mørbrad på grillen
SPONSORERET indhold

Fyldt mørbrad & hummus af edamame

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det bliver ikke nemmere & sundere.

Af: Vibeke Lehn Foto: Maria Warnke Nørregaard
26. aug. 2016 | Opskrift | Fit living
Mørbrad til 4 personer

Ingredienser

1 stor, afpudset mørbrad, ca. 500 g

Fyld:
salt, peber
4 tynde skiver pancetta
kviste af rosmarin, timian, persille og oregano
4-6 hakkede, soltørrede tomater
lidt tyndskåret citronskal
500 g gulerødder m. top
olie til pensling

Hummus:
200 g edamamebønner
2 fed hvidløg
2 spsk tahini
½-¾ dl koldt vand
½ potte koriander
1 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
½ tsk knust spidskommen
1 knsp cayennepeber
300 g groft speltbrød

  1. Sådan gør du: Flæk mørbraden på langs, så den stadig hænger sammen i den lange side.
  2. Giv kødet et par snit, så det bliver så fladt som muligt. Drys salt og peber på, og læg pancetta, krydderurtekviste, tomater og citronskal på.
  3. Luk kødet med tandstikker eller kødnåle, og snør det derefter med kødsnor.
  4. Pensl kødet med olie, og grill det i en kuglegrill ved mellemvarme i 15-20 minutter.
  5. Vend det jævnligt. Eller steg mørbraden i ovnen ved 180 grader til det har en centrumtemperatur på ca. 65 grader. 
  6. Pensl gulerødderne med olie, og grill dem sammen med kødet. Lav hummus ved at blanchere bønnerne i kogende, letsaltet vand et par minutter.
  7. Afdryp, afkøl, blend og smag dem til med de øvrige ingredienser. Skær kødet i tykke stykker, og server det med de grillede gulerødder, hummus og godt brød.

● ● ● Energi pr. person: 510 kcal, fedt 30 %, protein 34 %, kulhydrat 36 %