Kalveculotte med karsesovs og radiser
Foto: Martin Dyrløv Opskrift på den skønneste middag med kalveculotte!

Kalveculotte med karsesovs og radiser

Steg en god kalveculotte, og servér den med forårsfriskt tilbehør. Her er tilbehøret den lækreste karsesovs og stegte radiser, der passer skønt sammen med kødet.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Total: 45 minutter
plate 4 personer

  • 1 kalveculotte (800-900 g)
  • salt og peber
  • 10 g smør
  • ½ spsk. jomfruolivenolie

Karsesovs:

  • 2 store skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 dl hvidvin
  • 3 dl kalve- eller hønsebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 150 g grønne ærter (frosne)
  • 1 stor bakke karse

Stegte radiser:

  • 2 bundter radiser
  • 15 g smør
  • 2-3 tsk. citronsaft

Tilbehør:

  • ¾-1 kg kartofler

Sådan gør du:

  1. Rids fedtkanten på stegen på kryds og tværs, hvis den ikke er ridset, og fjern evt. sener på kødsiden. Gnid stegen med salt og peber, og brun den på alle sider på en varm pande med smør og olie.
  2. Læg den i et ovnfast fad, der passer i størrelsen, og stik et stegetermometer midt i stegen. Sæt den i ovnen ved 160 grader i ca. 35 min. – til centrumstemperaturen er 58 grader. Tag stegen ud, og lad den hvile tildækket i 15-20 min.
  3. Karsesovs: Pil skalotteløg og hvidløg, og snit dem fint. Steg skalotteløgene bløde og blanke i olivenolie i en gryde. Tilsæt hvidløg, og steg i 1 min. Tilsæt hvidvin, og kog ind til ca. 1 dl. Tilsæt bouillon, og kog det igennem i 5 min.
  4. Tilsæt fløde og ærter, og kog i 2 min. Blend sovsen jævn. Tilsæt klippet karse, og
    smag til med salt og peber.
  5. Stegte radiser: Rens radiserne. Skyl og tør pæne blade. Steg radiserne på en pande med smør i 2-3 min. Vend evt. bladene i, og steg i 1 min. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  6. Skær kødet på tværs af længdetrådene (se tip), og servér med stegte radiser, karsesovs og kogte eller ovnristede kartofler.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tip:

På en culotte vender fibrene halvvejs inde i stegen. Begynd derfor med at skære fra spidsen, og skær til næsten halvdelen af stegen er skåret for. Vend stegen, og skær resten. Hold øje med skiverne mens du skærer; kødskiverne skal have kødtråde, der går på kryds og tværs. Hvis de kun går i én retning, skal du skære på den anden led.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kalv og Hovedret