Jeg er ude at gå tur med Lene, vi har lavet en walk and talk, bl.a. fordi det kan være befriende at have terapeutiske samtaler i naturen, hvor blikket kan vandre, man kan se langt både udad og indad, kroppen bevæges, og det alene kan forvandle indre konflikter. Dilemmaet, Lene tumler med, er et livsvalg.
Lene er 48 år og har skabt en god lang karriere inden for salg i det private erhvervsliv. Har haft mange gode ledende stillinger med personaleansvar, firmabil, konferencer og frynsegoder – og masser af ansvar og frihed. For nogle år siden gik hun ned med stress, alvorligt ned, og derforuden var hun igennem en skilsmisse, der var meget hård, da hendes eksmand skjulte på nogle dæmoner, som kom til udtryk på en meget nedladende måde, grænsende til psykisk vold.
Da hun var ovenpå igen, besluttede hun sig for at starte på universitetet, og nu et år efter opstart og gode karakterer er Lene i tvivl om det næste skridt. Hun har arbejde som pædagogmedhjælper ved siden af studiet og mærker, at det job måske trækker mere, og nu overvejer hun at droppe studiet og tage en uddannelse som pædagog i stedet.
Hvad ville det betyde for dig?
"Jeg tror, at jeg ville føle det så meningsfuldt og givende at arbejde med børn, det giver så meget indre tilfredshed at se, hvordan de udvikler sig, og at kunne gøre en positiv forskel. Jeg kunne godt tænke mig at specialisere mig inden for børn med særlige udfordringer, for det ligger mit hjerte nært."
Hvad ville det give dig?
Hun lader blikket vandre ud over havet, kniber øjnene lidt sammen som for at kunne se ud i en mulig fremtid:
"Jeg tror, det ville give mig glæde og ro og en dyb følelse af værdi. Jeg tror, jeg ville være tilfreds og glad i den rolle. Hvad forhindrer dig i at gøre det? Hun sukker og kigger ned i sandet på stranden, vi går roligt videre."
"Jeg ved det ikke, egentligt ingenting, for jeg kan jo bare gøre det …"
Så hvorfor gør du det ikke?
"Hmm, ja, jeg ved bare ikke rigtigt, om det ville være en falliterklæring. Jeg har jo haft gode store jobs med masser af prestige. Hun vrænger lidt på ordet."
"Og nu er jeg universitetsstuderende – og det er jo også fint – men at være pædagogstuderende … Det er måske lidt for lidt … Hvad er du bange for? – Jeg er bange for, at nogen ikke synes, det er godt nok. Hvem er nogen? Ja, det ved jeg heller ikke, for det er jo ligegyldigt, hvad folk synes – det er jo mit liv."
Er du indre- eller ydrestyret?
Ydrestyrede mennesker lever ud fra pligtfølelse, skyldfølelse og frygt: Man må tage sig sammen til at gøre, hvad man skal og bør. De er ikke så styrede af, hvad de har behov for, lyst til og brænder for, for disse følelser mærkes ikke rigtigt. For at kunne mærke dem kan det være nødvendigt at møde mennesker, der bakker én op i at blive indrestyret, og som hjælper til at mærke, hvad der er de inderste behov, og hvad der giver lyst og glæde.
Det er en svær balance at være indrestyret i en grad, så man selv har det godt, og samtidig kunne acceptere en ydrestyring i en grad, så man er i stand til at indgå i samfundet. Det vigtigste er, at ethvert menneske skal kunne være i verden på sine egne præmisser og have mulighed for at bruge sin energi på en måde, der føles meningsfuld og giver glæde.
Kilde: Landsforeningen Spor
Læs også: Parforhold: Er det normalt at diskutere så meget?
Måske er der alligevel nogen, som betyder noget?
Hun går lidt foran mig og ser ud, som om hun virkelig søger indad … Så vender hun sig om og stopper op:
"Jeg ved det – NOGEN, det er sgu min far … Han har aldrig syntes, jeg var god nok, han har altid hånet mig for, at jeg valgte salgskarrieren fremfor en akademisk uddannelse, han har aldrig syntes, jeg var ordentligt uddannet – jeg tror, det er derfor, jeg er startet på universitet, for at vise ham …"
Er der flere NOGEN?
"Ja, min eksmand – han var ligesom min far, han sagde sågar, at jeg var for DUM til at læse på universitetet, og nu jeg tænker over det, så skal jeg også vise ham … Hvor er det vildt, at jeg går her og forhindrer mig selv i at følge min drøm for at vise to mænd, at jeg er god nok, To mænd, som jeg overhovedet ikke kan lide – og som ikke kan lide mig … Hvor er det bare dumt."
Måske er det slet ikke dumt eller vildt, men blot dit indre barn, som stadig gerne vil have fars anerkendelse? Måske den erkendelse kan gøre dig fri af den drift og dermed gøre dig i stand til at træffe dit eget voksne valg og ifølge dine værdier frem for ønsket om at være god nok til far?
"Ja, det tror jeg kunne give mig en større frihed, jeg føler mig meget opløftet, jeg skal vist hjem og mærke efter, hvad JEG synes om det hele. Denne samtale startede en proces, som fik Lene til at indse, at hun stadig var meget bundet af sit indre barns bestræbelser på at gøre far stolt, og at hun også havde valgt en mand, som lignede far og ikke helt anerkendte hende for den, hun var.
5 trin til at give slip på andres forventninger
1. Hold øje med dig selv
Som indrestyret lytter du til dig selv, bliver hjemme hos dig selv og navigerer efter, hvad der føles godt for dig. Som ydrestyret er du afhængig af andres mening, du er optaget af, hvad du tror andre tænker og forventer af dig og lader dig let påvirke af andres mening om dig. Begynd at betragte dig selv udefra, som var du en iagttager af dit eget liv. Du skal ikke vurdere eller analysere, blot lægge mærke til, hvor meget du lytter til dig selv, og hvor ofte du er ovre i andre. Denne bevidsthed om dine ydre og indre styringer kan gøre din vej til indre frihed lettere.
2. Hvem minder du mig om?
Vores systemer iværksættes ofte, når vi møder et menneske, der minder os om noget, vi kender. Det kan være en dominerende dømmende far, der ikke syntes, du var god nok, eller en afvisende kritiserende mor, der altid syntes, du kunne gøre det bedre. Hvis du mærker, at du bliver særligt aktiveret af en bestemt type, er det måske fordi, de minder dig om mor og far. Sig pænt hej til dem i dit stille sind, og fortæl så din indre uro, at du nu er voksen, og der ikke er noget at være bange for.
3. Omgiv dig med mennesker, der hepper på dig
Måske kan det være en fordel, at du i en periode primært holder dig væk fra mennesker, der aktiverer dig, mens du arbejder med at bliver mere indrestyret, og i stedet være mere sammen med de folk, der støtter dig, hepper på dig og hjælper dig til at tro på dine egne følelser. Mennesker, der siger: ”Det tror jeg sagtens, du kan”, og ”det var da en god ide”, kan støtte dig i at turde bryde mønstre og gøre det, der gør dig glad.
4. Dine omgivelser vil måske ikke synes, at du forandrer dig
Måske kan det være en fordel, at du i en periode primært holder dig væk fra mennesker, der aktiverer dig, mens du arbejder med at bliver mere indrestyret, og i stedet være mere sammen med de folk, der støtter dig, hepper på dig og hjælper dig til at tro på dine egne følelser. Mennesker, der siger: ”Det tror jeg sagtens, du kan”, og ”det var da en god ide”, kan støtte dig i at turde bryde mønstre og gøre det, der gør dig glad.
5. Vær overbærende og kærlig overfor dig selv
Det at finde ind til dine egne følelser og behov og grænser og finde ud af, hvem DU er, og give udtryk for dine behov, kan være en lang og svær rejse. Alene det at mærke dig selv er en stor ting, og det kan være endnu sværere at turde at udtrykke det eller sige ”nej, det vil jeg ikke”. Så vær kærlig og omsorgsfuld over for dig selv. Ros dig, hold om dig selv, og tilgiv dig selv, at du vil falde tilbage i gamle mønstre igen og igen. Du har brug for masser af ros på denne rejse – især fra dig selv.
Rikke Thuesen
Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt.
Læs mere på Rikket.dk
Det tog sin tid at komme gennem denne sorgfulde proces og finde frem til et mod og indre styrke til at lægge de gamle strategier fra sig og mærke, hvad der var rigtig for hende. Hun endte med at starte på pædagoguddannelsen og stoppe på universitetet og glæder sig i dag over det valg, hun traf.
