Opskrift på andelår
SPONSORERET indhold

Andelår

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mi Skjold Brix Foto: Bulls
03. feb. 2012 | Mad | ALT for damerne
4

Ingredienser

4 stk andelår (gerne ekstra fede)
100 g groft salt
4 stilke hakket rosmarin
4 stilke hakket timian
1 l. andefedt (kan købes på dåse i specialforretninger)

Drys andelårene med salt, timian og rosmarin og lad dem stå i køleskabet i 8 timer.

Herefter skyller du andelårene for salt og tørrer dem på et viskestykke. Smelt andefedtet i en gryde og kom andelårene i. De skal simre ved laveste temperatur, til de er helt møre – ca. 2 1/2 - 3 Timer. Tag andelårene op og soigner dem for eventuelle stubbe.
Herefter kommer du dem i en beholder og overhælder dem med andefedt. Køl dem af.

Andelårene kan nu holde sig adskillige uger i køleskab.

Når andelårene skal bruges, steger du dem sprøde på skindsiden i lidt andefedt.

Nyd dem med en lækker kartoffelmos og rødvinssauce eller blot en lækker salat med frisee, friske krydderurter og noget lækkert bagt brød.