Gør du dette, bliver du mere lykkelig

I turbulente tider, hvor hver eneste nyhedsudsendelse er domineret af rapporter om krig, miljøkatastrofer og økonomisk krise, er det let at miste håbet helt. At være venlig er måske ikke det første, man kommer til at tænke på i den situation. 

Men det viser sig, at venlighed kan være en vaccine mod mørke tanker og angst.

LÆS OGSÅ

Blodprop: Her er symptomerne, du skal holde øje med

En blodprop i hjertet er livstruende, men alligevel er mange kvinder for langsomme til at reagere på symptomerne. Se, hvad du skal være opmærksom på.

– Man kan ikke være venlig og ikke føle sig godt tilpas på samme tid. Det er næsten fysisk umuligt, siger digteren og forfatteren Bob Hansson. Han har talt om venlighed i årevis. Nu har han forskningen på sin side. I sin nye bog 'Snällast vinner' (Den venligste vinder) slår han fast, at det faktisk er muligt at være både venlig og stærk – og at den, der tør vise empati (medfølelse, red.), ikke kun har det bedre, men også præsterer bedre.

Efter et helt liv i poesiens tjeneste ønskede han at undersøge, hvordan venlighed fungerer. I seks år læste han videnskabelige studier, interviewede forskere og samlede konkrete beviser for, at venlighed ikke bare er rart – det er også en afgørende kraft for både vores mentale sundhed og vores samfunds overlevelse.

– Jeg har altid arbejdet med de bløde emner. Nu ved jeg, at vi, der tror på bløde værdier, faktisk har haft ret hele tiden.

Han henter et konkret eksempel fra sit eget liv som far. Han fortæller, hvordan han i lang tid var bekymret for, at han var for meget ”curling-far” for sin søn. Han havde jo hørt, at det ikke var godt. 

Men nye undersøgelser viser, at børn, der får meget hjælp og omsorg, klarer sig bedre, har det bedre og håndterer livet bedre.

Dem vi stoler på

Venlige mennesker klarer sig også bedre i deres arbejdsliv – det er videnskabeligt bevist. Ifølge Bob Hansson er det ikke kompetence, men empati og evnen til at indgå relationer, der primært afgør, hvem der bliver en leder, kollega eller ven, vi stoler på.

Bob Hansson henviser til forskning, der viser, at mænd generelt mener, at venlighed er vigtigt, men fejlagtigt tror, at andre ikke værdsætter det lige så meget. Og mange ledere mener, at de skal være hårde for at vinde respekt – når det i virkeligheden ofte er det modsatte, der er tilfældet. 

LÆS OGSÅ

Prutter du tit eller sjældent? Tarmlægen afslører, hvad det betyder for din sundhed

At slippe en vind, at prutte eller slå en fis. Dét er bare få af de mange dagligdagsudtryk, der beskriver den kropslige funktion, der finder sted, når du slipper luft ud forneden. Men hvad betyder det mon for din sundhed, hvis du sjældent slipper en vind? Eller hvad, hvis du er én af dem, der prutter mange gange dagligt? Nu svarer tarmlægen.

Venlighed vinder, også på jobbet.

– Vi præsterer bedre, når folk er venlige over for os. Dette gælder ikke kun for digtere, men også for tekniske ingeniører. Relationer går forud for præstationer. Hårde ord aktiverer det samme område i hjernen som et slag. En nedladende kommentar på et møde kan nedsætte din kognitive evne i timevis.

I sit eget hverdagsliv forsøger han at praktisere det, han prædiker. Det inkluderer at pleje sit forhold til sin søn, nogle gange at aflyse arbejde for at være til stede derhjemme – men også at lægge mærke til små venlige handlinger.

– Tænk på en venlig ting, du har gjort i dag. Eller noget rart, nogen har gjort for dig. Det er nok med nogle få minutter for at ændre din sindsstemning. Hvis du tænker på empati, øges din empati. Hvis du tænker på krig, køber du en nødradio og forbereder dig på en katastrofe.

Hjælp nogen

Bob Hansson mener også, at vi er biologisk programmeret til at samarbejde. Mennesket er et flokdyr. Og i en verden, hvor tempo, præstationskrav og individualisme ofte tager overhånd, er det vigtigere end nogensinde at minde os selv om, hvad vi virkelig har brug for: tillid, nærvær og venlighed.

Samtidig advarer han om, at venlighed ikke må lede til præstationskrav eller byttehandler.

– Red ikke din partners seng, så han eller hun tager skraldet ud. Gør det bare, fordi du har lyst til det. Venlighed smitter, men den skal være ægte. Og den skal starte med dig selv.

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

Det er her, ”selvvenlighed” kommer ind i billedet, noget han mener, vi ofte glemmer. Vi bruger ofte mere tid på at undre os over, hvorfor ingen andre takker os, end på at takke os selv.

Et par minutter før du falder i søvn, skal du ikke bare tænke på, hvad du skal nå i morgen, men også på, hvad du har opnået i løbet af dagen. ”Jeg sendte de 12 e-mails, jeg var nærværende med mit barn, jeg så min kollega, der var trist, og stoppede op for at tale med ham.” At være opmærksom på, hvad du rent faktisk gør, forandrer hjernen. Det skaber taknemmelighed og gør dig mere modstandsdygtig.

Så hvad kan vi gøre, hvis vi ønsker at bidrage til et venligere samfund, et bedre arbejdsmiljø eller varmere relationer?

– Hjælp nogen, lige når muligheden byder sig. Vent ikke. Gør det uden at forvente noget til gengæld. Venlighed er smitsom. Men vigtigst af alt: Sørg for at være i et venligt miljø. Og hvis det ikke er muligt, så lav om på det. Eller gå din vej.