Ida og Mads bolig jul
SPONSORERET indhold

Idas jul hylder nostalgi: “Jeg foretrækker klassisk frem for humoristisk”

For tre år siden købte Ida sin mors hus og flyttede ind i sit barndomshjem i Gug, lidt uden for Aalborg. Nu fejres højtiden i vante omgivelser, og sammen med familien holder Ida en klassisk jul fyldt med nostalgi.

Af: Julie Wittrup & Mikkel Dahlstrøm/Another Studio Foto: Julie Wittrup og Mikkel Dahlstrøm/Another Studio
17. dec. 2021 | Bolig | BoligLiv

Når julen begynder at brede sig i diverse butiksvinduer, og juleslikken kommer på hylderne i november, er Ida også allerede i fuld gang med at lægge juleplaner, og de klassiske klejner spreder deres duft allerede fra første søndag i advent.

– Der er bare nogle ting, der skal være præcis som de plejer hver jul. For eksempel mødes vi altid i min svigerfamilie og bager et utal af småkager og koger klejner. Så er vi klar til gæster hele december.

Derudover har vi en betragtelig samling jule-lp’er, som vi hører flittigt hele højtiden, både klassikere og nyere. Jeg skal også altid læse Dickens’ Et juleeventyr, ligesom vi har en del julebøger til Penny, som vi bare skal igennem, fortæller Ida, om nogle af de mange traditioner, der hersker i hjemmet i Gug.

Selvom Ida og Mads indretter med dyre klassikere er ingen af møblerne for fine til leg og brug. Faktisk er de spanske stole datteren Pennys foretrukne klatrestativer.
Selvom Ida og Mads indretter med dyre klassikere er ingen af møblerne for fine til leg og brug. Faktisk er de spanske stole datteren Pennys foretrukne klatrestativer.

Klassiske julefarver

Juletræet fælder familien altid på en onkels gård, og det skal være en rødgran, for at alt er som det plejer. Ifølge Ida har de en kønnere grøn farve og smukke, slanke grene. Til gengæld kan de ikke stå inde ret lang tid, så familien henter altid først træet nogle dage før juleaften. Træerne er selvsåede og står i naturen, så de er langt fra perfekte og symmetriske, men Ida er vild med de små skævheder og ikke mindst den særlige farve.

– For mig er grangrøn og rød de farver, jeg forbinder med ægte jul, og det er også de to farver, der dominerer pynten i vores hjem. De seneste år har enkelte små nisser endda sneget sig ind blandt vores julepynt. Til daglig er jeg ikke til alt for meget pynt og nips, men i december er det ligesom sat ud af spil. Jeg falder for et stykke julepynts historie, skrammer og udtryk, og går efter min mavefornemmelse, når jeg overvejer, om det skal med mig hjem eller ej. Julens klassiske motiver som stjerner, træer, nisser, klokker, engle osv. tiltaler mig meget, fortæller Ida, og det er da også de gamle klassiske kugler, der hænger på cedertræet, der står pyntet indtil det ’rigtige’ træ kommer ind.

Det smukke grønne vitrineskab stammer fra Idas families sommerhus.
Det smukke grønne vitrineskab stammer fra Idas families sommerhus. Det var hendes morfar, der i tidernes morgen købte det og istandsatte det. I juletiden har vitrineskabet en særlig funktion, for inden pakkerne lægges under træet, ligger de ovenpå og indeni skabet til pynt.

Pynt med patina

Selvom Ida finder ny pynt på diverse markeder, pyntes der stadig op med det samme som året før og året forinden dét.

– Jeg vil kalde vores indretningsstil for nordisk og langsommelig. Her er vi ikke så optaget af trends, men i stedet indretter vi med masser af ældre ting, og vi går op i kvalitet og gode materialer, fortæller Ida. Sådan har familien altid haft det, både af hensyn til økonomi og miljø, og fordi jagten efter et brugt møbel er sjovere end bare at køre i et møbelhus.

– Jeg kan godt lide patina og sætter pris på den karakter, man får foræret, ved at købe brugte møbler, forklarer Ida. Og julepynten og indretningsstilen i det arkitekttegnede rækkehus smelter derfor fint sammen.

– En ting der aldrig får en plads, er nye glaskugler. De er sjove i alverdens faconer og motiver, men jeg holder mig til de gamle og foretrækker klassisk frem for humoristisk. Derudover kommer vi aldrig til at pynte op efter et tema eller en trend. I år er der pyntet op fuldstændig efter samme opskrift som sidste år, og det hele pakkes først ned efter nytår, smiler Ida.

I stuen står Wegners CH008 sofabord på et smukt mønstret tæppe, der er et arvestykke.
I stuen står Wegners CH008 sofabord på et smukt mønstret tæppe, der er et arvestykke. Børnestolen er Wegners ’Peters stol’, som Ida og Mads har foræret begge deres børn i dåbsgave, og instruktørstolen nær vinduet er Foldestolen af Mogens Koch.
Det er særligt gamle julekugler, Ida leder efter på diverse loppemarkeder, som familien gerne kører efter en lørdag formiddag.
Det er særligt gamle julekugler, Ida leder efter på diverse loppemarkeder, som familien gerne kører efter en lørdag formiddag.
Ida elsker sammenhængen mellem stue og køkkenalrum i rækkehuset.
Ida elsker sammenhængen mellem stue og køkkenalrum i rækkehuset. Selvom rummene er på forskudte plan og adskilt af vinduespartiet, kan hun stadig stå i køkkenet og lave mad samtidig med, at hun kan følge med i Pennys leg i stuen. Det hvide Ikea-køkken har Ida og Mads gjort personligt med greb i messing, som de selv har tegnet.
De brune skabe er Børge Mogensen og Grethe Meyers geniale serie ’Boligens byggeskabe’, som Ida og Mads har købt på Gul & Gratis og fragtet hjem fra Møn.
De brune skabe er Børge Mogensen og Grethe Meyers geniale serie ’Boligens byggeskabe’, som Ida og Mads har købt på Gul & Gratis og fragtet hjem fra Møn. I den gamle syltekrukke står store koglegrene med vintagekugler. Det atypiske kunstværk er af Ulrik Myrtue, en århusiansk kunstner, som tegner på storskrald på gaden.
Årets adventskrans består af eukalyptys, cedergran og bomuldsplanter bundet lidt rustikt på en messingkrans.
Årets adventskrans består af eukalyptys, cedergran og bomuldsplanter bundet lidt rustikt på en messingkrans.
Ida elsker at spotte alt fra fine adventsstager til gamle glaskugler på loppemarkeder. På reolen i stuen står nogle af fundende fremme og pynter i julemåneden.
Ida elsker at spotte alt fra fine adventsstager til gamle glaskugler på loppemarkeder. På reolen i stuen står nogle af fundende fremme og pynter i julemåneden.
Ida er begyndt at binde små, enkle kranse, som den der hænger på reolen. Hørkransen over sofaen er fra Loui’s blomster i Aalborg. Sofaen er fra Bolia og lampen er fra Artemide
Ida er begyndt at binde små, enkle kranse, som den der hænger på reolen. Hørkransen over sofaen er fra Loui’s blomster i Aalborg. Sofaen er fra Bolia og lampen er fra Artemide
Adventskransen har fået plads over trappen, der fører fra køkkenet ned til stuen.
Adventskransen har fået plads over trappen, der fører fra køkkenet ned til stuen. Den gamle briks er et arvestykke, som har fået nyt liv hos Ida, hvor den passer perfekt i læsehjørnet i den ene ende af stuen.
Det er altid noget særligt, når de mange flyttekasser med pynt tages frem, og julestemningen begynder at indfinde sig.
Det er altid noget særligt, når de mange flyttekasser med pynt tages frem, og julestemningen begynder at indfinde sig.
Natbordet er et loppefund og den klassiske natlampe af Louis Poulsen er også fundet brugt.
Natbordet er et loppefund og den klassiske natlampe af Louis Poulsen er også fundet brugt. Sengetæppet er fra Hay, designet af All the way to Paris.
Julen sniger sig også ind i soveværelset, dog i en afdæmpet version.
Julen sniger sig også ind i soveværelset, dog i en afdæmpet version. De fine bomuldsgrene pynter i en hvid Lyngby-vase med et lille ophæng i akvarel fra Freiberg illustration.
Fra fordelingsgangen er der et par trin ned til stuen.
Fra fordelingsgangen er der et par trin ned til stuen. Det var de arkitekttegnede detaljer i kombination med alle barndomsminderne, der gjorde, at Ida vidste, at lejligheden skulle skiftes ud med huset her.
Mors juleglæde smitter af på datteren, og Penny har selvfølgelig sit eget minitræ på værelset.
Mors juleglæde smitter af på datteren, og Penny har selvfølgelig sit eget minitræ på værelset. Hele julemåneden plejer hun også at tegne forskellige julemotiver på tavlen i entreen. Taburetten er Nana Ditzels trisse og både seng, lysskilt og hylde er genbrugsfund.

Anbefalet til dig