Kan dit barn ikke læse?

Ikke alle børn har lige let ved at knække koden, når det drejer sig om at lære at læse. Det kan resultere i triste og indelukkede børn, der synes at det er pinligt, at de ikke kan ligeså mange ord som resten af klassekammeraterne.

Synstræner Pia Schackinger Christensen fra synstræningsklinikken FoviJa i København er uddannet optiker og har videreuddannet sig i motorik og synstræning.

LÆS OGSÅ: Gør læring til leg

Hun forklarer, at læseproblemerne kan hænge sammen med, at øjnene ikke samarbejder godt nok, hvilket har indflydelse på hele kroppens motorik.

Kravlestadiet vigtigt

De fleste af hendes klienter er børn, der kommer til hende på grund af indlæringsproblemer, hovedpine og køresyge. Alle ved, at babyer helst skal lære at kravle, men det er de færreste, der ved, at kravlestadiet har indflydelse på barnets koordineringssans.

Øjnenes sanser skal arbejde sammen, og hvis de ikke gør det, får hjernen forskellige beskeder, den bliver forvirret, og barnet skal bruge alt for meget energi på at holde styr på sin krop.

Forældre henvender sig ofte med børn i 3.-4. klasse, når det bliver tydeligt, at et barn ikke lærer at læse i samme takt som de øvrige børn. Det kan være et stille barn med dårlig motorik eller et hyperaktivt barn, der kompenserer for at skjule sine motoriske vanskeligheder.

”Jeg oplever typisk, at øjnenes bevægelser og samarbejde ikke er optimalt. I stedet for glidende og smidige øjenbevægelser, bevæger øjnene sig i hak, og hovedet drejes med efter læsestedet. Det betyder, at barnet har svært ved at følge en linje, de springer ord over, bytter rundt på bogstaver – for eksempel b og d, mister læsestedet og kan ikke huske, hvad de har læst.

LÆS OGSÅ: Har dit barn brug for briller? – Lær at spotte tegnene

De klager tit over træthed og hovedpine, fordi de bruger så meget energi på at få læsningen til at fungere,” forklarer Pia Schackinger Christensen.

Hjemmetræning

Leg bliver besværlig

Hun har tit set hvordan børnenes humør forvandles efter et par måneders træning, ligesom der ses store fremskridt med skolearbejdet samt fornyet lyst til at lege, spille og snakke.

”Leg bliver besværlig, hvis man falder over sine egne ben og bliver svimmel af det,” siger Pia Schackinger Christensen og forklarer, at når sanserne er veltrænede, og beskederne fra hjernen hænger sammen med kroppens bevægelser, så bliver børnene gladere og får mere overskud. ”Mange af dem har haft mange nederlag.”

I USA har synstræning været kendt i 50 år, mens det kun har været kendt herhjemme i cirka 20 år. De danske specialister så gerne, at kendskabet til synstræning blev større, så flere børn kunne få hjælp til at komme af med deres problemer.

LÆS OGSÅ: Test: Se hvordan dit barn lærer bedst