7 gode nyheder om sundhed
Foto: Sigurd Høyen

Vi er sundere end vi tror

Her er det vigtigste middel mod stress

Kræft er ikke nær så livsfarligt, som det har været. Du kan komme sovende til mere sexlyst, og kunst er godt for dit immunforsvar. Der bliver forsket igennem på sundhedsområdet. Og nogle af de bedste historier får du her.

1// Op mod 90 procent af alle kvinder med brystkræft overlever
I 1950 overlevede kun 50 procent af kvinder med brystkræft fem år. I 2010, hvor de nyeste tal er fra, var det 85 procent. Og i dag kan tallet meget vel være højere.– Jeg vil tro, at det er helt oppe på 87 til 90 procent i dag, fortæller overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Pedersen.

LÆS OGSÅ: Er du stresset? Her er den simple øvelse, der hjælper

Årsagen til den høje overlevelsesrate er bedre og mere individuelle behandlings-muligheder.

– I dag kan man undersøge de enkelte svulster og dermed bedre skræddersy behandlingen, siger han og fortæller, at man ud over stråle- og kemobehandling også har succes med antihormonbehandling.

– I langt de fleste tilfælde af brystkræft er svulsten hormonfølsom, hvilket vil sige, at man kan antihormonbehandle, og det kan man gøre på flere måder. I det hele taget er behandlingen blevet langt mere sofistikeret, forklarer han og fortæller, at det i dag også oftere er muligt at lave brystbevarende operationer med lige så stor sikkerhed, som hvis brystet blev fjernet.

Også når det gælder modermærkekræft, bliver behandlingsmulighederne bedre.

– Her har man succes med immunterapi, hvor man tager kroppens egne immunceller, der allerede har angrebet kræftcellerne, ud og får dem til at formere sig og gør dem mere aggressive, hvorefter man sender dem tilbage ind i patienten. Og den form for behandling, tror jeg, vi vil kunne se i overlevelsesstatistikkerne inden længe, siger han, der også mener, at vi snart kan glæde os over færre tilfælde af livmoderhalskræft takket være HPV-vaccinen.


2// Du kan komme sovende til mere sexlyst
En undersøgelse af 171 kvinder offentliggjort i Journal of Sexual Medicine viste, at dem, der sov mere, havde mere lyst til sex dagen efter. Således øgede en times ekstra søvn sandsynligheden for sex med ens partner med 14 procent. Undersøgelsen viste også, at dem, der i snit sov længst, meldte om bedre "genital ophidselse" end dem, der i snit sov kort. Dog viste undersøgelsen også, at sov man endnu længere end den ekstra time, så det knap så godt ud med den genitale ophidselse. Kilde: Onlinelibrary.wiley.com


3// Motion kan gøre dig rask
Motion kan ikke bare gøre os slanke og sunde, det kan også gøre os raske, når vi først er blevet syge, fortæller professor, overlæge og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund.– Videnskabelige undersøgelser tyder i højere og højere grad på, at fysisk aktivitet kan bruges i behandlingen af f.eks. type 2-diabetes, cancer, KOL (rygerlunger, red.) og hjerte-kar-sygdomme.

– I forbindelse med for eksempel kræft har man længe vidst, at motion virker forebyggende, men forskning viser nu også, at motion nedsætter risikoen for, at kræften kommer tilbage. Man ved ikke, hvad det er, der sker, men én teori er, at fysisk aktivitet aktiverer immunforsvaret, så det bliver nemmere for kroppen at bekæmpe de syge celler, siger Bente Klarlund.

Hun forklarer, at motion virker forskelligt på de forskellige sygdomme. Ligesom der også skal forskellige grader af motion til de forskellige sygdomme.

Folk med KOL, kan ikke forbedre deres lungevæv, men motion i form af gåture med raske skridt kan gøre musklerne bedre til at optage ilt, så man bliver mindre forpustet, hvilket kan betyde, at folk, der har været bundet til deres hjem i rullestol, med træning kan øge deres kondition, så de igen kan gå ud og være en del af samfundet.

– Når det kommer til type 2-diabetes, er vi lige nu i gang med at undersøge, om man med intensiv træning og kostændring helt kan undgå at give patienter medicin, så kroppen af sig selv bliver bedre til at optage sukker, siger hun og fortæller, at det gode ved at bruge motion som medicin er, at man undgår bivirkninger, men tværtimod får mindre angst, mindre depression og en generel bedre sundhedsmæssig tilstand med i købet.


4// Du kan få mere viljestyrke
Hører du til dem, der mener, at du mangler viljestyrke eller er svag, har du sikkert ret. Lige nu. Men sådan behøver det ikke blive ved med at være. For forskning viser, at det er muligt at træne og forbedre din viljestyrke og få masser af fordele af det, fortæller lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, forsker i positiv psykologi og forfatter til bogen "Positiv Psykologi", Hans Henrik Knoop.

LÆS OGSÅ: Nyd din mad – det slanker + 8 andre tips til et sundere liv 

– Som tommelfingerregel betyder din arbejdsindsats dobbelt så meget som dit talent, hvis du vil opnå noget. Det vil sige, at langt de fleste af os har ganske meget kontrol over, hvor godt vi lykkes med vore projekter – for vi kan jo selv bestemme, hvor megen umage, vi vil gøre os. Selvfølgelig betyder omgivelserne også altid noget, og ambitionerne bør selvfølgelig være nogenlunde realistiske, siger han og henviser bl.a. til en undersøgelse fra Stanford University, der viste, at de deltagere, der mente, at viljestyrke var noget, man havde i ubegrænsede mængder, bedre kunne klare to svære opgaver uden brug af stimulation fra sukker, mens dem, der mente, at viljestyrke kun var noget, man havde i begrænsede mængder, havde brug for sukkeret til at klare opgaverne.

Men selvom du tilhører den sidste gruppe, kan du godt bevæge sig over i den anden, hvis du beslutter dig for det.


5// Langt færre bliver ramt af hjerte-kar-sygdom
Selvom 9.000 nye danskere hvert år rammes af en blodprop i hjertet, og hjerte-kar-sygdomme stadigvæk er ansvarlige for 25 procent af alle dødsfald hos personer over 35 år, så er forekomsten af hjerte-kar-sygdomme "raslet ned" herhjemme, fortæller professor i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason. Tager man f.eks.antallet af dødsfald, som skyldes hjertekarsygdom, er det faldet med hele 46 procent fra 1995 til 2012. Ifølge Gunnar Gislason skyldes halvdelen af faldet forebyggelsesindsats, der har betydet, at folk ryger mindre, har lavere blodtryk og lavere kolesteroltal, mens den anden halvdel skyldes bedre behandling af bl.a. blodpropper og hjertesvigt, samt den forebyggende medicinske behandling efterfølgende.

– Der er sket en kæmpe udvikling inden for de seneste år, for eksempel når det kommer til forebyggende behandlinger af blodpropper. Medicinen er blevet langt bedre. Tidligere var den langt mere følsom over for f.eks. kost og sygdom, ligesom patienterne skulle have kontrolleret blodprøver og justeret dosis regelmæssigt. På den måde gør de nye præparater det også meget lettere at leve med sygdommen, siger Gunnar Gislason.

Også i forbindelse med hjerteoperationer, er der sket fremskridt.

– Når det kommer til for eksempel udskiftning af hjerteklapper, har det tidligere været sådan, at man har skullet åbne hele brystkassen med risiko for efterfølgende infektion, ligesom man skulle være indlagt i 10-15 dage efterfølgende. Men i dag kan man operere gennem lysken med lige så stor succes, hvilket vil sige, at det bliver et meget mindre indgreb, og du kan nøjes med at være på hospitalet i 3-5 dage.


6// Øg dit immunforsvar med gode oplevelser
En storslået oplevelse, hvad enten det er naturen, spiritualitet eller kunst, er godt for dit immunforsvar, viser en undersøgelse fra University of California, Berkeley. Således har forskerne konstateret en sammenhæng mellem positive følelser og lave niveauer af proinflammatoriske cytokiner, der er proteiner, der signalerer til immunforsvaret, at skal arbejdes hårdere, og som kædes sammen med dårligere helbred, hvis niveauerne er høje over længere tid.

7// Du kan blive hurtigere rask
Mange går til coach eller psykolog, når de bliver ramt af stress, for at lære at forholde sig på en ny måde til det, der stresser dem. Men i virkeligheden kan man komme sig hurtigere over stress, hvis man sammen med sin behandler i stedet for tager fat i den belastning, der har ført til stressen, fortæller dr. med. og stressforsker Bo Netterstrøm.

– Det handler om at tage fat i problemet i stedet for at tage fat i, hvordan du for eksempel opfatter problemet. Hvis du er stresset, fordi du i en længere periode har arbejdet 60 timer om ugen, er det arbejdsomfanget, der er problemet. Ikke hvordan du opfatter det at arbejde 60 timer om ugen, siger han, der har medvirket til forsøg, hvor man delte stressramte op i tre grupper: En hvor man forsøgte at løse problemet ved netop at tage fat i den stressudløsende belastning, en hvor man kom til psykolog, og en hvor man slet ikke gjorde noget.

– Langt de fleste i den gruppe, hvor man med behandleren (en læge eller psykolog), havde taget fat i belastningen, kom i gang i igen. Efter tre måneder var ⅔ af dem i fuldtidsarbejde, mens kun halvdelen af dem, der havde været til psykolog, var i fuldtidsarbejde, og kun ⅓ af dem, der slet ikke havde fået hjælp, siger han og fortsætter:

– Symptomerne forsvinder hurtigere, hvis man agerer handlingsorienteret. Og det, at man hurtigt får identificeret problemet, gør også, at man ser, at der er en løsning, og det giver håb, som kan være med til at accelerere processen, siger Bo Netterstrøm.

– Det kan være, at man selv tager fat i arbejdsgiveren, eller det kan være at behandleren har en trekantsamtale, hvor den stressramtes leder også deltager. Og det er jo også noget, lederen er interesseret i, for han eller hun vil jo gerne have, at medarbejderen kommer tilbage hurtigst muligt.


LÆS OGSÅ: Kan du komme i mental balance på 3 uger?

LÆS OGSÅ: Mød 3 sunde afhoppere: Farvel ekstreme sundhed 

LÆS OGSÅ: Klar, parat, forbrænd - og få en sund, stærk og veltrænet krop