Rebozo øvelser
SPONSORERET indhold

Rebozo: 4 øvelser for gravide

Rebozo er en form for massage, der kan lindre og lette graviditetsgener.

Af: Vores Børn Foto: Jesper Glyrskov
09. aug. 2017 | Børn | Vores Børn

Ordene lindring, lettelse, energi eller mangel på samme får helt ny betydning, når du bliver gravid. Maven fylder, lænden bliver stadig mere øm, og det kan være svært at finde sidde- og sovestillinger.

Den livsstil, de fleste af os har, er ikke altid lige befordrende for en gravid krop eller en krop, der gerne vil være gravid. Vi sidder meget ned let foroverbøjet, så lænden har et konstant spænd, hoftebøjerne er låste, og ryg og lænd bærer alt for meget vægt gennem lange dage. 

Nætterne bliver også urolige, fordi din krop måske føles øm og ikke kan strækkes rigtigt, og en stadigt voksende mave gør, at visse liggestillinger er enten smertefulde eller umulige. Det kan starte en ond cirkel, fordi du naturligt vil prøve at kompensere ved at bruge andre dele af kroppen, og så kan der pludselig opstå ømhed på et sted, som ellers havde det okay fra starten. 

LÆS OGSÅ: Find din graviditetstype

Rebozo-massage 

Alt det kan rebozo afhjælpe. Rebozo er en blid form for massage, udført med et sjal eller et tørklæde. Nederst i denne artikel finder du fire øvelser, som I kan udføre derhjemme. 

Når og hvis I udfører massagen selv, så vær som modtager god til at kigge på den, der giver massagen, og giv feedback. Hvis du er den, der giver massagen, så sørg for at være afspændt i armene, have let bøjede knæ, spænde i maven og stå på en måde, så du passer på din lænd.

Den, der giver massagen, kan eventuelt selv binde et tørklæde stramt om sin ikke-gravide mave og lænd for at støtte og sikre en god holdning. Uanset hvad, så aftal, hvor længe massagen skal gives, og vær realistiske. Sæt f.eks. et æggeur til 15 minutter.

Det er rarest at modtage en massage, når giveren har lyst til det og er uanstrengt.

Lad være med at vente med at prøve rebozo-massagen, til du har rigtig ondt. Men hvis du allerede har ondt, og også hvis du har fået at vide, at du har bækkenløsning – som meget ofte er bækkenlåsning – så prøv rebozo-massage lige så forsigtigt og se, om det lindrer. Du skal naturligvis stoppe, hvis det gør ondt. Men langt de fleste kan lide at blive vugget lige så stille, og lidt har bestemt også ret.

LÆS OGSÅ: Graviditetssukkersyge: Er du blevet testet?

Øvelser: 

Bækkenvuggen 

Den gravide ligger ned med rebozoen om ende og bækken. Hjælperen står med ret ryg og let bøjede ben og holder i begge ender af rebozoen. Først vugges den gravide stille, og langsomt kan hastigheden øges. Øvelsen løsner og letter.

rebozo

Ryst æblerne 

Placer rebozoen hen over bagdelen af den gravide, og hold tæt på hver side af hofterne med stoffet krammet sammen i dine hænder, som hvis du skulle pakke en nytårsknallert. Så ryster du, som om du skulle ryste æbler ned fra et æbletræ – først stille, og så mere og mere intenst. Øvelsen retter og strækker ligamenterne, så de fungerer optimalt og bliver afbalancerede.

rebozo

Omvendt ryst æblerne 

Hjælperen står foran den gravide, som hviler med albuerne på f.eks. en gym ball eller en stol. Øvelsen kan også laves, mens den gravide ligger på alle fire. Rebozoen placeres rundt om bagdelen på den gravide, og hjælperen trækker skiftevis den ene og den anden ende af rebozoen ind til sig i en fast rytme, som sætter bækkenet i svingninger.

rebozo

Sjalet 

Hjælperen tager rebozoen om skuldrene, og den gravide bruger enderne af rebozoen til at trække eller holde i, mens hun strækker lænden og bagsiden af lår og lægge. I denne stilling kan den gravide også squatte og lave ottetaller med hofterne for at få smidiggjort musklerne i bækkenet.

rebozo

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med maveskindet efter graviditeten??