Pædagog: Én tendens i hverdagen kan give mindre kreative og aktive børn

Dette er en kronik og repræsenterer forfatterens meninger.

Med tolv års erfaring som pædagogisk leder i en børnehave ser jeg vigtigheden af fri leg, og jeg synes, det er bekymrende, at den bliver nedprioriteret.

Leg er børns grundlæggende måde at være i verden på. Børn lærer og udforsker verden med hele deres krop. Leg er frivillig, indremotiveret og skal være sjov.

I legen kan børn bygge grundlaget for at udvikle viden, kreativitet og færdigheder - både sproglige, sociale, emotionelle, kognitive, moralske, og de kan styrke deres motoriske udvikling.

Leg bidrager til at forme os til dem, vi er. Den er også en vigtig social arena, hvor børn lærer at være i samspil med andre jævnaldrende gennem for eksempel rolleleg, fantasileg, regellege eller samspilslege.

LÆS OGSÅ

Min søster lader sin fire-årige være alene hjemme - er det i orden?

Læs her, hvad lektor og familieekspert Heine Vestvik svarer.

Når vi ikke giver nok tid til leg og i stedet vælger at organisere hele dagen for små børn med voksenstyrede aktiviteter, gør vi det modsatte af at værne om børnenes leg.

Jeg ønsker at rette fokus på, at for mange organiserede aktiviteter i hverdagen kan tage meget af tiden og glæden fra egenleg.

Jeg oplever, at børn ønsker at styre legen selv. I børnehaven, hvor små børn kan tilbringe op mod 45 timer om ugen, er det vores opgave som børnehaveansatte at sørge for, at de får denne mulighed.

Om eftermiddagen og i weekenderne er det forældrenes ansvar at afsætte nok tid til egenleg derhjemme.

Trend og status

Forskning viser, at børn leger mindre på egen hånd end tidligre, og det er både hjemme, med venner, i børnehaven og i naturen.

Jeg frygter, at mange organiserede og voksenstyrede (fritids)aktiviteter efter børnehaven og skolen er blevet en trend eller status, som går ud over den vigtige tid til leg og samspil med andre jævnaldrende, som børnene kan styre og organisere selv.

I dag skal alt gå hurtigt, helst skulle det være sket i går. Der er meget fokus på præstationer, både når det kommer til den motoriske, sociale og kognitive udvikling hos børn.

Denne "konkurrence" kan ofte allerede starte i barselstiden, når man sammenligner sine babyer med andre, med tanke på hvornår de begynder at kravle eller gå, hvor meget de spiser, om de sover hele natten igennem, eller hvor tidligt de er begyndt at tale.

Så fortsætter dette jag ofte i børnehavealderen. Efter min mening er alt for mange desværre for optagede af, hvad børnene ikke kan kan, i stedet for at sætte fokus på det, de er gode til.

Jeg synes, at mange forældre hellere skulle spørge sig selv:

"Fungerer mit barn i en større gruppe og deltager det i fællesskabet? Er mit barn en god ven, der viser empati og omsorg?"

LÆS OGSÅ

”Jeg orker ikke flere legegrupper og forældrefester”

En mor har fået nok af legegrupper og forældrefester, men er i tvivl om, om det er okay. Læs ekspertens svar i Vores Børns brevkasse.

Jeg oplevede min egen barselstid og tiden, da mine børn var i børnehavealderen, som fri, ubekymret og tidløs.

For mig var det vigtigt at leve i nuet, prioritere familietid og kunne nyde småbørnslivet. Jeg tænker, at det er vigtigt ikke at sammenligne sig selv hele tiden med andre, og flere burde gøre det, der passer bedst for deres egen familie og hverdag.

Hektisk hverdag

Dagens samfund har ændret sig på flere områder de seneste år. Gennemsnitsalderen for førstegangsforældre i Norge er nu på 30,1 år, og i Danmark er den 30,3 år-

De fleste småbørn går i børnehave, fra de er et år gamle, og begge forældre arbejder ofte på fuld tid.

Desuden har jeg erfaret, at status, karriere og selvrealisering også er blevet vigtigt for flere mødre og fædre end tidligere.

Ud over at være en god forælder og gøre tingene rigtigt i børneopdragelsen forsøger mange samtidig også at udfylde andre roller. At være en omsorgsfuld kæreste, ansvarsbevidst medborger og en god ven. Mange ønsker at få tid til træning og ikke mindst være synlig på sociale medier for at fortælle om familielivet.

Stress

I børnehaven oplever vi ofte, at forældre tager det stress, de lever i, med ind på afdelingen ved aflevering eller afhentning.

De seneste år har jeg lagt mærke til, at flere og flere børnehavebørn skal til aktiviteter efter børnehaven. De skal til gymnastik, fodbold, svømning, dans, tennis, eller casting til reklamer, serier og film.

Jeg oplever, at forældre ofte har travlt og lægger alt for meget ansvar på 3-6-årige, som er trætte og udmattede og måske hellere vil lege med deres venner.

Der er også en tydelig tendens til, at bedsteforældre, venner, naboer eller ældre søskende oftere hjælper med afhentning eller aflevering for at få hverdagen og logistikken derhjemme til at gå op.

Aktiviteterne, som børnene skal til efter børnehaven eller skolen, er da normalt igen styret, planlagt og gennemført af andre voksne.

LÆS OGSÅ

Julie Ølgaard kan blive trist over, at hun ikke blev mor 10 år tidligere: ”Så havde jeg haft flere år med ham”

Hun vil ikke gøre noget om, fordi hun ikke var klar tidligere – men tanken kan stadig nage hende.

Jeg vil kalde det for et "organiseret vanvid", som overtager den vigtige frie leg efter børnehaven.

Tiden, som kunne have givet plads til at være sammen med venner, forældre, jævnaldrende eller søskende, og hvor børnene kunne udfolde deres egen kreativitet, fantasi og udvikle social kompetence.

Mindre tid til sine børn

Desværre ser det ud til, at samfundet har udviklet sig til, at mange forældre ikke længere kan nyde og sætte pris på tiden som småbørnsforældre.

Mange arbejder også mere end før, og må oftere overlade ansvaret og opdragelsen til andre end sig selv.

For nogle børn kan det virke, som om forældrene er lidt interesserede i at bruge tid sammen med dem for at lege, men min mistanke er, at mange ikke har viden om og ved, hvor vigtig den frie leg er for børn.

Så her kan vi, der arbejder i børnehaverne, bruge vores viden og dele den med forældrene under samtaler eller på forældremøder for eksempel.

Det er vigtigt at prioritere at sætte tid og rum af til, at børnene kan lege frit og uorganiseret med jævnaldrende.

Mindre kreativitet

Konsekvensen af for meget organiseret fritid og hverdag kan være mindre kreative og mindre aktive børn, fordi de ikke får tid til at udfolde deres kreativitet og fantasi.

Dette har vi desværre set tendenser til de seneste år i børnehaven.

Flere og flere børn har brug for voksne, der fortæller dem, hvad de skal gøre, kommer ikke ind i leg uden at personalet deltager, misforstår lege-koder eller har sociale udfordringer.

På sigt kan dette føre til, at børnehavebørn bliver mere stressede, har søvnproblemer, er i ubalance og bliver udmattede. I værste fald kan dette få negative konsekvenser senere i livet, såsom samspilsproblemer ved skolestart.

Antallet af børn med skolevægring, samspilsproblemer, indlæringsvanskeligheder, søvnproblemer, depression eller angst i ungdomsårene stiger i skræmmende fart.

LÆS OGSÅ

Min veninde opførte sig underligt omkring min mand – årsagen kom som et chok

Varme, dovne sommerdage, to små drenge leger ved strandkanten, og to gode veninder småsnakker, mens de betragter de buttede, solbrune barnekroppe. Sådan var rammen den dag, jeg fik mit livs chok.

Det er vigtigt at påpege, at jeg tror, mange forældre (og bedsteforældre) gør ting i bedste mening, og at de ønsker at gøre tingene rigtigt. I et hav af informationskilder er det svært at vide, hvad der er rigtigt eller forkert.

Mit tip er at følge sin egen mavefornemmelse som forælder for dit barn, tal med dine egne forældre om opdragelse og dannelse.

Vær tydelig, sæt grænser for både dig selv og dine børn, og gør det, der passer bedst for din familie og din hverdag.

Denne artikel er først publiceret hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.