Adam Nylin i "Bachelorette"

Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"

Det kom bag på Adam Nylin, da forholdet til Mie Borup sluttede. 

logo herognu HER&NU HN

Det var en kæmpe følelse af lykke, der gik gennem kroppen på Adam Nylin, da han fik Mie Borups sidste rose i "Bachelorette". 

Efter optagelserne havde parret et døgn sammen på Sicilien, inden de igen skulle rejse hjem til hverdagen i Danmark. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Her kunne de ikke holde sig væk fra hinanden og så hinanden meget intenst, indtil Mie skulle ud og rejse halvanden måned med en veninde. Den tur skulle dog heller ikke hindre dem i at ses, for Adam rejste ned til dem i Thailand, hvor de blev kærester. 

Forholdet holdt et halvt år, før Mie gjorde det forbi, grundet de er for forskellige. 

– Vi har virkelig prøvet at give det et skud, men vi er meget forskellige mennesker personlighedsmæssigt, energimæssigt, humormæssigt, vores kærlighedssprog og vores måde at være i et forhold på er forskelligt. Den Adam, jeg lærte at kende dernede, det var ikke hundrede procent den mand, jeg fik med hjem, forklarer Mie.

Adam blev ked af det

Adam kan godt i dag se, hvad Mie mente, men lige i momentet, kom det som et chok. 

– Vi kommer hjem fra Sicilien, hvor vi har været vant til at leve som konge og dronning i forhold til at få serveret sin mad, så det er hårdt at komme hjem og få en hverdag til at fungere. Der er mange ting i hendes og mit liv, som vi skulle få til at fungere, men det gik rigtig godt. Men så kommer hverdagen, hvor man lander lidt på sofaen, fordi man er træt efter dagen, fortæller Adam og tilføjer: 

– Vores forhold voksede meget i starten og gjorde det i lang tid, men så gled det også fra hinanden, da vi fandt ud af, vi ikke er det bedste match hjemme i Danmark, men vi kun var det på Sicilien. 

Adam fortæller derfor, at han blev ked af det, da Mie slog op. 

– Jeg blev totalt ked af det og chokeret. Jeg blev chokeret i momentet, men når man så får set det lidt udefra, så var det måske også for det bedste, siger Adam og understreger, at han har det godt i dag. 

Adam er ikke begyndt at date igen efter bruddet med Mie, og de to har ikke længere nogen kontakt.