Parterapi: Er du prinsessen i dit parforhold?

"Jeg tror ikke, at Henrik elsker mig mere. Hvis han elskede mig så højt, som han engang gjorde, ville han være meget mere opmærksom. Det må være, fordi kærligheden er væk". Ordene er Lisbeths, og de nærmest vælter ud af munden på hende, da hun og Henrik møder op til deres første samtale hos mig.

"Engang var jeg hans ét og alt, men det er jeg tydeligvis ikke mere. Det føles som om, han er mig utro med sit arbejde. Som om arbejdet er meget vigtigere end mig. Henrik bliver ved med at sige, at han skam stadigvæk elsker mig, men det er ærligt talt lidt svært at tro på. Og hvis ikke han elsker mig mere, kan han så ikke bare sige det og forlade mig og børnene, for det her er da ikke til at holde ud!" Lisbeth er frustreret, og mens hun taler, kaster hun et bebrejdende blik over på Henrik i den anden stol i min praksis.

– For mig er kærlighed, at man giver til hinanden. At man sætter den anden først og er opmærksom på den andens behov og ønsker. Jeg giver da dig plads til at cykle, fordi jeg ved, at det er vigtigt for dig, gør jeg ikke? Hun ser spørgende hen på Henrik, som sukker dybt og vender blikket mod mig.

"Jeg kan ikke gøre hende tilfreds. Der er altid noget, der mangler. Inden vi fik børn og stadig læste, havde jeg masser af tid og overskud til at forkæle Lisbeth, men nu, hvor vi er en familie, og jeg har en karriere, så er tiden ikke den samme, og jeg synes, det er en meget naturlig udvikling af et forhold. Vi er jo ikke 20 år længere."

Vi har noget med i bagagen Som mange andre i et parforhold ser Henrik og Lisbeth forskelligt på, hvad det vil sige at elske og give og modtage kærlighed. Deres forestilling er ikke den samme, men det tror de, at den SKAL være – og derfor er de udfordret. Lisbeth føler sig ikke elsket, og Henrik er frustreret, for han er ikke i tvivl om sin kærlighed til hende.

Han viser den bare ikke på den måde, som Lisbeth ønsker sig. Som par kommer vi fra forskellige familier og forskellige baggrunde og har derfor også forskellige værdier og billeder af, hvad kærligheden og parforholdet er. Der, hvor det bliver en udfordring for forholdet, er, hvis ikke vi kan rumme hinandens forskelligheder.

For at kunne det, kræver det, at vi kan tale sammen og finde kompromisser. Og nogle gange kræver det også en tur helt tilbage til barndommen for at finde ud af, hvordan vores opfattelse af kærlighed og parforhold blev formet helt fra start af. På en piedestal I terapien fortæller både Henrik og Lisbeth mig deres barndomshistorier. Det viser sig, at Lisbeth var enebarn af forældre, som havde meget svært ved at få børn, og hun var derfor et ønskebarn, som blev båret gennem barndommen på hænder og fødder.

Hun var altså vant til ikke bare at blive knuselsket, men også feteret. I starten af deres forhold kunne Henrik godt leve op til de høje krav, Lisbeth tog med ind i forholdet, men nu er der også andre områder af deres fælles liv, som kræver hans opmærksomhed, og som han gerne vil prioritere. Blandt andet deres børn og jobbet. Derfor føler Lisbeth sig svigtet. I løbet af parterapien får Lisbeth øje på, at hun har en umoden forestilling om, hvad det vil sige at være i et parforhold og en familie.

At hun har en lidt barnlig tro på, at hun konstant skal have Henriks fulde opmærksomhed, ligesom hun havde det fra sine forældre. Omvendt bliver hun stædigt ved med at holde fast i, at Henrik skal levere noget mere af det, som han gjorde engang, og som hendes forældre altid har gjort. – Det føles ikke som den kærlighed, jeg kender, siger hun først, men fortsætter så:

"På den anden side vil jeg jo gerne være voksen, og jeg bliver faktisk lidt vred på mine forældre over, at de har sat mig på en piedestal hele mit liv. Også selvom jeg ikke er et barn længere. Men jeg må vel øve mig i at blive voksen". Henrik byder ind:

"Det er lettere for mig at rumme dine krav og ønsker, når jeg forstår, hvad handler om. At du vil føle dig elsket. Jeg vil jo gerne vise dig min kærlighed".

5 spørgsmål, du bør stille dig selv om dit parforhold

1. Hvad er det mest udfordrende ved mit parforhold? 

Zoom ind på dit forhold, og tænk over, hvilke situationer der udfordrer dig mest og hvorfor? Det kan for eksempel være, at du ikke er god til at sætte grænser, at du ikke føler dig set og værdifuld, at du ikke kan lide konflikter, eller at du oplever, at det er dig, som står med det hele i familien eller noget helt femte. Sæt lidt tid af, mærk efter, og skriv ned. 

2. Hvilke følelser vækker det i mig? 

Når du er blevet klogere på, hvad det konkret er, der udfordrer dig i dit parforhold, så mærk efter, hvilke følelser disse indsigter vækker i dig. Bliver du ked af det eller vred? Mærker du ingenting, eller har du lyst til at stoppe denne her øvelse? Betragt dig selv, og mærk efter. Du har en mulighed for at blive meget klogere på dig selv her og måske endda ændre noget i dit forhold, som ikke fungerer.

3. Hvad tager jeg med fra min barndom?

Kan du genkende noget fra din historie og barndom, som ligner den situation, du nu står i? Var det eksempelvis også svært for dig at sætte grænser, fordi din far blev vred, eller havde din mor det skidt i perioder, så du var nødt til at tage dig af hende mere end af dig selv? Blev konflikter fejet ind under gulvtæppet i dit barndomshjem, så du i dag ikke er god til at sige til og fra? Følte du dig ikke elsket af din far og mor? Eller helt modsat – følte du dig som din fars prinsesse? Der er mange variationer. Find din.

4. Hvem vil jeg skrive et brev til? 

Måske har du lyst til at skrive et brev til en eller begge dine forældre og fortælle dem, hvordan det var at være barn og vokse op hjemme hos dem. Det er ikke sikkert, du skal sende brevet, men det kan have en stor effekt at formulere, hvem du er, og hvordan du blev påvirket af det, der skete, også selvom det ikke nødvendigvis var voldsomt, eller du blev svigtet massivt. Det her er en måde, hvorpå du kan rette dine følelser det rigtige sted hen og sige farvel til fortiden, så nutiden ikke længere bliver farvet af den.

5. Hvad bør jeg dele med min partner?

Del gerne dine indsigter med den, du elsker. Hold dig hjemme hos dig selv, og lad være med at bebrejde – fortæl blot, hvad du har fået øje på. Del også meget gerne dine følelser omkring indsigterne – om hvordan de påvirker jeres forhold. I vil garanteret føle jer tættere knyttet til hinanden efterfølgende.