Ud med fadbamser og tomandstelt og ind med Legoland - eller hvad?

Sådan helt dybt inde har jeg nok altid haft en lettere negativ tilgang til steder som Legoland, Lalandia og forlystelsesparker i al almindElighed. Der er smækfyldt med skrigende og trætte børn og ej at forglemme tålmodige bedsteforældre, der ikke kender til konceptet køkultur. Jeg har alt været typen, der bedre kunne se meningen med en kold fadbamse på en støvet mark med alt for højt musik i ørene og fire nætter i streg i et varmt, gult tomandstelt fra Harald Nyborg.

Men sjovt, som tingene ændre sig, når man for første gang er en familie. Tog mig selv i at sidde på Tripadvisor og afkrydse kasser som børnevenlig, billigt, spændende aktiviteter for de små. I guder man bliver hurtig voksen.

Men så kommer den egentlig negative side af sagen! Vi har et sygt barn med dårligt immunforsvar, så der er sgu ikke lige noget Legoland på menuen. Det gør det da egentlig bare meget værre. Nu var jeg lige nået til den erkendelse, at jeg skulle være fornuftigt. Ikke mere festival, ikke flere torsdagskoncerter på plænen med en dårlig fadøl, nej nej, vi skal jo være familie, ind med madpakken og ja-hatten. Øv, det er svært ikke at blive en smule bitter.

Men det hænger altså også sammen med, at folk i dag ikke helt kender grænsen for privatlivets fred. Vi kunne såmænd godt tage i Legoland, hun er jo ikke ligefrem en vildbasse, der fare rundt. Men helt ærlig, vi oplever bare gang på gang at folk (store som små) stikker hele kadaveret ned i barnevognen, inkl. snot og børnesår! Argh, men seriøst? Skal vi virkelig sætte et skilt på barnevognen, hvor der står “vig bort”, før folk fanger, at det bare ikke er okay. Altså ved da godt. at vores barn er sygt, og vi nok er en smule mere hysteriske med bakterier og sprit end gennemsnittet, men synes folk virkelig, det er okay, at fremmede folk tager sig den frihed?

Forstår det helt ærlig ikke. Jeg ville selv som voksen synes, det var pissetræls for at sige det på godt gammel dansk, hvis folk ikke holdte snuden for sig selv når jeg for eksempel sad på en bænk og hyggede mig. Men er det anderledes med små børn? Udstråler de bare: Kom og glo og helst så tæt på jeg kan mærke din ånde i panden. Hm. Helt mor er jeg nok ikke blevet kan jeg høre. Er stolt af hende, men halvdelen af Legoland skal ikke stikke hovedet ned til hende. FÆRDIG. Så vi bliver hjemme.

Men hey, en sommer med lange ture i skoven og ved stranden er vel hellere ikke så ringe? Hunden syntes det er den bedste beslutning i flere år og er egentlig sikker på min datter er død ligeglad om hun skal kigge på legoklodser eller træer. Lykken ved en 9 måneder gammel baby er, de stadig kan finde lykken i en pind og for øvrigt være optaget af projektet med, hvordan den kan blive spist hurtigst muligt.

Stiller vi for store krav til os selv som mødre? Jeg tænker bare 200-300 kroner per næse for en tur i Legoland, udelukkende for vi kan pudse vores glorie og poste et billede på de forskellige sociale medier. Man vinder sgu nok ikke titlen som årets forældre, fordi man har stået med hat og mavebælte sammen med 3000 andre småfede og blege dansker i et sommerland. Især ikke når ens barn stadig ikke kender forskellen på en forlystelsespark og den lokale legeplads.

Måske sommeren i år ikke bliver så forfærdelig, selvom vi har et sygt barn, der lægger en dæmper på de obligatoriske familieudflugter. På med ja-hatten, jeg er sgu god nok, også selvom jeg ikke kan tagge mig selv i Legoland i år!