17 kvinder er ved at brodere det smukkeste vægtæppe: ”Broderiet skal ånde og vibrere”
Foto: Ida Schmidt 17 kvinder laver en helt speciel fødselsdagsgave til Fredenskirken i Århus.

17 kvinder er ved at brodere det smukkeste vægtæppe: ”Broderiet skal ånde og vibrere”

I 2020 fylder Fredenskirken i Aarhus 60 år, og 17 kvinder er ved at kreere en helt særlig fødselsdagsgave: Et fire meter langt broderet vægtæppe, der viser livet og alle de fællesskaber, kirken rummer.

Frankrig har Bayeuxtapetet. Viborg har Hærvejstapetet, og Kerteminde har Ladbytapetet. Næste år bliver også Fredenskirken i Aarhus en del af den stolte tradition, når et fire meter langt og 60 centimeter højt broderet vægtæppe bliver afsløret i forbindelse med kirkens 60-årsfødselsdag.

"Tæppet har fået navnet Fredenstapetet og er en hyldest til de mange fællesskaber, der findes i kirken, siger Else Krøjgaard Andersen, der er initiativtager og tovholder på det store projekt, og tilføjer:

"Og i forbindelse med projektet har vi skabt et nyt fællesskab", nemlig BroderiSkabet.

BroderiSkabet påbegyndte arbejdet med Fredenstapetet allerede i februar 2018. Motiverne er hentet fra årets gang i Fredenskirken og viser sæsonernes store begivenheder lige fra jul, påske og pinse over den traditionsrige basar til de mange fællesskaber, der bruger kirkens lokaler.

Fredenskirken benyttes nemlig af alle, både FDF, gospelkor, Anonyme Alkoholikere, litteraturkredsen – og nu også BroderiSkabet, hvis arbejde foregår i den store sal i sognegården. Her står en række kvinder bøjet over det store værk, som er bredt ud på bordene. Ivrigt bliver der diskuteret farver og teknikker, før brodøserne tager plads ved langbor det. De går i gang med dagens håndarbejde, og snakken bliver afløst af koncentreret ro.

Læs også: Orkis er kendt som den oversete knytteteknik, men for Inga er den en lidenskab

Der findes 12-13 broderede vægtæpper i Danmark, og nu får Fredenskirken i Aarhus sit eget, som viser motiver fra årets gang i kirken og er en hyldest til de fællesskaber, der er i kirkens lokaler.
Der findes 12-13 broderede vægtæpper i Danmark, og nu får Fredenskirken i Aarhus sit eget, som viser motiver fra årets gang i kirken og er en hyldest til de fællesskaber, der er i kirkens lokaler.
Tråd i smukke farver bruges til broderiet.
Tråd i smukke farver bruges til broderiet.

Akvarel under tråden

Else Krøjgaard Andersen har til formålet allieret sig med den erfarne brodøse Ellen Bækmark Uth samt Marianne Westergreen, der er uddannet designer og har livslang erfaring fra tekstilbranchen. Sammen har de været i tæt dialog med de to kunstnere Anne Østergaard og Mette Tønder, der har skabt de akvareller, som ligger til grund for broderiet.

"Vi har skullet lære dem kirkens sprog og symboler. For eksempel havde de malet en saxofon, men den fik vi ændret til et orgel, da det passer bedre til en kirke", forklarer Else Krøjgaard Andersen.

Akvarelmotivet er trykt på et lærred, som kvinderne nænsomt broderer oven på, så det oprindelige værk stadig træder frem.

"Mange af damerne er vant til at brodere efter mønster, så det har været en stor udfordring for dem at skabe deres eget værk", fortæller Else Krøjgaard Andersen.

"Ja, vi tegner med nål og tråd, supplerer Ellen Bækmark Uht og forklarer, at en anden udfordring er, at ikke hele motivet skal broderes, for ellers kan udtrykket ikke bevare sin lethed."

"Broderiet skal ånde og vibrere, så vi måtte lære damerne, at de ikke skal udfylde alle felterne, som var det en malebog. Derfor har vi afholdt et kursus om rum og perspektiv", siger Else Krøjgaard Andersen.

17 damer er tilknyttet BroderiSkabet, som mødes hver 14. dag og broderer. Der er ikke mødepligt, for glæden ved at brodere og frivilligheden skal drive værket.
17 damer er tilknyttet BroderiSkabet, som mødes hver 14. dag og broderer. Der er ikke mødepligt, for glæden ved at brodere og frivilligheden skal drive værket.

Ens sting, tak! 

Der er 17 kvinder tilknyttet projektet, og den yngste er omkring 60, mens den ældste har rundet 96 år. Fælles for dem er, at de er glade for at brodere. Der er forskel på evnerne, men det er ikke noget problem.

"Vi har ikke sorteret i damerne, for der er både store og små opgaver, så man kan sagtens påtage sig en mindre opgave, hvis man ikke er så dygtig. Men for hvert sting man syer, bliver man dygtigere", fastslår Marianne Westergreen.

I samarbejde med indehaveren af broderiforretningen Broderi Moderne i Århus har projektlederne udfærdiget en stingguide, så brodøserne benytter de samme sting, nemlig kontursting, bagsting og kædesting. Som arbejdet er skredet frem, og damerne er blevet dygtigere, har de lavet endnu én, sådan at der nu også må benyttes speckling og franske knuder.

"Vi gør desuden meget for, at folk synes, det er hyggeligt at være her, og kan tænke tilbage på det som en rar tid", siger Ellen Bækmark Uht.

Det er blevet tid til kaffepause, og brodøserne flokkes om et rullebord med kaffe, te, chokoladekiks, belgiske vafler – og håndsprit.

"Vi har en regel om, at vi ikke drikker kaffe ved bordene. Tænk, hvis der væltede en kop ud over broderierne! Og vi vasker hænder eller spritter dem af, før vi syr."

Læs også: Anne Mette har skabt sin egen broderiteknik: ”Det giver en stor tilfredsstillelse at lave sine egne ting”

Ellen, Else og Marianne er tovholdere på det store projekt. Else er tidligere gymnasielærer, Else er designer og grafiker, og Marianne er den erfarne brodøse.
Ellen, Else og Marianne er tovholdere på det store projekt. Else er tidligere gymnasielærer, Else er designer og grafiker, og Marianne er den erfarne brodøse.

Betaler selv

Vægtæppet er for nemheds skyld delt ind i 19 felter, så hver brodøse broderer på sit eget lille prøvestykke af det store værk og selv sætter sit præg på motivet. BroderiSkabet ender derfor med at have mange bud på de 19 felter.

"Vi laver en demokratisk afstemning og sætter de felter sammen, som får flest stemmer", forklarer Marianne Westergreen.

Til sidst er det hendes opgave at sy de mange stykker sammen, før vægtæppet bliver indrammet. Selv om alle arbejder frivilligt, er en gave af denne størrelse ikke gratis at fremstille. Menighedsrådet har meldt ud, at de gerne vil modtage vægtæppet, men ikke har penge til projektet.

Else Krøjgaard Andersen har derfor lagt et stort arbejde i at søge fonde til Fredenstapetet, og Veluxfonden har som den eneste givet tilsagn om et beløb øremærket til materialerne. De to kunstnere har hun betalt af egen lomme.

"Jeg kunne selvfølgelig bruge mine penge på noget andet, men da tapetet er min idé, må jeg jo selv spæde til", siger hun med et smil.

Kaffepausen er overstået, og der bliver vasket og sprittet hænder, før damerne atter griber broderinålene – for der mangler stadig et par sting eller tusinde, før det mægtige værk er færdigt. Men færdigt bliver det, og ferniseringen er allerede plottet ind i kalenderen: 7. juni 2020 klokken 11.30 lige efter højmessen. 

Tråd i smukke farver til vægtæppet.

Smuk broderi på vægtæppet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Broderi