Kamilla kom på skadestuen flere gange årligt – først 20 år senere forstod hun hvorfor

Så længe Kamilla Albek kan huske, har hun haft brug for smertestillende medicin, når hun har haft menstruation. 

Hun fik at vide, at det var normalt med voldsomme menstruationssmerter, så i mange år forsøgte hun bare at leve med det. Det fortæller hun i ALT for damernes podcast ”Skål Søster”.

Men en tiltagende kvalme blev ved med at komme igen og gjorde det svært for Kamilla at spise.

– Det blev jeg faktisk undersøgt for det som teenager, men der fandt de ikke noget. Jeg har faktisk stadig kvalmen – det kommer lidt i perioder. Nu kan jeg godt spise, for jeg har lært at leve med kvalmen, men det er sådan en, der sidder helt oppe i halsen.

LÆS OGSÅ

Da lægen så Ann Sofies underliv, fik hun to muligheder – men svaret var et helt tredje

Halvdelen af alle kvinder over 40 år har det – men hvad gør man egentlig, når ens underliv pludselig ”falder ned”? Da Ann Sofie Deleuren var midt i lykkerusen over at være blevet mor, tog en gennemborende følelse mere og mere til. Hun følte, at ingen af behandlingsmulighederne virkede for hende – men så søgte hun selv en anden vej.

Udover kvalmen fyldte mavekramper også meget, når Kamilla nærmede sig sin menstruation. Faktisk blev de så voldsomme, at hun flere gange om året røg på skadestuen.

– Der fik jeg at vide, at det nok bare var muskelspændinger, og så blev jeg sendt hjem igen, fordi jeg fik smertestillende, som virkede. Så jeg blev aldrig rigtigt undersøgt.

Op gennem 20’erne og 30’erne blev Kamillas symptomer kun værre – men samtidig vænnede hun sig også til dem. Hun lærte sig selv, at så snart kramperne begyndte, skulle hun tage en høj dosis smertestillende og lægge sig ned, for så kunne hun godt holde dem ud.

– Der kom jo en form for angst, fordi jeg ikke kunne gøre noget, og jeg vidste ikke, hvorfor det kom. Jeg havde ikke noget kontrol over det, og jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg vidste bare, at det var ret voldsomt.

Passer ikke ind i kassen

På et tidspunkt foreslog Kamillas veninde, at det kunne være, hun havde endometriose. Men da hun læste om diagnosen, slog hun hurtigt den tese hen igen.

– Jeg kiggede på symptomerne og sagde, det kan jeg jo ikke have, for jeg passer ikke ind i de her kasser. For mine symptomer kom ikke konsekvent hver gang, og det var ikke så voldsomme smerter, at jeg ikke kunne noget. Jeg kunne godt fungere på smertestillende.

Siden starten af 20’erne er Kamilla flere gange blevet undersøgt af forskellige læger, men hver gang har beskeden været, at det nok var muskelspændinger eller cyster, som godt kunne gøre ondt.

Faktisk var det en tilfældighed, da Kamilla fandt ud af, hvad der egentlig var galt.

LÆS OGSÅ

Lipødem-ekspert er ikke i tvivl: Vi skal have større fokus på kvindesygdomme

Stine Maria Lund Andersen er speciallæge i hud- og kønssygdomme hos Aarhus Universitetshospital, hvor hun møder henviste lipødem-patienter, og hun har et stort ønske: "Jeg ved godt, at det ikke er en billig løsning, men det er, når man drømmer stort."

– Da jeg fik fjernet mine æggeledere i forbindelse med min fertilitetsbehandling i slutningen af mine 30’ere, kom der en læge ind til mig, da jeg vågnede efter operationen. Hun fortalte mig, at udover at de havde fjernet mine æggestokke, så kunne de også se, at jeg havde endometriose.

En viden, der skal opbygges

Og lige netop det ser direktør hos Endometriose Fællesskabet, Anne Hovmøller, som en af de største udfordringer, når det kommer til at diagnosticere kvinder med endometriose. Når hun og hendes kolleger snakker med kvinder, der har endometriose, oplever de, at det i høj grad er manglende viden, der spænder ben.

– For det første er det viden fra kvinden eller pigen selv. Hvad ved man om sin krop og om menstruation? Hvad har man af opfattelse af, hvad der er normalt og ikke normalt? Der er jo nogen, der venter 10 år med at gå til lægen, fordi de tænker, at sådan er det i vores familie. Man går jo ikke til lægen med noget, som man får at vide, er en normal tilstand, siger Anne Hovmøller.

Hun påpeger også, at det kan være noget af fagpersonalet, der endnu mangler god nok viden til at kunne give den rette rådgivning, når patienten kommer og fortæller om sine smerter. Hun mener, at vi alle har et ansvar for at sprede den viden og oplyse om sygdommen.

– Kvinder skal have den nødvendige viden om deres kroppe, så de får mulighed for at passe godt på sig selv og træffe de rette beslutninger. Og det skal være en naturlighed i vores samfund, siger hun.

Du kan høre hele Kamillas historie i denne uges særafsnit af ALT for damernes podcast ”Skål Søster” her, hvor hun fortæller om at have levet i mange år uden at vide, hvad hun fejlede, hvordan sygdommen påvirker hende i dag og hvad, hun selv kan gøre for at få det bedre.

LÆS OGSÅ

”Jeg blev chokeret - især fordi jeg havde været ved min egen læge hele tre gange”

Efter måneder med svie, smerter og uvished fik Annamette Fuhrmann endelig sat navn på det, der overskyggede hendes hverdag: underlivssygdommen lichen sclerosus. En kronisk hudsygdom, hun aldrig havde hørt om før – og som alt for mange kvinder stadig går alene med. Nu kæmper hun for at sprede ordet om den ukendte sygdom, så flere kvinder kan opdage den i tide.