Mayochup fra Heinz
SPONSORERET indhold

Mayochup er officielt en ting. Og vi er vilde med det!

Skal du have ketchup eller mayonnaise til dine pommes frites? Spørgsmålet, der kan splitte selv den mest harmoniske vennegruppe i stejlt opdelte fraktioner, ser nu ud til at være løst.

Af: Hanne Bang Foto: Fra Herinz.com
20. sep. 2018 | Mad | ALT.dk

Tidligere på året annoncerede ketchup-giganten Heinz nemlig, at de ville smide et nyt produkt på markedet - intet mindre end en sublim blanding af ketchup og mayonnaise. Og mayochup var en realitet.

Men for alle os, der i årevis, har blandet ketchup og mayonnaise sammen til vores pommes frites, virker det måske lidt underligt, at INGEN har tænkt på at sælge det som et færdigt produkt før nu.

Og der skulle da også en kæmpe opbakning fra kunderne til, før Heinz besluttede sig for at sætte produktet i produktion. Da fødevaregiganten i april spurgte sine følgere på Twitter, om de kunne være interesserede i det nye produkt, fik de respons fra 930.961 mennesker – og 55 % af dem var klart for en lancering af en mayochup. Så nu er den her – først i USA, men forhåbentlig også i Europa inden længe.

Vi forudser en ny harmonisk tid, hvor alle stridigheder om pommes frites-tilbehør for altid vil være begravet. Det næste store spørgsmål bliver så; Hvorfor har de kaldet det mayochup og ikke ketchunaise? Det kan vi så passende diskutere over en bakke pommes frites. Med ketchunaise ... eller mayochup!

Anbefalet til dig