Derfor skal du kende din blodtype
Din blodtype er sandsynligvis ikke noget, som du går rundt og tænker over i det daglige, og mange kender slet ikke deres blodtype. Men ikke desto mindre spiller blodtypen en helt afgørende rolle, hvis du skulle få brug for en blodtransfusion – eller hvis du er udsat for coronasmitte. Læs med og bliv klogere på de forskellige blodtyper.
Ligesom vi har forskellige øjen- og hårfarver, så har vi mennesker også forskellige blodtyper. Din blodtype er ikke noget, der har afgørende betydning for dig i din hverdag. Til gengæld spiller den en vigtig rolle, hvis du fx på grund af sygdom eller en alvorlig ulykke mister blod, og derfor skal have blodtransfusion, hvis du er bloddonor eller bliver gravid.
Hvad er en blodtype?
Dit blod består af blodplasma og blodceller (eller blodlegemer). Blandt blodcellerne findes der overordnet tre typer: røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Hoveddelen af blodcellerne er de røde (ca. 45%), og på overfladen af de røde blodlegemer sidder sukkermolekyler, også kaldet antigener. Disse er forskellige fra menneske til menneske, og det er disse molekyler, der er vores blodtype.
Hvilke blodtyper findes der?
Der findes blodtyperne A, B, AB og 0 (nul). De findes hos mennesker over hele kloden, men varierer fra befolkning til befolkning rundt omkring i verden. Generelt har cirka halvdelen af alle mennesker i verden blodtype 0, men mod øst gennem Centraleuropa og Asien bliver 0 sjældnere, og B og AB hyppigere. For eksempel er der hos asiaterne 30 procent, der har blodtype B. I Danmark er der flest, der har blodtype A, dernæst kommer blodtype 0 og B, mens der er færrest, der har blodtypen AB.
Hvorfor har vi forskellige blodtyper?
Blodtyper er arvelige, og det er dine forældres gener, der afgør, hvilken blodtype, du får. Blodtype A og B er lige dominerende, mens blodtype 0 er den, der bliver domineret. Så hvis et barn skal have blodtype 0, kræver det, at begge forældre giver blodtypegenet 0 videre til deres barn. Hvis du fx arver genet for blodtype A fra din far og genet for B fra din mor, vil du få blodtype AB, fordi A og B er lige ”stærke”. Arver du derimod blodtype A fra din ene forældre og 0 fra den anden, vil du få blodtype A, fordi A dominerer over 0.
Sådan fordeler de forskellige blodtyper sig i Danmark
Blodtyperne 0, A, B og AB findes over hele kloden. I Danmark har flest blodtype A, dernæst kommer blodtype 0 og B. De færreste danskere har blodtypen AB.
Fordelingen af blodtyper i Danmark:
- A RhD pos 37 %
- O RhD pos 35 %
- B RhD pos 8 %
- A RhD neg 7 %
- O RhD neg 6 %
- AB RhD pos 4 %
- B RhD neg 2 %
- AB RhD neg 1 %
Hvordan kan man bestemme blodtypen?
Der findes 30 forskellige såkaldte ”blodtypesystemer”, der anvendes til at bestemme, hvilke blodtyper, der er tale om. Af dem er det vigtigste blodtypesystemet AB0, og det næstvigtigste Rhesus-blodtypesystemet. Når man skal bestemme en persons blodtype, bruger man begge blodtypesystemer – altså både AB0- og RhD-systemet.AB0-systemet (kaldet A B nul)
Dette blodtypesystem er det allervigtigste og inddeler mennesker efter deres blodtype: blodtyperne A, B, AB og 0 (nul). Her bestemmes blodtypen af sukkermolekyler (antigener), der allerede fra vi er fostre sidder på overfladen af de røde blodceller. Som noget helt særligt for AB0-blodtyperne gælder, at alle sunde og raske mennesker har antistoffer mod de A og B blodtyper, de ikke selv har.
A- og B-sukkermolekyler findes ikke bare på vores celler – de findes også på overfladen af de bakterier, som findes overalt i vores omverden, og også på bakterier i vores tarm. Vi udsættes altså for disse molekyler lige fra fødslen og danner antistoffer mod dem. Det sker som en del af immunforsvarets opgave, som er at bekæmpe alt, hvad der er fremmed for kroppen, og som dermed kan være farligt.
- Er du blodtype A, har du type A-sukker og danner dermed antistof mod blodtype B (anti-B).
- Er du blodtype B, har du B-sukker og danner dermed antistoffer mod blodtype A (anti-A).
- Er du blodtype 0, har du hverken A- eller B-sukkere og danner dermed antistoffer mod både blodtype A og blodtype B (anti-A og anti-B).
- Er du blodtype AB, har du både A- og B-sukkere og danner dermed hverken antistoffer mod A eller mod B.
Rhesus-blodtypesystemet
Dette blodtypesystem betragtes som det næstvigtigste blodtypesystem ved blodtransfusioner og bestemmes altid hos patienter og bloddonorer. Her afgøres blodtypen også af et molekyle, der sidder på overfladen af de røde blodlegemer. Der findes to forskellige Rhesus blodtyper – Rhesus positiv og Rhesus negativ. Afhængigt af om du har et såkaldt proteinmolekyle, der hedder D på dine røde blodlegemer, er du enten Rhesus positiv eller Rhesus negativ:
- En Rhesus positiv person har D-molekylet.
- En Rhesus negativ person har ikke D-molekylet.
Blodtypetest: Sådan finder du ud af din blodtype
En blodprøve kan vise, hvilken blodtype du har, og om den er Rh-negativ eller Rh-positiv. Normalt sker dette i forbindelse med alvorlige ulykker og livstruende behandlinger, hvor du har brug for blodtransfusion, er bloddonor eller gravid.
Hvis du er nysgerrig efter at kende din blodtype, kan du nemt selv teste den ved hjælp af en blodtypetest, som bl.a. kan fås på Apoteket. En af de mest anvendte blodtypetest er eldonkortet. Blodtypetesten tester for antigener, så du dermed kan lære din blodtype at kende indenfor AB0-systemet og Rhesus D-systemet.
Blodtype 0 får sjældnere corona
Et nyt dansk studie fra 2020 foretaget af forskere fra de danske blodbanker, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet viser, at personer med blodtypen 0 (nul) har mindre risiko for at blive smitte med coronavirus end personer med blodtyperne A, B eller AB. Hvis du har blodtypen 0, har du faktisk hele 13 procent lavere risiko for at få COVID-19 end andre, men forskerne kender endnu ikke forklaringen på hvorfor.
Det er dog vigtigt at huske på, at selvom du har blodtypen 0, kan du stadig blive smittet med covid-19, hvorfor det er vigtigt at følge myndighedernes anbefalinger om afstand, mundbind og håndhygiejne.
Hvornår er det vigtigt at kende sin blodtype
De fleste kender ikke deres blodtype og hvilken blodtype, du har, er som sådan heller ikke noget, der har afgørende betydning for dig i hverdagen. Der er dog nogle tilfælde, hvor blodtypen spiller en afgørende betydning, og hvor det er vigtigt, at kende sin blodtype.
Blodtransfusion
Blodtransfusioner kan være livsvigtige og gives fx i forbindelse med alvorlige ulykker, hvor man har mistet meget blod, eller i forbindelse med mange typer operationer og behandlinger, herunder visse kræftbehandlinger. Ved en blodtransfusion er det meget vigtigt, at du får blod, der passer til lige netop din blodtype, da du ellers risikerer, at dit immunforsvar danner antistoffer mod de fremmede blodtyper, hvilket kan være livstruende.
Bloddonor
Alle bloddonorer får også bestemt deres blodtyper, så den er kendt, når blodet skal bruges til patienter i forbindelse med en blodtransfusion. Mange tror, at hvis de har en almindelig blodtype, er det ikke ligeså vigtigt at være bloddonor, men det er netop de almindelige blodtyper, der bliver brugt rigtig ofte, da flere jo har denne blodtype. Har du blodtypen 0-neg som kun ca. 6 % af danskerne har, kan dit blod bruges til alle.
Graviditet
Det er også vigtigt at kende sin blodtype i forbindelse med en graviditet, og derfor får alle gravide undersøgt deres blodtype ved den første lægeundersøgelse. Der findes som bekendt to forskellige rhesus blodtyper – rhesus positiv eller rhesus negativ.
Hvis du er Rhesus negativ og venter et RhD positivt barn - det er der ca. 60 %, der gør – kan du nemlig blive immuniseret. Det betyder, at din krop udvikler såkaldte antistoffer mod dit barn blod, og at barnet kan få blodmangel eller risikerer at udvikle andre alvorlige sygdomme. Immuniseringen, eller det at du udvikler antistoffer mod barnets blod, kan øges for hver graviditet.
Hvis du har Rh-negativt blod uden antistoffer og venter et Rh-positivt barn, får du en sprøjte med anti-D i uge 28. Sprøjten forhindrer, at du bliver Rh-immuniseret.
Blodtyper: Vidste du at…
- Der findes 30 forskellige blodtypesystemer. AB0-systemet var det første blodtypesystem og er det vigtigste blodtypesystem ved blodtransfusioner.
- Indenfor AB-systemet findes fire blodtyper: 0, A, B og AB
- Der findes fire AB0 blodtyper: A, B, AB og 0 (nul). Disse typer kan kombineres med de to Rhesus-D-typer: RhD positiv og RhD negativ, så der bliver i alt otte forskellige blodtyper.
- De forskellige blodtyper findes over hele kloden, men fordeler sig forskelligt fra land til land.
- Generelt har cirka halvdelen af verdens befolkning blodtype 0, men mod øst gennem Centraleuropa og Asien bliver denne type sjældnere, og blodtype B og AB hyppigere.
- Blodet hos mennesker med blodtyperne A, B eller AB danner bedre propper i sår end blodet hos mennesker af blodtype 0. Blodtyper A, B eller AB bløder derfor mindre end mennesker af blodtype 0, hvis de får det samme traume.
- Fordelingen af blodtyper varierer meget geografisk. Mennesker med blodtype 0 klarer, som gruppe betragtet, en malariainfektion bedre end mennesker med blodtype A eller B. Forskellen for grupperne spiller en rolle for blodtypefordelingen i fx Afrika.