- Man begynder at løbe, når man nærmer sig de 40, sagde Lotte Ulstrup Frosts veninde til hende en gang.
Lotte grinede lidt af sin veninde, der lovede hende, at hun bare skulle vente og se. Det skulle nok komme.
- Hun fik ret, for der er noget med, at når man nærmer sig den alder, så er børnene pludselig store nok til at være alene, og man kan begynde at prioritere sig selv en lille smule, fortæller Lotte, der i går 11. juni havde meldt sig sammen med sin vidende veninde til Kvindeløbet i Aalborg.
Lotte Ulstrup Frost løber 5 km tre gange om ugen hjemme i nordjyske Brovst. Det kunne den 38-årige mor til to ikke for bare fire måneder siden.
Født med hjertefejl
I 2006 blev Lotte og hendes mand forældre for anden gang. Sønnen Jens kom til verden, men der var noget galt med den lille dreng.
- Han havde ikke nogen hovedpulsåre, og så havde han et hul i hjertet. Han lå i respirator i syv uger, og de bedste eksperter var i London, så vi blev sendt der over, hvor han blev opereret, fortæller Lotte.
- Jeg tabte mig ikke efter, jeg havde født ham. Normalt kommer man i gang med at amme, hvilket gør at man taber sig, og det gjorde jeg ikke. Der var halvandet år bagefter, hvor han lå syg, så vi var helt kørt ned fysisk, fordi vi ikke fik vores søvn, og psykisk, fordi vi var bekymrede. Der var ikke noget overskud til andet end at spise.
Lotte lagde sine egne prioriteringer på hylden og glemte sig selv for at koncentrere sig om sin søn. Samtidig sneg pilen på vægten sig lige så stille op på 97 kg.
- Man er jo ked af at være overvægtig. Det var ikke fordi, jeg havde et dårligt liv før, men der er nogle begrænsninger. Jeg kunne godt tænke mig at kunne løbe en tur med min datter. Jeg har trænet min søns fodboldhold i mange år. Jeg har vist dem øvelserne, men jeg har ikke kunne holde til at løbe med og lave dem sammen med dem, fortæller hun.
Kommunen tilbød ny livsstil
En anden af Lottes veninder kom med et forslag. Skulle de ikke sammen melde sig til et af de kurser i livsstilsændring, som deres kommune tilbød? Sammen med 24 andre overvægtige startede Lotte og veninden på kurset i februar. Frem til slutningen af juni får de to gange om ugen vejledning i kost og motion. Og det inspirerede til mere.
- Jeg har haft Kvindeløbet i tankerne som en afslutning på det her forløb. Jeg har allerede vundet ved at kunne tilmelde mig, siger Lotte, der til daglige er HR-medarbejder hos Aalborg Universitet.
Hun startede med at gå, for hun kunne ikke løbe. Fem kilometer hverdag, satte hun sig for.
- De tre første måneder brugte jeg på at have ondt i skinnebenene. Jeg tænkte: "Nej, du skal kunne deltage, og du skal ikke bare kunne gå ruten, du skal løbe." Jeg vidste godt, jeg var i dårlig form, men jeg havde ikke forventet, at jeg ville have ondt i skinnebenene i tre måneder, fortæller hun.
Og så fra den ene dag til den anden, holdt det op med at gør ondt i Lottes ben.
- Før kunne jeg ikke løbe 100 meter og inden for en uge, kunne jeg løbe tre kilometer uden pause.
Det er en måned siden, og i dag løber Lotte Ulstrup Frost distancen på fem kilometer. I takt med kilometertallet i benene er steget, er den lille pil på vægten dalet, og Lotte har tabet sig 14 kg.
- Det er ikke så meget i forhold til, at jeg startede ud med en vægt på 97 kg, men jeg har selvfølgelig dannet en masse muskelmasse i min krop. Jeg er altså gået to tøjstørrelser ned, fortæller hun.
Nu er det mortid!
Vægttabet, og ikke mindst den nye passion for løb, har givet Lotte en ekstra glæde i hverdagen.
- I den der halve time jeg er ude i naturen, slapper jeg fuldstændig af. Jeg bliver glad over, at jeg kan, at jeg prioriterer mig selv, og at det er ok, at man som børnefamilie også gør det. Jeg er overrasket, og også enormt stolt.
Sønnen Jens er rask i dag og en ivrig fodboldspiller. Og som Lotte, der i øvrigt endte med at løbe 5 km-ruten på tiden 36:14, siger:
- Nu er det mortid! Nu er det simpelthen mortid!
