-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Julehjertebyen: Ta’ tilbage i tiden og oplev julen, som den var i 1850
Julen er hjerternes fest, og i den sønderjyske by Aabenraa har den vending fået en særlig betydning. Her sørger Julehjertebyen nemlig for masser af hjertevarme med underholdning, gratis mad og historiske omgivelser.
Aabenraa anno 1850
Et besøg i Julehjertebyen er et besøg i december 1850. Byen består nemlig af 20 huse og pavillioner, der er mindre rekonstruktioner af gamle bygninger i byen og omegnen.
Blandt andet det gamle rådhus, Sct. Jørgens Kirke, Sdr. Hostrup Kro, Slotsmøllen, Folkehjemmet, Sydbank og Aabenraa Museum. Julehjertebyen stod tidligere på
Storetorv, men er nu flyttet til den gamle banegård, hvis areal står ubrugt hen, da der ikke længere er togdrift i byen. Og dog, for Julehjertetogene kører hver dag.
Her får du en gratis tur gennem det centrale Aabenraa, næsten som i gamle dage, selv om de små tog kører på hjul. I hvert af de mange huse og pavillioner er der aktivitet, og for at fuldende billedet fra 1850 er mange af de frivillige klædt i historiske dragter.
Julemad 0 kroner
Æbleskivepanden på det gamle brændekomfur syder kontinuerligt, mens en lind strøm af runde æbleskiver bliver bagt og vendt – naturligvis ved hjælp af en
strikkepind. Den liflige duft spreder sig i lokalet, hvor lækkersultne besøgende står i kø for at smage.
Ved siden af bliver der bagt vafler, kogt suppe, varmet kakao og lavet risengrød, som alt sammen bliver delt ud ganske gratis. Formålet er at skabe hjertevarme blandt de besøgende, og det lykkes ud fra på smilene på de ventende at dømme.
Vil man have lidt penge op af lommen, er der desuden gløgg, lagkage, pølser og ristede mandler at få. Ingen behøver at gå sultne fra Julehjertebyen.
Lad dig underholde
Du behøver heller ikke at kede dig i Julehjertebyen, for i de fire uger før juleaften
er der arrangementer overalt, efter at byens borgmester 25. november har budt velkommen.
Her er både ungedag, senioreftermiddag og dukketeater for børnehaver og alverdens musikalske indslag. Byens sjov og ballade udføres primært af lokale, men her er også eksotiske indslag, fx et ukrainsk kor samt kurdiske Bahjat Tatar, der spiller på buzuq, en langhalset lut.
13. december bliver du naturligvis ikke snydt for et luciaoptog, og tre dage efter kan du løbe julekalorierne af under et orienteringsløb. Blandt aktiviteterne er også julegudstjeneste og julemiddag.
Julemanden vækkes
Aabenraa ved juletid er dog andet og mere end Julehjertebyen. En fast tradition, som byens yngste ser frem til, er at vække julemanden. Det sker fra Det Gamle Rådhus, og efterfølgende er der slik og godter. Musik & Teaterhuset i Sønderjyllandshallen byder på juleteater 12. december med forestillingen Nissemor og Karelia i julenød, hvor hele julen er i fare.
Aabenraa er ikke mindst kendt for sin flotte julebelysning i de centrale gader. Pærer, lyger og lamper kan nydes på en slentretur, hvor du samtidig bør betragte de karakteristiske husdøre med bemærkelsesværdige dekorationer. Desuden rummer Aabenraas middelalderbydel adskillige huse, der er over 300 år gamle, og vil du have mere historisk vingesus, ligger Brundlund Slot, Danmarks mindste, lige ved siden af. Var det noget med et visit i fangekælderen? Eller i tårnene, ved voldgravene eller i slotshaven?
Julemarked i Krusmølle
Har du ikke fået jul nok i Aabenraa, findes der mere af slagsen lidt uden for byen, for eksempel i Krusmølle, opkaldt efter den gamle mølle, der lå på stedet. Her afholdes et kæmpe julemarked, der hvert år har over 30.000 gæster. Her finder du en stor udstilling med jule-effekter, lige fra nisser og engle til glaskugler i alverdens farver.
På Krusmølle er der fokus på det kulinariske, og i cafeen kan du vælge mellem alskens julelækkerier. Mange køber desuden én eller flere julegaver her, i Krusmølles livsstilsbutik. Gode bud på foræringer kunne være stedets hjemmelavede senneper og marmelader. Et lille kuriosum er, at Krusmølle hver december har to rensdyr gående på ejendommen, som man kan sige “mojn” til. Så bliver det ikke mere julet.