-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
På cykel til Paris 5: Landevej og klikpedaler for allerførste gang
Så blev det tid til jomfruturen, hvor jeg første gang skulle prøve at cykle med klikpedaler ... Se her, hvordan det gik
I søndags gik det løs! Vores jomfrutur på landevejen. Allerede lørdag gjorde jeg mig så småt klar til turen, da de nye rynker skulle mødes på flyvestation Værløse kl 8.30. Jeg fik nye klamper på mine sko, fik sat sædet lidt ned og lagt 10 lag tøj frem. Vi har desværre ikke fået vores rynketøj endnu, så min påklædning var en blanding af løbetøj, spinnningudstyr og prikken over i'et: min egen cykelhjelm. Jeg er ikke ligefrem det kønneste syn.
Søndag morgen stod jeg mega tidligt op, spiste en god portion morgenmad, og så afsted med bilen. Man føler sig meget sporty kl 8 søndag morgen, når man møder folk på vej hjem fra byen.
En smule nervøs kom jeg frem til flyvestation Værløse, hvor vi skulle mødes. Følelsen var lidt som at skulle til eksamen, man ved ikke helt, hvordan det kommer til at gå, men håber på det bedste.
De nye rynker skulle mødes lidt før for at få instruktion i pedaler, gear osv. Efter en grundig gennemgang af en rutineret rynke var det op på hesten. Min frygt for at vælte rundt var ikke nødvendig, for alt gik så godt. At klikke ind og ud gik fint, og gearskifte skal nok komme med tiden. Klokken 9.30 var vi afsted, og det var den vildeste fornemmelse. Pludseligt var noget, som jeg har glædet mig til og været en smule bange for, en realitet - og jeg er vild med det allerede nu.
Vi cyklede 33 km i et smukt bakkelandskab, og det bliver endnu mere fantastisk, når foråret kommer, og det ikke er så koldt. Skal jeg være helt ærlig, var mine mange lag ikke nok. Det var super koldt, og mine fødder og hænder fik først varmen på vej hjem i bilen. Da vi kom tilbage, stod vores fantastiske servicehold klar med kaffe og kage - den varme kaffe var lige, hvad vi alle havde brug for.
Og jeg glæder mig helt vildt til næste weekend og en tur mere i sadlen - forhåbentligt er det blevet lidt varmere :)