Foto: Nima Stock | Tiden kan virke lang, når du venter på at få børn. Især hvis du ikke ved hvor længe, du skal vente.
Vores Børn

Sådan undgår du at blive skør af at vente på et barn

Få råd til at klare den sindsopslidende ventetid, når du forsøger at blive gravid, er i fertilitetsbehandling eller i gang med adoption.

Af Tanja Brinks Toubro 24.jun.2015 Børn

Du vil gerne have børn. Rigtig gerne. Men graviditeten lader vente på sig, og det er pisseirriterende – mildest talt. Hånden på hjertet, så er der nok ikke nogen måde, som du helt kan undgå ventekuller på. 

Tiden kan føles lang, når du prøver på at få børn. Når du først er blevet gravid, kan du trøste dig med, at du “kun” skal vente i cirka 9 måneder, men vejen dertil kan være lang og snoet. 

Især hvis du skal i gang med fertilitetsbehandling eller adoption, er der mange tanker, der presser sig på. Bliver du mon nogensinde gravid?  Får du aldrig et barn? Hvornår kommer den opringning, som fortæller dig, at der er en lille guldklump, som venter på dig i et andet land? 

Måske i morgen. Måske næste år. Måske aldrig. Men kan du så undgå at blive kuk undervejs? Nej, ikke rigtig. Men der er ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv igennem ventekulleren.

Ude af dine hænder

En af dem, som har den svære ventetid helt inde på livet, er Sanne Vindahl Nyvang, som er hovedbestyrelsesmedlem hos Adoption & Samfund. For seks år siden, blev hun, efter to år på venteliste, mor til en pige fra Vietnam. Hende og hendes mand er på nuværende tidspunkt på venteliste på femte år til barn nummer to.

– Det er skide svært, fordi man ingenting kan gøre. Man vil jo rigtig gerne arbejde for det selv, men i sidste ende, er der nogle andre, som skal tage beslutningen. Og så opstår der det her dødvande, fortæller hun.

– Det er rigtig hårdt for psyken, men jeg har heldigvis min mand at snakke med det om.

LÆS OGSÅ: “Jeg elsker dem så højt, at jeg føler, de har ligget i min i mave"

Netop det at have nogen at tale med, kan være guld værd, når man står i den ulidelige venteposition. 

Adoption & Samfund har lokalgrupper, hvor man kan mødes med andre i nærområdet, som også er på venteliste, og så arrangerer foreningen for eksempel foredrag om ventetid, skovture og julearrangementer. Her kan man møde andre, som står i samme situation som én selv, og det gør alverden til forskel.

– For os har det betydet rigtig meget at være i et netværk med andre, som også står på venteliste. Det er rigtig svært for andre at sætte sig ind i, og alle de velmenende kommentarer fra familie og venner er egentlig bare frustrerende. De mener det godt, men de forstår ikke situationen, siger Sanne Vindahl Nyvang. 

Derudover findes der også landegrupper, hvor man kan få kontakt til andre, som er på samme landeliste som én selv. Adoptionslovgivningen i de forskellige afgiverlandene varierer meget, og det kan derfor også have stor indflydelse på, hvor længe du skal vente. Vietnam er ét af de lande, som har lang ventetid. 

– Første gang var der meget mere flow i det, man rykkede sig hele tiden lidt, og det betød rigtig meget, at man hele tiden kom det lidt nærmere, fortæller Sanne Vindahl Nyvang.

– Der kommer måske to børn om året fra Vietnam nu, så der er rigtig meget stilstand.

LÆS OGSÅ: Barnløs blogger: Er adoption en plan B?

Inden hende og hendes mand gik i gang med adoptionsprocessen, var de i fertilitetsbehandling i et par, og og der er mange ligheder mellem de to situationer, fortæller hun. For ti år siden var en godkendelse af en adoptionsansøgning lig med en garanti, for at få et barn. Sådan er det ikke længere. På samme måde giver fertilitetsbehandling heller ingen garanti, for at du bliver gravid.

Er det min skyld?

Sygeplejerske og jordemoder Christine von Müllen fra fertilitetsklinikken Stork fortæller, at der er forskel på, om du går i behandling som heteroseksuelt par, lesbisk par eller som enlig. Uanset hvad, tager man en beslutning om at skulle i behandling, og det kan være ret så grænseoverskridende at tage det skridt.

Som del af et heteroseksuelt par, har du dog oftest selv prøvet at blive gravid i en længere periode forud for beslutningen, og der er derfor allerede tæret på overskuddet, når du beslutter at gå i fertilitetsbehandling. Men samtidig giver det også nyt håb.

Er det vores egen skyld, at vi ikke kan få børn?

– Forløbet er tit som en bølgedal. I starten er det positivt og spændende, og de glæder sig til at komme i gang, fortæller sygeplejersken.

De to uger efter insemineringen, hvor du venter på at få at vide om behandlingen er lykkes, er ofte de værste. Du ville ønske, at der var noget, du selv kunne gøre, for at hjælpe processen, men det er ude af dine hænder. 

Du kan ikke gøre andet end at, ja, vente, og det er til at blive helt tosset af. 

– Man ved jo ikke om man bliver gravid. De fleste siger, at hvis de vidste, at de ville blive gravide til sidst, så ville de sagtens kunne gå igennem det, siger Christine von Müllen.

LÆS OGSÅ: Kend din fertilitetsbehandling

Hvis svaret på graviditetstesten er negativt, kan du opleve både sorg og selvbebrejdelse. Du vil have svar, vide hvad du har gjort galt. Men det er ikke din skyld.

– Det er selvfølgelig en god idé at leve sundt og dyrke motion, for det giver også en bedre energi i forløbet, siger sygeplejersken.

– Men du skal også lade dig selv slappe af. Mange lægger et stort pres på sig selv, fordi de hele tiden føler, at de skal leve ”korrekt” for at optimere chancerne for at blive gravide.

Christine von Müllen rådgiver til, at man forsøger at leve så normalt et liv som muligt under forløbet.

Derudover bør du også overveje, hvor åben du er overfor din arbejdsgiver. Det er selvfølgelig en hel personlig sag, men hvis du konstant skal finde på undskyldninger for det fravær, som fertilitetsbehandlingen kræver, så lægger du måske unødvendig stress på dig selv.

Den forbandede “ups’er”

Christine von Müllen fortæller ligeledes, at hendes patienter kan have rigtig svært ved at se veninder og kollegaer blive gravide. Du føler dig overhalet i en proces, du ikke selv kan styre, og kan ikke lade være med at blive jaloux. 

Det kan Sanne Vindahl Nyvang nikke genkendende til:

– Det er pisse øv, når ens søster eller svigerinde eller en anden i omgangskredsen er blevet gravid for tredje gang og det egentlig var en “ups’er”, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Blog: Jeg føler mig sprunget over i babykøen

– Det kan være rigtig svært at finde den der umiddelbare glæde. Man vil jo gerne være glad på andres vegne, men det stikker i én hver gang, forklarer hun.

Og det ER jo også virkelig irriterende. Og uretfærdigt. Derfor skal du også have et frit forum at tale i. Et sted hvor du kan komme af med det hele, uden at blive dømt af andre. Det kan faktisk også være en idé, hvis du finder din helt egen fortrolige. Én som du kan betro dig til helt uden filter, og måske uden at din partner hører med. Der er forskel på mænd og kvinder, og selvfølgelig også på personligheder, så derfor har I heller ikke nødvendigvis de samme følelser under forløbet. Og det er helt okay.

Sådan oplever I ventetiden

Vi spurgte jer på Facebook, hvordan I oplever ventetiden, og hvad I gør for at holde den ud. Her er et udpluk af jeres svar: 

– Det bedste råd er, at man skal starte i fertilitetsbehandling med den indstilling, at “hvis det lykkes, er vi heldige” frem for “NU bliver jeg selvfølgelig gravid”. De konstante nederlag, når et forsøg mislykkes, er ubærlige og bliver blot værre med tiden, hvis man man har for høje forventninger.
Dorte Marie Frilund Grøn

– Det stikker stadig i mig, når andre bliver gravide og det fremkalder ofte også tårer hos mig. Jeg føler mig som et usselt og selvisk menneske, men kan alligevel ikke lade være med at føle sorgen hver eneste gang. Den sorg og de følelser havde jeg forventet ville forsvinde efter fødslen af vores længe ventede søn – det var bare ikke tilfældet Jeg føler stadig, at jeg er ‘i stykker’…
Caroline Klitgaard Sørensen

– Livet bliver sat på standby!! Det er hårdt og dem som ikke har prøvet det, kommer aldrig til at forstå, hvad det er, man går igennem i et parforhold; fysisk og psykisk. Det råd, jeg ønsker skal gives videre, er, at folk udefra ikke skal være bange for at spørge, det er en befrielse, når nogen vil lytte til en…
Majbritt Knudsen

– Det værste er, når man er sammen med andre og de snakker om den såkaldte “smutter”, som om alle bare bliver gravide ved at kigge på sin mand/kæreste. Den stikker hårdt i maven, og selvom jeg har to velskabte børn idag, så gør det lige ondt hver gang at høre. INGEN aner hvad man skal igennem, før man selv har været der. 
Mia Ray Damholt

LÆS OGSÅ: Tenna kæmpede for at få et barn

– Det er bare enormt hårdt, for psyken især. Mit bedste råd vil være, at du skal give dig selv lov til at være ked, skuffet, sur, når du er i det. Du skal ikke prøve på at være stærk. Find den måde, der er bedst for dig/jer, når I går igennem det, brug hinanden og husk at det også er hårdt at være mand i behandling.
Majbrit Ambrosius Møller

– Det er vigtigt at prøve at slappe bare lidt af omkring det, selvom det er meget svært. Man skal prøve at tænke på noget andet, og nyde gode ting der sker, for jo mere man ‘obsesser’ over det, jo mere uudholdeligt bliver det. Desuden gør dét, det rent fysisk sværere at blive gravid.
Kristine Funch Holdgaard

– Sorgen, når det ikke lykkedes, og kampen, man kæmper, er vigtig at dele med nogen, der forstår, hvad man gennemgår. For os var en kaffeklub med andre en fantastisk gave. Det ene par er vi stadig tætte med, og vores mirakler leger sammen.
Louise Lund Randrup

– Jeg fandt en gruppe her på Facebook (‘Bag om barnløshed og fertilitetsbehandling’, red.), hvor der var andre i samme situtation som mig. Det var en kæmpe lettelse at kunne skrive om følelser, og at der var flere end mig.
Charlotte Pedersen

Faktaboks

Sådan hjælper du dig selv gennem ventetiden

 1. Du er ikke alene! Hav et netværk med nogen, som står i samme situation. Det kan enten være personlige møder eller i grupper på Facebook, for eksempel. Det vigtigste er, at du kan tale med nogen, som forstår det, du går igennem.

2. Legalisér dine tanker. Det er okay at være ked af det, frustreret og jaloux, så du skal ikke have dårlig samvittighed over det.

3. Giv hinanden plads. Det er helt normalt, at du og din partner har forskellige følelser i forskellige dele af forløbet.

4. Hav en fortrolig, som du kan få afløb for dine følelser og tanker hos – måske uden din partner.

5. Und dig selv at stå lidt tilbage. Det behøver ikke være dig, der går i front, når der skal arrangeres sommerfest på jobbet eller fordeles opgaver til den årlige fætter-kusine-komsammen.

6.  Bevar så normalt et liv som muligt, og lad endelig værd med at isolere dig under forløbet.


Henter...