Chile
  23. Vyn, Skillinge, Sverige
  24. Al Gatto Verde, Modena, Italien
  25. Lasai, Rio de Janeiro
  26. Masque, Mumbai, Indien
  27. Reale, Castel di Sangro, Italien
  28. Trèsind Studio, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
  29. Enigma, Barcelona, Spanien
  30. Steirereck, Wien
  31. Celele, Cartagena, Colombia
  32. Potong, Bangkok
  33. Elkano, Getaria, Spanien
  34. Le Coquillage, Bretagne, Frankrig
  35. La Colombe, Kapstaden (Cape Town)
  36. Ru Yuan, Hangzhou, Kina
  37. Nuema, Quito, Ecuador
  38. Atelier Moessmer Norbert Niederkofler, Brunico, Italien
  39. Schloss Schauenstein, Fürstenau, Schweiz
  40. Jordnær, København
  41. Onjium, Seoul
  42. Bozar, Bruxelles
  43. Le Calandre, Rubano, Italien
  44. Don Julio, Buenos Aires
  45. Mayta, Lima, Peru
  46. El Chato, Bogotá, Colombia
  47. Le Louis XV, Monaco
  48. Ikoyi, London
  49. Naar, Kasauli, Indien
  50. Saint Peter, Sydney, Australien

Kilde: the50.com