-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
9 gode grunde til at spise chokolade
Er du en af dem, der ikke kan holde dig fra chokolade, så er der godt nyt. Flere undersøgelser tyder nemlig på, at chokolade har flere sundhedsfremmende egenskaber og kan være både nærende og godt for dit helbred. Vi kigger på nogle af chokoladens sunde virkninger.
Chokolade bliver kaldt "gudernes føde", og i tidens løb har mange tillagt chokolade alle mulige positive egenskaber lige fra at styrke hjertet til at fyre op under kønsdriften. Det er dog først de seneste 20 år, at chokoladen er blevet taget helt alvorligt som et nydelsesmiddel, der ikke bare smager godt, men som oveni købet kan være godt for vores helbred. Chokolade med et højt indhold af kakao har faktisk så mange sundhedsfremmende egenskaber, at forskere kalder det for en grøntsag forklædt som slik.
Foruden indholdet af sunde fedtstoffer, mineraler og fibre, så viser nyere forskning, at chokoladens sundhedsfremmende egenskaber særligt skyldes indholdet af nogle bioaktive stoffer – de såkaldte flavonoider. Flavonoider har gunstig effekt på kroppens celler og dermed en række positive effekter på bl.a. hjertet, hjernen og tarmsystemet, ligesom chokolade har en direkte antiinflammatorisk virkning. Men selvom mørk chokolade er sundt, så er det selvfølgelig vigtigt at huske på, at det også er en kaloriebombe. Undersøgelser viser, at den gavnlige effekt kommer, når du indtager 10-30 gram mørk chokolade dagligt. Så hold dig til den mørke af slagsen med et kakaoindhold på minimum 70% – og spis den med måde!
1. Hjertevenlig effekt
Flavonoiderne i mørk chokolade har vist sig at have en hjertevenlig effekt, da disse stoffer er med til at nedbryde og forebygge det dårlige (LDL) kolesterol og sænker blodtrykket. Samtidigt virker kakao blodfortyndende, hvilket kan modvirke blodpropper, betændelse i blodårerne og åreforkalkning.
2. Gør dig glad
Kakaobønner og dermed chokolade er også en rigtig lykkespreder. Mørk chokolade stimulerer produktionen af både endorfin og serotonin i hjernen – hormoner, der booster humøret, beskytter mod stress og øger følelsen af lyst og velvære.
3. Stabiliserer blodsukkeret
Hjertet bliver gladere af chokolade og det samme gælder for bugspytkirtlen og dens insulinproduktion. Rå kakao er nemlig med til at stabilisere blodsukkeret og ifølge et italiensk studie skulle jævnligt indtag af mørk chokolade øge insulinfølsomheden og dermed reducere risikoen for diabetes.
4. Gavner fordøjelsen
Mørk chokolade er rig på fibre, der foruden at mætte godt også er med til at ”fodre” de gode bakterier i tarmen. Desuden indeholder kakao ligesom kaffe, koffein, der sætter skub i tarmenes bevægelser og fremmer fordøjelsen.
5. Bedre sårheling
Kakao indeholder zink, som er et mineral med masser af gode egenskaber. Bl.a. spiller zink en vigtig rolle i evnen til at hele sår og rifter. Så ved at spise mørk chokolade jævnligt, kan du understøtte din krops naturlige sårhelingsproces.
6. Styrker hukommelsen
Din hjerne holder også af chokolade. Mørk chokolade øger nemlig blodcirkulationen, hvorved der kommer mere blod til hjernen, hvilket skulle forbedre de kognitive processer og hukommelsen. I et nyt studie blev 1.000 mennesker fulgt i en årrække, og den gruppe, som hyppigt spiste chokolade, havde en bedre hukommelse og var bedre til problemløsning.
7. Booster energien
Foruden zink indeholder kakao også store mængder af mineralet magnesium, der bl.a. gavner hjertet og kredsløbet, styrker knogler og muskler og virker blodtrykssænkende. Desuden er magnesium vigtigt for din energi og modvirker bl.a. træthed og udmattelse.
8. Antiinflammatorisk effekt
Chokoladens gunstige virkninger skal måske findes i dine tarmbakterier. Nye studier viser, at tarmene optager chokoladen og forvandler kakaostofferne til forbindelser, der kan være med til at dæmpe kroniske betændelse i kroppen.
9. Virker slankende (jo, den er go’ nok)
Selvom du er på slankekur, kan du roligt snuppe et stykke mørk chokolade. Mørk chokolade ligger nemlig længe i mavesækken og sender dermed signaler til hjernen om, at den er mæt. Når hjernen føler sig mæt, stopper den med at bede om flere kalorier. Da mørk chokolade desuden indeholder stearinsyre, optages den dårligt i tarmen, og derved passerer det meste fedt direkte gennem kroppen uden at sætte sig på sidebenene.
Kilder: ”Sund med chokolade” af Louise Bruun & Torben Kitaj, ”Sund med kakao i maden” af Sandra Pugliese & Sara Speyer, Hjerteforeningen, videnskab.dk