– Jeg har længe savnet nærhed med Henriette. Jeg savner kys og kram og sex og at føle mig tæt på hende. Hver gang jeg nærmer mig, så trækker hun sig.
Niels og Henriette sidder foran mig i parterapi, fordi de ligesom mange andre par med små børn har svært ved at finde hinanden. Niels fortæller, at han er frustreret og underernæret på kærtegn, intimitet og sex. Han føler sig afvist af Henriette, som med hans ord er træt, ikke orker og har alle mulige undskyldninger.
– Hun er altid på vej videre med noget praktisk eller ikke lige i humør. Det er rigtigt, at hun ikke orker at give mere, fortæller Henriette.
– Jeg har to børn, som taler til mig og hænger på mig hele tiden, en husholdning, jeg skal holde overblik over, og når alt det er klaret, og jeg dratter træt om i sofaen klokken 21, så kigger Niels bedende og forventningsfuldt på mig, og så har jeg lyst til at sparke ham.
Jeg orker ikke at give mere til nogen. Den der forventning, han har i blikket, gør mig så vred. Som om det er mit job at give ham det, han har brug for. Nu har børnene fået, mit job har fået, og nu skal han have noget.
Niels og Henriette oplever mange konflikter. Henriette oplever på sin side, at Niels maser på, og omvendt oplever Niels, at Henriette forsvarer sig og bliver vred, fordi hun tror, at det hele handler om sex for ham.
– Det er er rigtigt, at sex er en del af det, men det vigtigste for mig er at være tæt på hende, at føle mig forbundet. At vi stadig er kærester og har nærhed.
En tilnærmelse kan opleves som et krav
Udfordringen er, at når Niels fortæller Henriette, at han længes efter berøring, efter at være tæt på hende og at dyrke sex med hende, så begår han en klassisk fejl og får det sagt på en måde, hvor det bliver hendes ansvar at levere det.
Niels har indtil nu ikke været opmærksom på, at Henriette oplever hans tilnærmelser som et krav. Niels og Henriette lægger noget forskelligt i intimitet og nærhed, og i hvordan man kommer frem til det, så jeg beder dem om at sætte ord på, hvad det betyder for dem hver især og overveje, hvordan de kan give udtryk for deres lyst til hinanden, uden at det bliver noget, den anden skal levere.
Vi taler om, hvilke former for nærhed og ømhed, de længes efter, og hvordan de skaber det. Det, Henriette har brug for, er et behov, jeg ser hos mange andre kvinder.
Mænd, kvinder og nærhed
72% af danske mænd og 65% af danske kvinder på 35-54 år, som er i parforhold, oplever ubalance i sexlysten i forholdet.
Det er typisk mænd, der oplever mest lyst, men til gengæld giver lige mange mænd og kvinder udtryk for, at det er lysten til at opleve følelsesmæssigt nærvær med partneren, der ligger til grunden for sexlysten.
Kvinder lægger dog generelt mere vægt på vigtigheden i andre former for intimitet som f.eks. at holde i hånd, kysse og sidde tæt sammen. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end andet, vi skal bare finde forståelse for hinanden.
Kilde: Projekt Sexus – en befolknings undersøgelse, 2019.
Hun har brug for at connecte med Niels, før hun kan nå hen til lysten til at være seksuelt sammen med ham. Hun har brug for, at de taler sammen, at de er fælles om børnene og samværet i familien, at hun kan mærke, at de er et team, og at det ikke er hende, som er direktøren for det hele.
Henriette har altså brug for at føle sig forbundet med Niels i løbet af dagen, før hun får lyst til at åbne sig og give sig hen til ham. For Niels er det noget nyt at skulle forbinde sig til Henriette, uden at det er fysisk.
Han føler sig elsket, når de er nøgne og har sex sammen. Jeg udfordrer ham til at undersøge, om han kan opleve følelsen af at være forbundet med Henriette på andre måder.
Læs også: 5 ting, der gør forelskelsen langtidsholdbar
Forstå den andens behov
Parret kom med to forskellige udgangspunkter for at genfinde hinanden, og det er helt normalt. Det kan være en udfordring, men behøver ikke være det, så længe begge er villige til at forsøge at forstå den anden og tage ansvar for, hvad de selv har brug for. Som Niels formulerede det, sidst jeg så dem i terapi:
– Det er blevet så meget lettere at skabe kontakt med Henriette nu. Det handler om, at vi lige tuner ind på hinanden, inden vi når til kys og kram. Når jeg savner at være tæt på hende, er jeg også begyndt at sige – Hey kom her skat, lad mig gøre noget dejligt for dig.
5 veje til at skabe nærhed i parforholdet
1. Tal om, hvad I savner
Brug noget tid på hver især at sætte ord på, hvad nærhed og intimitet er for jer. Er der noget, I savner hos hinanden? Vær gerne specifik. Læg mærke til, at I kan definere ordene vidt forskelligt. Det er vigtigt, at I begge sætter ord på jeres opfattelse og får det formuleret for hinanden.
2. Hvordan kan du tage ansvar for, at du ikke får det, du længdes efter
I parforholdet har vi ofte fokus på det, vi gerne vil have af den anden: Hvis du var lidt mere … Kunne du ikke tage at … Vi gør os simpelthen afhængige af, at vores partner skal levere noget bestemt, for at vi kan have det på en bestemt måde. Føle os elsket, set, værdifulde – og det er sårbart. Du er ansvarlig for, hvordan du har det. Det er ikke din partners job.
3. Se på din historie
Det er i første omgang, når vi er børn, at vi lærer fra vores forældre om kærlighed og parforhold, om grænser og behov og især om, hvem vi selv er, og hvad vi er berettiget til at få.
Det kan derfor være hjælpsomt at se lidt tilbage i historien og spørge dig selv, om du kan genkende den følelse, du oplever sammen med din partner, fra da du var barn? Følte du dig f.eks. også utilstrækkelig der? Havde du oplevelsen af, at du skulle præstere for at få kærlighed? Følte du dig (også) forkert dengang?
4. Adskil følelser fra barndommen fra dine følelser i dag
Når du kan adskille dine følelser fra barndommen med, hvad der sker i dig nu, kan du bedre agere voksent i nutiden. Det betyder, at når du ikke føler dig værdifuld, og du kan genkende den følelse, fra da du var barn, så ved du, at følelsen er gammel og ikke nødvendigvis har noget med nutiden at gøre.
Som voksen er du nemlig ikke lige så afhængig af andres anerkendelse og kærlighed, som du var dengang. Heller ikke, selvom det føles sådan.
5. Del dine nye indsigter med din partner
Ofte diskuterer vi, hvad der skete hvornår, og hvem der har ret, når vi har diskussioner i parforholdet. Det bringer os ingen vegne hen, og vi bliver hverken klogere på os selv eller på hinanden. Når vi derimod taler om processen, altså hvad skete der for dig, og hvad skete der for mig, så kan vi virkelig rykke og få oplevelsen af en langt større forståelse for hinanden.
Du kan sige: ”Jeg føler mig ikke elsket af dig, når vi ikke har noget tid sammen. Jeg ved godt, det ikke er noget, du gør, fordi du ikke kan lide mig, det er bare sådan, jeg får det”. Når vi kan tage ansvar for vores egne følelser, kan vi sætte hinanden fri, og så kan kærligheden blomstre.
Så kan det være, jeg nusser hende på ryggen, laver en kop te eller noget andet, så hun kan mærke, at jeg ikke vil have noget af hende, men bare gerne vil være sammen med hende.v
