Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Getty 10 sejlivede kostmyter. Er de sande eller falske?

Gluten giver oppustet mave + 9 andre sejlivede kostmyter: Er de sande eller falske?

Bliver du syg af at spise kød? Og feder kulhydrater egentlig? Få styr på 10 standhaftige myter om det, du putter på din tallerken.

Stevia er sundere end aspartam?

Falsk. Stevia er et naturligt sødestof, men det gør det hverken mere eller mindre sundt end aspartam. Aspartam er et kunstigt sødestof, men rent ernæringsmæssigt er det ikke noget problem, at en fødevare er kunstigt produceret. Sødestoffer har været under lup for at være usunde, men der er ingen evidens for, at hverken stevia eller aspartam er usunde eller giftige.

Mange æg giver forhøjet kolesterol?

Falsk. Påstanden er undersøgt rigtig mange gange og er én gang for alle lagt i graven. Du får ikke forhøjet kolesterol af at spise mange æg. Æg er som med alt andet mad. For meget af én ting er aldrig sundt, men følger du det første officielle kostråd om at spise varieret og ikke for meget, kan du roligt spise mange æg. De er en god kilde til proteiner, mineraler og vitaminer.

Olie smører dine led?

Falsk. Den olie, du spiser, kommer ikke direkte dine led til gode. Dine led smører sig selv, og har du problemer med dem, skyldes det andre ting end din kost. Olier fra kosten bliver nedbrudt i din mave-tarm-kanal til mindre bestanddele, som så bliver distribueret rundt i kroppen og omdannet til det, som kroppen skal bruge det til.

Læs også: Se de 10 største sundhedstrends indenfor kost og motion i 2018

Kulhydrater feder og er usunde?

Sandt og falsk. Kulhydrater feder ikke i sig selv, men får du generelt mere energi ind med maden, end du forbrænder, så tager du på, så det handler ikke om kulhydraterne i sig selv, men om energimængden. Hvis du spiser mere, end du forbrænder, kan du se det på vægten og omvendt. Kulhydrat er en god energikilde til kroppen, særligt hvis du træner meget. De inddeles i langsomme og hurtige, og du kan med fordel vælge de langsomme, som du finder i gryn og korn, da de påvirker dit blodsukker mindst.

Gluten giver oppustet mave?

Sandt og falsk. Det er korrekt, at nogle fødevarer kan forstyrre din mave. Hvis du er intolerant overfor gluten (cøliaki, red.), giver det blandt andet et symptom som oppustethed. Cirka 0,5 procent af befolkningen lider af cøliaki. Traditionelt siges det, at du enten er glutenintolerant eller ikke, og at der ikke findes nogen mild grad af glutenintolerans.

Det er dog ikke fuldt afdækket, om nogle kan være mere sensitive end andre, men de personer har ikke cøliaki og kan godt være sensitive overfor andre ting end gluten. Nogle mennesker kan derfor godt reagere på nogle bestemte komponenter i maden for eksempel sukkeralkoholer i form af sødemidler. Det er ikke farligt, og det betragtes ikke som en lidelse, men det kan give en let oppustethed, som kan forveksles med glutenintolerans, men reaktionen skyldes andre ting end gluten, som dog ofte får skylden.

Mennesker er ikke skabt til at fordøje kød?

Falsk. Alle mennesker har de enzymer, de skal bruge til at nedbryde de proteinstrukturer, der er i kød, så det er ikke noget problem for os at fordøje det. Kunne vi ikke fordøje det, ville vi få problemer med vores mave-tarm-system, når vi spiste et stykke kød.

Alt grønt er gratis på kaloriekontoen?

Sandt. Du kan roligt spise alle de grøntsager, du vil, uden at bekymre dig om at tage på. Der er så få kalorier i de fleste grøntsager, at du skal op i enorme mængder, hvis det skal betyde noget særligt for din vægt. En af de mest kalorierige grøntsager er avocado, der indeholder 170 kalorier pr. 100 gram, så forsøger du generelt at skære lidt ned på energiindtaget, kan du overveje at spise mindre af den. Dog indeholder den masser af vitaminer og gode fedtsyrer.

Læs også: Pulstræning på 10, 20 eller 30 minutter - hvad vælger du?

Du skal spise fedt for at tabe fedt?

Falsk. Hvis du vil tabe dig, skal du spise mindre, end du forbrænder, men der er intet biokemisk, der taler for, at fedt i sig selv optimerer et vægttab. Der findes forskellige måder at gribe det an på, når du vil gå ned i energiindtag, men der findes ikke én løsning, der passer til alle, da vi alle har forskellige madvaner, muligheder og præferencer. For nogle mennesker kan det virke godt at spise en relativ fedtholdig kost, mens det er utænkeligt for andre.

Frugtsukker er sundere end hvidt sukker?

Falsk. Sukkeret i et stykke frugt og sukkeret i din sukkerskål er energimæssigt stort set det samme, så vil du spare på sukkeret, er der ingen forskel. Dog har frugten sine fordele i form af dens indhold af vitaminer og mineraler – hvorimod du, hvis du spiser slik, ikke får andet godt til kroppen end energien. Så der er god grund til at vælge noget fra den grønne skål fremfor den med slik.

Komælk er kun for kalve – ikke mennesker?

Falsk. Komælk er ikke dårligt for mennesker, med mindre du har laktose-intolerans, hvor det er mælkesukkeret i mælken – laktosen – der skaber problemer. Laktose finder du i alt slags mælk, uanset om det kommer fra køer, får eller geder. Ifølge Astma-Allergi Danmark udvikler to til tre procent af alle børn overfølsomhed over for mælk, noget som de kan vokse fra. For andre er mælk en god kilde til protein og kalk.

Om eksperten

Lars Klingenberg
er cand.scient i humanfysiologi og Ph.d. i ernæring. Studieadjunkt i sektion for klinisk og forebyggende ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kost, Kulhydrater, Proteiner og Oppustet mave