Makeup tips fra bloggere

Her er verdens 10 mest indflydelsesrige skønhedsbloggere

Ønsker du at se de nyeste trends, og vil du være først med det allerseneste, så er det en god idé at give listen et kig.

Der findes et utal af skønhedsbloggere i cyberspace, og det kan være en jungle at finde frem til de allerbedste og mest inspirerende. Men så er det jo godt, at det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har udvidet deres årlige lister over de mest inflydelsesrige personer til også at omfatte en liste over de mest magtfulde 'influencers' i verden. Her finder du de mest læste og fulgte bloggere - heriblandt også dem, der beskæftiger sig med makeup- og skønhedsverden.

I den forbindelse er listen over de ti mest indflydelsesrige og magtfulde skønhedsbloggere i verden blevet offentliggjort for første gang. Tilsammen har de en følgeskare på over 135 millioner, så vil du være allerførst med det seneste nye, skal du kaste et blik på listen.

10. WAYNE GOSS

Foto: YouTube

Instagram: 0,5 mio. følgere

Facebook: Ingen side

Twitter:130 tusind følgere

YouTube: 2,9 mio. abonnenter

På tiendepladsen finder vi makeupartisten Wayne Goss, der har over 15 års erfaring indenfor skønhedsverdenen . Sammenlignet med de andre på listen, ligner han måske ikke den typiske blogger, men lad dig ikke narre, for han er kendt og elsket for sine klassiske makeuptricks. På hans blog finder du de bedste videoer til de mest gængse problemer, og du skylder dig selv at se hans mest populære video, der viser Kim Kardashians signaturmakeup. Den har over 11,2 mio. visninger, og du finder den her ↓

9. CHRISTEN DOMINIQUE

Foto: All Over Press

Instagram:1 mio. følgere

Facebook: 0,6 mio. likes

Twitter: 360 tusind følgere

YouTube: 2,5 mio. abonnenter

Siden 2009 har Christen Dominique været fast inventar på YouTube, og hendes succes blev kickstartet, da hun lavede en video om, hvordan du opnår større læber ved hjælp af makeup. Hun er kendt for at lave videoer med billigere makeup, som sammenlignes med det dyre. Du finder også flere guides til, hvordan du lægger makeup som fx Ariana Grande og Kendall Jenner. Christens mest sete video har over 7,5 mio. visninger og viser dig, hvordan du laver fuld glam-makeup ↓

8. MANNY GUTIERREZ

Foto: All Over Press 

Instagram: 3,5. mio. følgere

Facebook: 0,5 mio. likes

Twitter: 0,6 mio. følgere

YouTube: 2,7 mio. abonnenter

Han er bedre kendt online under navnet Manny Mua, hvor han er blevet enormt populær på meget kort tid. Det er han både for sine sjove guide-videoer, hvor han afprøver alle nyeste trends på både godt og ondt. Men han er også elsket for sine ærlige videoer om sit liv og for at være ambassadør for Maybelline som den første mand nogensinde. Hans mest sete video handler om at tage makeup på med et kondom, og den har fået over 3,3 mio. visninger ↓

7. KANDEE JOHNSON

Foto: All Over Press

Instagram: 1,6 mio. følgere

Facebook: 0,9 mio. likes

Twitter: 0,4 mio. følgere

YouTube: 3,8 mio. abonnenter

Smukke Kandee Johnson er kendt for sine store forvandlingsvideoer på YouTube. Her viser hun sine følgere, hvordan de sminker sig som de kendte – helt fra makeup til hår. Du finder både guides til Audrey Hepburn, Ruby Rose, Megan Fox og Barbie. Hendes mest sete video handler dog om, hvordan du laver smukke, glitrende læber, og den har fået over 38 mio. visninger ↓

6. JEFFREE STAR

Foto: All Over Press

Instagram: 4,5 mio. følgere

Facebook: 2,5 mio. likes

Twitter: 0,9 mio. følgere

YouTube: 4 mio. abonnenter

Jeffree Star blev oprindelig kendt som en af de første internetpersonligheder. På et tidspunkt var han en af de mest connected profiler på MySpace, hvilket også var her, at han virkelig blev et kendt ansigt. Det gjorde han på grund af sin musik, men opnåede endnu større succes, da han i 2014 udgav sin makeuplinje. Den er blevet enormt populær, ligesom hans YouTube-kanal, hvor han viser makeupguides og personlige videoer. Hans mest populære makeupvideo har 9,2 mio. visninger og handler om, at hans kæreste Nathan lægger makeup på ham ↓

5. SHANNON HARRIS

Foto: Getty Images

Instagram: 1,5 mio. følgere

Facebook: 3,8 mio. likes

Twitter: 0,3 mio. følgere

YouTube: 2,9 mio. abonnenter

Den australske skønhedsblogger Shannon Harris går under navnet Shaaanxo på de sociale medier og hendes blog. Her er hun kendt for at lave alverdens guides til både kunstige negle, vippe-extensions og de nyeste trends indenfor makeup. Hun har også lavet mange vilde Halloween makeup-guides, som er værd at tjekke ud. Hendes mest sete video handler om at få større læber ved hjælp af små sugekopper til læberne. Den har fået over 7,7 mio. visninger ↓

4. NIKKIE DE JAGER

Foto: YouTube

Instagram: 7,3 mio. følgere

Facebook: 1 mio.

Twitter: 0,5 mio. følgere

YouTube: 6,7 mio. abonnenter

Den hollandske makeupartist Nikkie de Jager er bedre kendt under navnet NikkieTutorials. Et navn hun virkelig har slået fast indenfor skønhedsverdenen, selvom hun kun er 23 år gammel. Hun samarbejder med store brands, makeupartister og har været med i en reklame for fx Volkswagen. Hun er især kendt for sin lette humor i videoerne og fejlfrie makeup. Nikkies mest populære video har over 35 mio. visninger. Her lægger hun makeup på kun den ene side af ansigtet for at vise, hvad makeup virkelig kan gøre, når man er dygtig ↓

3. HUDA KATTAN

Foto: Getty Images

Instagram: 18,9 mio. følgere

Facebook: 1,1 mio. likes

Twitter: 86 tusind følgere

YouTube: 1,7 mio. abonnenter

Vil du se de allernyeste trends indenfor skønhed, skal du følge Huda Beauty på alle hendes kanaler. Huda Beauty er både hendes sociale navn, men også navnet på hendes makeuplinje, der er populær verden over. Du kan finde nærmest alle guides på hendes side, og opdager du en ny metode, kan du være sikker på, at hun har afprøvet den. Fra hendes Instagram poster hun også tips fra andre skønhedsbloggere, så du lærer mange flere at kende derigennem. Hendes mest populære video har over 9,5 mio. visninger og handler om at fjerne hudorme med din tandbørste ↓

2. MICHELLE PHAN

Foto: All Over Press

Instagram: 2,1 mio. følgere

Facebook: 3,1 mio. likes

Twitter: 0,9 mio. følgere

YouTube: 8,8 mio. abonnenter

Det er ikke en overraskelse at Michelle Phan findes på andenpladsen, da hun er en kæmpe del af det skønhedsbillede, der vises. Hun laver videoer for Lancôme, har lavet sit eget musikselskab og brager derudaf på YouTube, hvor hun originalt fik sin succes. Hun er kendt for sine Lady Gaga-makeupguides, men den mest sete video er hendes Barbie tranformation, der har over 65,9 mio. visninger ↓

1. ZOE SUGG

Foto: All Over Press

Instagram: 10,8 mio. følgere

Facebook: 2,6 mio. likes

Twitter: 8 mio. følgere

YouTube: 11,7 mio. abonnenter

Den britiske modeblogger er bedre kendt under onlinenavnet Zoella. Det er også navnet på hendes YouTube-kanal, som har 11,7 mio. abonnenter. Hun har vundet flere priser for sin blog og YouTube kanal, som hun begge startede allerede i 2009. Hun er derfor et etableret navn indenfor livsstil, mode og makeup, derfor handler hendes blog om alt lige fra hendes egen person til de bedste makeuptips. Der er en klar grund til, at Zoe napper førstepladsen udover hendes mange følgere. Hendes mest sete video har 21 mio. visninger, men hendes mest populære skønhedsvideo handler om hurtige håropsætninger ↓

LÆS OGSÅ: Video: Sådan får du perfekte røde læber

LÆS OGSÅ: Her er sæsonens 12 sejeste sneakers

LÆS OGSÅ: 9 danske butikker, du skal besøge