2 x dip til gæster
SPONSORERET indhold

2 x dip til gæster

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Stil lækre dips frem med kølig hvidvin, og lad gæsterne selv forsyne sig.

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
19. sep. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
6

Ingredienser

Artiskokdip
1 dåse artiskokhjerter i kvarte
2 spsk semidried tomater i olie
1 citron, saft og revet skal heraf
1 bundt bredbladet persille
2 dl olivenolie

Rødbededip
300 g rødbeder
2 dl græsk yoghurt 10 %
6 spsk olivenolie
Purløg
Havsalt og friskkværnet peber

 

Sådan gør du:

Artiskokdip

  1. Dræn artiskokhjerterne, og skær dem groft ud. Hæld de groftskårede artiskokhjerter op i en hurtighakker.
  2. Tilsæt groft skårede semidried tomater i olie.
  3. Riv skallen af citronen, og pres saften i.
  4. Tilsæt persilleblade. Blend det hele med olivenolie.
  5. Tilsæt mere olie, hvis konsistensen er for tør − den skal være blød og lind.

Rødbededip

  1. Tænd ovnen på 200 g. Skrub rødbederne rene, og læg dem i en bradepande med 2 dl vand.
  2. Dæk bradepanden til med alu-folie. Bag rødbederne møre i en time til halvanden.
  3. Brug handsker for at undgå røde hænder! Gnid skallen af rødbederne.
  4. Hak dem groft, og blend til en ensartet masse i en hurtighakker.
  5. Rør yoghurt og olivenolie i. Smag til med havsalt og peber.
  6. Servér dips'ene med ristet rugbrød til.

PRØV OGSÅ: Forret - Blåmuslinger med æbler og jordskokker