-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Lene og Anders Beier: Kæmper for sønnen
Lene Beier er aktuel i det nye TV 2-program 'Det fede fællesskab', hvor hun hjælper unge mennesker, der mistrives. En opgave, der ikke er uvant for hende på hjemmefronten.
Følelsen af ikke at passe ind nogen steder. Ensomhed. Frustration. Modløshed. Når Lene Beier i det nye TV 2-program ‘Det fede fællesskab’ er vært for en flok unge mennesker, som flytter sammen i et bofællesskab, så er der mange af deres følelser og frustrationer, som Lene har set i øjnene på sin egen søn.
"I programmet prøver vi at hjælpe dem ud af deres skyld og skam og ind i et fællesskab. Give dem et godt selvværd og lyst til livet," siger Lene Beier, 45, til HER&NU og kigger over på sin mand Anders.
"Nu ved jeg jo fra vores egen søn, hvor svært det er som et ungt menneske at stille sig frem og sige, at man har det dårligt," fortæller Lene, som lukkede op for denne snak med et opslag på sin Instagram.
"Anders og jeg gjorde alt for at hjælpe ham, men helt ærligt, så var vi ofte på bar bund. Vi anede ikke, hvor vi skulle finde den rigtige hjælp. Der ER hjælp at hente i det offentlige, men det er svært, uigennemskueligt og en meget langsommelig proces. Vi tog kampen, lagde arm med systemet, og i dag er vores dreng i de rammer, der passer til ham, og det er vi taknemmelige for."
Tidlige problemer
Anders, 41, sætter flere ord på nogle af deres frustrationer.
"Psykiatriske udfordringer er svære at håndtere, og jeg var parat til at løbe et maraton eller grave verdens dybeste hul, men der var ingenting, jeg kunne stille op, udover at støtte ham. Det er vanvittigt frustrerende," siger han.
Anders og Lene var tidligt klar over, at den ene af deres sønner havde psykiske udfordringer.
"Vi prøvede at få ham vurderet for at få udskudt skolestart, for han havde det svært, og vi troede, at han var særligt sensitiv. Han havde svært ved at møde andre, og når han fik skældud af voksne, så gemte han sig under bordet. Da han blev ældre, og hormonerne begyndte at rase i kroppen, tog det til, og han blev meget indad-reagerende, trist og indadvendt," fortæller Lene.
Flere års kamp
Familien var så frustrerede, at de i perioder overvejede at lægge livet om, så deres søn kunne få det bedre i hverdagen. Lene, der er uddannet skolelærer, ville selv undervise ungerne og tage dem ud af det danske skolesystems rammer.
"Problemet er bare, at vi har to børn, og den anden fungerer ganske fint i skolen.Og vi har mærket, at han blev et 'skyggebarn', når al opmærksomhed gik til hans bror. Vi har prøvet at tilgodese ham ved at tage på ture kun med ham."
Det krævede tre år med møder med børnepsykiatrisk, kommunen, skole og lægen, før deres søn fik en plads på en behandlingsskole. Ud over læring bliver børnene også behandlet af psykologer.
"Når du kommer med et i fællesskab, hvor nogen tror på dig, så kan du vende det på kort tid. Det skete også for vores søn. Selvom du har en psykisk lidelse, kan du godt få et godt liv, du skal bare have hjælp."
Kampen er dog langt fra slut for Anders og Lene.
"Vores søn skal evalueres hvert år for at beholde sin plads på skolen. Og så skal vi kæmpe for, at han kan få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Men nu skal vi først have ro på, for han har været meget stresset, og han skal finde ud af, hvad han gerne vil med sit liv. Men han skal blive til lige det, han vil. Det vigtigste for os er, at han er glad."
Vi har brug for hinanden
Mange forældre, som har et barn i mistrivsel, bliver stressede, frustrerede og mange ender med en skilsmisse.
"Det har ikke været på tale, for vi har haft enormt meget brug for hinanden. Og der er sat en endnu tykkere streg under, at vi kan klare ting sammen, som er hårde," siger Lene og Anders bakker op:
"Vi har haft perioder, som har været rigtigt hårde, men parforholdsmæssigt har vi ikke ladet det gå ud over hinanden. Vi har selvfølgelig vrisset lidt af hinanden, men ikke noget alvorligt."
"Vi har virkelig også forsøgt at gøre ting sammen. Der var en lang periode, hvor vi blev nødt til at sove sammen med vores søn med udfordringer, fordi han havde det dårligt om natten med mareridt. Han sov fast i vores seng, og så roterede Anders og jeg til gæsteværelset," fortæller Lene og tilføjer, at det også har været en stor hjælp at have familien ved hånden.
Som man tidligere har kunnet følge i TV 2 FRI-programmet 'Beier over hækken', bor Lenes søster og hendes familie i nabohuset, hvor også deres mor bor i sin egen lejlighed.
Parret lægger dog ikke skjul på, hvor hårdt deres forløb har været, og hvor lettede de er over, at deres søn nu går på en skole, der giver ham den rette hjælp.
"Hvis ens barn mistrives, så har man det jo selv forfærdeligt, og man vil 100 gange hellere selv kunne tage den smerte. Det her forløb handler om, hvor meget man kan holde til som menneske, og hvor længe du kan blive ved," slår Lene Beier fast.
Denne artikel er oprindeligt fra HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
Lene Beier har tidligere fortalt om, hvordan hun og familien var tæt på at gå fra hus og hjem på grund af økonomisk krise. Den historie kan du læse her.