Første gang hos tandlægen

Aftenen forinden havde Luna lært at sige tand. Og mens hun lå på puslebordet, havde vi fortalt hende, at når hun vågnede den næste dag, skulle vi besøge en dame eller en mand, som ville kigge på hendes tænder. At tænderne er dem, der sidder inde i munden, og at damen eller manden kaldes for en tandlæge. „Tand,” gentog Luna og pegede ind i sin mund.

Hun grinede og jublede og lagde sig kort tid efter sødt til at sove i sin seng ganske uvidende om, at hun den følgende morgen for første gang skulle besøge en instans, som hver tiende dansker frygter.

I tandlægens venteværelse var der fuldt af spændende legetøj og bøger. Luna gav sig straks i kast med at koge grøntsager ved komfuret, der var meget større og havde mange flere funktioner end hendes eget komfur derhjemme.

Imens kunne mor og far i fred og ro udfylde de papirer, som børnetandplejen i Lunas kommune gemmer i et arkiv, så man altid kan finde de nødvendige oplysninger, når hun fremover skal til tandlægen. Klokken var næsten ni om morgenen.

På det tidspunkt ville Luna under normale omstændigheder ligge i sin barnevogn i vuggestuen, hvor hun trods sine halvandet år ville snuppe sig en lur for at være bedre rustet til formiddagens mange nye og spændende strabadser.

Men nu kaldte klinikassistenten, og Luna trissede træt og med en ble, som netop var blevet skifteklar, ind i værelset med den kæmpestore stol og de kraftige lamper.

AaaaahhhhhhhKlinikassistenten hed Jette og var mild og flink. Hun forklarede Luna, at hun skulle åbne munden, så hun kunne se, om hendes tænder var fine, og hvor mange der var. Men Luna ville ikke høre efter. Hun sad i den store stol, på skødet af sin far, hvor hun kastede sig rundt for at komme ned, mens hun råbte: „Neeeeeej!”

„Jo, Luna. Du skal åbne munden og vise damen, hvor fine dine tænder er,” prøvede far.

„Kan du sige aaaaahhhhh,” fortsatte Jette, men Luna blev ved med at ase og mase.

Heldigvis er den slags skærmydsler en del af dagligdagen på børnetandklinikken, og med en tandbørste i hånden kunne Jette åbne op for et hurtigt kig i Lunas mund og på et kort øjeblik se, hvad der gemte sig derinde.

„Jeg kan se, at hun ingen sorte pletter har på tænderne, og at hun har de tænder, hun skal have,” sagde Jette.

Hun fortalte, at det var vigtigt at børste Lunas tænder både morgen og aften med lidt fluortandpasta. At vi skulle passe på med søde sager og være ekstra grundige med tand-børstningen, hvis hun havde fået kiks, rosiner eller andre klistrede søde sager.

Luna var hoppet ned på gulvet, hvor hun legede og krammede med to store tænder, der havde karakter af bamser.

Men hov, hvad var nu det? Far havde rejst sig, og nu var den store stol pludselig vældig interessant. Op kom Luna, og så kan det nok være, at piben fik en anden lyd. Lystigt svingede benene frem og tilbage, mens benovelsen over vandet, der kom ned i en kop af sig selv, næsten ingen ende ville tage.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår børn indkaldes til det første besøg hos tandlægen. Alderen varierer fra halvandet til tre år, mens man enkelte steder allerede ved etårsalderen indkalder forældre i grupper til forebyggende samtaler om tandhygiejne. Du kan altid ringe til børnetandplejen i din kommune eller formidlet kontakt via din sundhedsplejerske.