-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
Pernille Ørum har udviklet karakterer for Disney og Dreamworks, men hader især én type tegnefilm
Pernille Ørum er illustrator og har udviklet karakterer for både Disney og Dreamworks. Selv mærker hun tydeligt, når hendes egne børn har fået for meget af det dopamin-skabene børne-tv i højt tempo. Kuren hedder tegneserier og højtlæsning – og den virker altid ...
Pernille Ørum sidder på sit kontor omgivet at tuscher, tegneserier og bøger. Bag hende hænger store Disney-plakater – en med den lille havfrue, Pernilles yndlingstegnefilm og en med prinsesse Jasmin fra Aladdin, en plakat Pernille selv har tegnet for Disney.
Hendes ældste søn, Flint på fem år er i skole, og Bille på tre år er i legestue længere nede ad vejen. Udenfor vokser der træer, der ikke ligner dem, du finder i en typisk dansk parcelhushave.
Mango, Papaya og baobabtræer kaster skygge over trampolinen i haven her i villakvarteret i Nairobi, hvor Pernille og Emil har boet i snart syv år.
– Jeg plejer at sammenligne Nairobi med Berlin i start halvfemserne eller sådan noget. Det er ligesom om, at der er en boble, der er blevet punkteret, og nu sker der bare alle mulige fede ting. Det er virkelig blevet en metropol, samtidigt med at vi har fred og ro her i forstæderne, hvor vi bor.
Emil har arbejdet for en organisation hernede, og mit arbejde kan jeg lave hvor som helst, så det var meget lysten til at bo netop her, der fik os herhen, fortæller Pernille, der er illustrator og karakterdesigner.
Flint er født i Danmark, mens Bille kom til verden her i Nairobi, hvor begge drengene er opvokset – og hvor børnene altid løber med opmærksomheden.
– Kulturelt så er børn altid velkomne i Kenya. Jeg har aldrig nogensinde trådt ind i et rum eller et sted, hvor børnene ikke nærmest er i fokus, og de føler sig altid velkomne og værdifulde, hvor de kommer. Så rent følelsesmæssigt er Kenya et meget varmt sted at være barn i, fortæller Pernille.
Huset, familien bor i, minder om et gammelt sommerhus, og Pernille elsker alt fra den frodige have til de gamle vinduer, der er malet så mange gange, at de er svære at lukke. Indenfor har de indrette sig med alt det, der betyder noget for dem. Store plakater fra familiens yndlingsfilm, musik, bøger og tegneserier. Masser af tegneserier.
Slow-tv & tegneserier
For Pernille selv begyndte glæden ved tegneserier og animation med tegnefilmen om den lille havfrue – for da hun så den, vidste hun, at hun ville være ”sådan en, der laver tegnefilm”. Da de andre børn holdt op med at tegne, blev Pernille ved, og efter gymnasiet tog hun på tegnekursus og kom videre ind på animationsskolen i Viborg.
Siden har hun arbejdet for Disney i London, arbejdet som karakterdesigner for onlinespil og har som selvstændig designet karakterer for tegnefilm og serier for blandt andre Netflix, Dreamworks og Warner Brothers. Og så har hun illustreret både bøger og tegneserier til børn, der fortjener samme høje kvalitet som de voksne, hvis man spørger Pernille.
– Fordi det er til børn, så behøver det ikke at være dårligt eller forsimplet. Nogle af mine yndlingsillustrationer er fra børnebøger, og det vidner om, at her er der nogle forfattere, der har taget deres job og målgruppe seriøst.
Når jeg sidder og læser med mine egne børn, elsker jeg, når illustrationerne også appellerer til mig, og der er noget for os at gå på opdagelse i. Noget som fortsætter og udvider narrativet i historien, fortæller Pernille, der også har stærke holdninger til de bøger og tv, som Flint og Bille forbruger.
– Jeg kan blive så frustreret over nogle tegnefilm, ofte kinesisk produceret, som er direkte klippet sammen, så børnene får de samme dopamin-hits, som vi voksne får, når vi scroller på f.eks. TikTok eller Instagram.
Når de ser det, bliver de helt hyperaktive i deres hoveder – og det bliver tydeligt, hvor dopamin-påvirkede de bliver af det, når man slukker – de bliver helt hysteriske, forklarer Pernille, der på grund af sit arbejde hurtigt kan gennemskue ideen og formålet med tegnefilm, spil og serier.
Selv er hun kæmpe fortaler for at børnene læser tegneserier, som hun selv har været storforbruger af, siden hun var barn.
– Jeg er selv en kæmpe tegneserienørd og slugte dem råt, da jeg var barn – og vi har mange stakke rundt omkring i huset. Også Anders And-blade, så man altid kan række ud efter noget, hvis man lige keder sig.
Tegneserier tager dig jo med på en rejse, og du bliver introduceret til et helt univers af karakterer og steder, som du bevæger dig rundt i. Man skal jo ikke have læst mange Anders And-blade, før du forstår universet omkring Andeby og alle dem, der bor der – og når man kender det, bliver historierne sjovere og bedre.
Og når man først har ”lært” det, kan man gå videre til Marvel-tegneserierne, der har kæmpestore karakteruniverser, man næsten ikke kan overskue til at begynde med, men som man efterhånden går ubesværet ind i på deres præmisser, fortæller Pernille, der har svært ved at skjule sin begejstring.
– Tegneserier er en form for kunst, man kan give til sine børn, og hvis man starter med at læse her, kan det være de ender med at værdsætte andre tegneserier, hvor de efter min mening kan opleve nogle af de største kunstnere, vi har lige her og nu, siger Pernille.
Generation Alpha i en digital verden
Har man børn, der som Pernilles egne er født mellem 2010 og 2024, er man forælder til Gen A, Generation Alpha, der blandt andet er kendetegnet ved, at de er digitalt indfødte, opvokset med skærme og betragter teknologien og online-tilværelsen som en naturlig forlængelse af den virkelige verden.
De har i deres unge liv allerede ”set” en hel masse og forbrugt kulturprodukter fra en globaliseret medieverden – alting er hele tiden tilgængeligt via en skærm – og noget tyder på, at det har haft betydning for børnenes læselyst. En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2025 peger på, at læseglæden blandt danske 4. klasses elever aldrig har været lavere i de femten år, Danmark har deltaget i den internationale læseundersøgelse PIRLS. Og det påvirker – selvfølgelig – også læseevnerne.
Kulturministeriet afsatte derfor sidste år 24 mio. kroner til at styrke læselysten blandt børn, flere skoler går over til analoge bøger efter et årti med Chromebooks og Smartboards, og så er forældrene ved at finde tilbage til bibliotekerne.
Knap halvdelen af danskerne brugere biblioteket jævnligt, og en væsentlig procentdel af dem er børnefamilier. Og det giver god mening, at lade børnene gå på opdagelse blandt alle boghylderne og vælge bøger og tegneserier, der appellerer til dem.
Læselysten skal sparkes i gang med et udvalg, hvor alle kan finde noget, de kan li’, viser al forskning– og det, som vi forældre elskede som børn, er ikke nødvendigvis det samme, der taler til vores børn.
Det kan Pernille Ørum nikke genkendende til, for selv om hun ivrigt forsøger at påvirke Bille og Flint med klassiske tegneserier og innovative Graphic Novels, så har børnene deres egen smag.
– Altså, Flint han er lige nu meget optaget af en serie bøger, som jeg synes er noget af det grimmeste, der nogensinde er blevet tegnet – men han synes, det er de sjoveste og de fedeste i verden. Men det er jo også charmen, at han er blevet begejstret for noget, jeg aldrig nogensinde ville have valgt.
Så selv om jeg har en lang liste af ting, jeg synes, han skal læse, så kan jeg godt mærke, at det jo ikke er mig, der skal bestemme. Så længe han er drevet af lyst og bliver fanget af det, han læser, fortæller Pernille, der dog alligevel har et håb om, at hun på et tidspunkt kan give sin passion for tegneserier, hun selv læste som barn, videre.
– Jeg elskede tegneserier som Elverfolket og Spider-Man, og jeg tænker også, at man som forælder måske bedre kan sælge ideen om en tegneserie, end en bog, der for nogle kan virke mere overvældende. Men der er jo en naturlig bevægelse fra tegneseriernes fantasy-univers til for eksempel Harry Potter!
Kom, nu læser vi!
Pernille er selv en del af Millenial-generationen, der har et ben i både den analoge og digitale verden. Hendes egen barndom foregik uden skærme, og derfor er det at læse en bog også hendes måde at skabe bro mellem sin egen barndom og sine børns.
– Hvis vi har sådan en dag, hvor der bare er kaos herhjemme, kan vi godt sige ”kom, vi læser lige”, og så falder det hele lidt ned. Når vi læser højt for dem, så er vi jo kun opmærksomme på dem og den bog eller tegneserie, vi kigger i, og jeg tror på, at den stilstand gør dem godt.
Det styrker også vores relation, vi bliver alle sammen lidt langsommere – og det har vi godt af, både børnene og de voksne, fortæller Pernille.
Undersøgelser viser, at mange af os forældre slipper børnene, så snart de lærer at læse selv – men at også de ældre børn faktisk trives med højtlæsning.
Det giver mulighed for alenetid og nærvær med en forælder og åbner for læseoplevelser, der er på et højere niveau end de historier, barnet selv kan læse. For tiden har Pernille læst meget højt af H.C. Andersens klassiske eventyr, ”Den lille havfrue”. Pernille har nemlig illustreret den nye udgave af historien, der netop er udkommet.
– Det har på alle måder været et kærlighedsprojekt for mig, for jeg har altid elsket det eventyr, og samtidigt ville jeg gerne illustrere fortællingen, så den både er smuk og visuel for børn og voksne.
Historien er jo på mange måder voldsom, men den er også eventyrlig og poetisk, så jeg har tænkt meget over, at børnene gerne skal blive draget af billederne, selv om de måske ikke endnu forstår al H.C. Andersens lyrik. Det er også lærerigt for børnene at blive udsat for et sprog, som de måske ikke er så vant til at høre, fortæller Pernille, og fortsætter:
– Jeg tror ikke, at man skal være så bange for at give børn noget kvalitet. Der er en grund til, at generation efter generation bliver ved med at læse ”Den Lille Prins” for deres børn. Det er jo fordi, der er en forfatter og illustrator, der har taget genren seriøst. Børn kan mærke, når vi taler ned til dem, både sprogligt og visuelt, og det dræber læselysten. Mit råd er: Level Up. Udfordr ungerne og vis dem noget, der overrasker og undrer – det er jo det, der udvikler dem.
Men altså – hvis dit barn elsker gravkøer, så lån en masse bøger om dem. Så længe I læser og udforsker nysgerrigt sammen, slutter hun.