Undgå at sprække under fødsel
SPONSORERET indhold

Sådan undgår du at sprække under fødslen

Det er ikke for sarte sjæle eller dit mellemkød, sådan lige at klemme et styk barn ud. Faktisk brister flertallet af fødende kvinder forneden. Den gode nyhed er, at du faktisk kan gøre en hel del for at undgå bristninger i mellemkødet.

Af: Julie Vöge Foto: Foto: Nimastock
18. jan. 2012 | Børn | Vores Børn

En bristning er en rift eller en flænge, der kan komme, når du føder barnet. Bristninger kan opstå i kønslæber, skedeindgangen eller i mellemkødet, som er det stykke hud og muskler, der sidder mellem skeden og endetarmsåbningen.Bristninger bliver af sygehuspersonalet inddelt i fire grader:

Grad 1 er overfladiske rifter i huden eller i skeden. Hvis de sys, gøres det af en jordemoder.

Grad 2 er, når overfladiske muskler omkring skeden er gået i stykker eller klippet over ved et fødselsklip. De sys sammen af en jordemoder.

Grad 3 sker i ca. 4 procent af alle fødsler og er delvis eller total overrivning af ringmusklen ved endetarmen og sys altid sammen af en læge.

Grad 4 sker kun ved under 0,5 procent af alle fødsler, og involverer endetarmens slimhinde. Riften vil ofte blive syet på en operationsafdeling med en rygbedøvelse eller fuld narkose.

Hvad sker der med bristningerne


efter fødslen?

Selv om det kan virke rimeligt usmart, at vi fra naturens hånd ikke er anatomisk i stand til at føde vores børn uden at briste, så er naturen os alligevel lidt nådig, når skaden er sket. I hvert fald er dit immunforsvar under en graviditet og lige efter fødslen stærkere end normalt, og det betyder også, at dine sår heler hurtigt. Langt de fleste rifter og sår vil hele i løbet af nogle dage eller uger, men mens helingen står på, vil du være øm, hævet og have smerter. Det forstyrrer heldigvis ikke amningen at tage panodil eller anden smertelindring i håndkøb, så gør det, hvis du har meget ondt.

Det er også vigtigt at holde sårene rene for at undgå infektion. Derfor er det en god ide at skylle dig med lunkent vand flere gange om dagen, og gerne i forbindelse med toiletbesøg. Et godt råd er at tisse, mens du står under bruseren. Vandet vil gøre det knap så smertefuldt at lade vandet, og sårene bliver vasket rene samtidig.

Bliver generne ved i flere uger efter fødslen, så tag kontakt til din jordemoder eller praktiserende læge. I sjældne tilfælde kan der være behov for at blive syet om, fordi du måske har dannet generende arvæv, eller riften er gået op igen. I de fleste tilfælde kan du selv massere myoser i mellemkødet eller skeden væk med en lokalbedøvende salve eller gele.

Ønsk dig et tjek hos en fysioterapeut med speciale i underlivet i barselsgave – sådan lyder rådet fra Sara Kindberg. Her vil du kunne få målt, hvor god du er til at knibe sammen, og eventuelt hvilke muskler i skeden, du trænger til at træne ekstra meget. Fysioterapeuten vil også kunne vurdere, om din skede efter eventuelle overrevne muskler er blevet så slap, at du bør opereres.

Tager sexlivet skade? De færreste kvinder har lyst til sex efter for lidt søvn, amning og med et ømt underliv. Hvis du stadig har smerter under samleje efter et halvt år, bør du få et tjek hos en fagperson.

Mange gange oplever Sara Kindberg, at mødrene bare lige vil have en jordemoder eller læges blåstempling af, at alt faktisk er okay dernede, før de føler sig mentalt parate til at dyrke sex.

LÆS OGSÅ: Bliv klar til fødslen

7 ting du selv kan gøre

Massage

Studier i blandt andet Australien og Canada, hvor man har fulgt gravide, der masserede mellemkødet før fødslen og gravide, der ikke gjorde, viser, at der var færre bristninger hos de masserende kvinder. Men ifølge Sara Kindberg kan det ikke påvises, at massage rent faktisk virker. Hun tror mere, at succesraten skyldes, at kvinder, der masserer eller på anden vis forsøger at forebygge bristninger, forholder sig til deres krop og fødsel, og derfor er mere varsomme og bedre til at passe på kroppen hele fødslen igennem end kvinder, der ikke har samme fokus.

Sara Kindbergs konklusion er derfor, at det bestemt ikke skader at massere mellemkødet i den sidste måneds tid inden fødslen. Massér gerne med olie, og massér ved at føre den ene finger op i skeden, og hold den ud mod mellemkødet, mens du uden på huden laver faste tryk med fingrene. Massagen må ikke gøre ondt, men du skal mærke, at du har fat i huden.

Knibeøvelser

Jo mere kontrol, du har over din bækkenbund, des bedre vil du kunne bruge den aktivt under fødslen og være med til at kontrollere, at du for eksempel ikke presser, når du ikke skal. Knibeøvelserne kommer dig også til gode efter fødslen, da de gør dig i stand til at holde på urin, afføring og luft. Hvis du kan holde et knib i ti sekunder ti gange i træk, så er du verdensmester i bækkenbund.

Mange kvinder har svært ved at lure, om de laver knibeøvelser rigtigt. En god måde at afprøve det på, er at lade din partner være dommer. Kan han mærke, når du kniber sammen om hans penis eller finger i forbindelse med sex? Hvis ja, så kan du lave ordentlige knibeøvelser. Mærk alternativt efter selv med din finger oppe i skeden.

Dyrk sex

Det øger blodgennemstrømningen, og gør vævet mere levende og elastisk.

Pres varsomt, lige når barnet skal ud

Det er oftest under hurtige fødsler, hvor mellemkødet ikke når at blive strukket langsomt ud, at der kan opstå bristninger. Eller hvis du presser uden at have en presseve. Derfor er det alfa og omega at lytte til din jordemoder, og først presse, når hun siger, du skal.

Nul rygning og overvægt

Du er allermest disponeret for at hele dårligt og udvikle infektion, hvis du er ryger og overvægtig. En undersøgelse på Århus Universitetshospital Skejby viste, at rygere har dobbelt risiko for at udvikle infektion, mens infektionsrisikoen for overvægtige er fire gange højere, end hvis du er ikkeryger og normalvægtig. Det skyldes bl.a., at blodgennemstrømningen i fedtvæv er dårlig.

Dyrk motion

Motion giver mindre fedtvæv på kroppen og altså også mindre fedt i mellemkødet. Det betyder en bedre blodgennemstrømning og fleksibelt væv og bedre muskulatur, der kan modstå den modstand og enorme påvirkning, som hud og muskler udsættes for under en fødsel.

“Epi no”

En tysk opfindelse, der går ud på, at man i ugerne op til fødslen putter en lille ballon op i skeden, og så skal du puste den op med håndkraft. Ballonen træner så bækkenbunden i at blive udvidet. Ifølge Sara Kindberg er der ikke en eneste fagperson, der vil udtale sig positivt om ”Epi no”: ”Faktisk er der eksempler på, at ballonudvidelsen har været så effektiv, at kvinden kun har fået en halvslap bækkenbund ud af sine anstrengelser.”

LÆS OGSÅ: Guide til fødslens faser

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du din fødselsangst

LÆS OGSÅ: Din krop efter fødslen – og hvordan du træner den op igen!