10 tips til at rejse billigt
SPONSORERET indhold

10 tips til at spare masser af penge på drømmeferien

Længes du efter sol, varme og eksotiske omgivelser fjernt fra Danmark? Der kan være mange penge at spare på drømmeferien ved at følge de ekspert-tips, vi her har samlet til dig.

Af: Lise Lotte Winther-Bay og Bjørn Moholdt Foto: Getty Images
17. jan. 2020 | Livsstil | Hjemmet

1. Vær tidligt ude

Det er ofte smart at bestille charterferien i et halvt år i forvejen og flybilletter seks-otte uger i forvejen, især hvis du skal rejse langt væk. På hoteller kan det betale sig at bestille overnatning mellem 30 og 60 dage, før du skal rejse.

LÆS OGSÅ: Sulten efter sol? Her er de tre bedste feriesteder i Spanien

2. Tænk alternativt

De mest populære feriemål er også de dyreste. Overvej f.eks. Vietnam, Egypten eller det endnu forholdsvis ukendte Albanien, som kan prale med en smuk riviera på landets sydkyst, blot 27 km fra den græske ferieø Korfu.

3. Bestil ferien i godt vejr

De flest bestiller ferie, når det er dårligt vejr. Derfor er det en gode idé at bestille, når solen skinner. Eftersom flypriser styres af datasystemernes algoritmer, kan der være penge at spare ved at bestille billet, når få andre gør det. De fleste nye billige billetter lægges i øvrigt ud lige efter midnat eller tidligt om morgenen.

4. Rejs tidligt om morgenen og midt i ugen

De allertidligste flyvninger er de billigste. Ofte fordi flyselskaberne har brug for at få flyene derhen, hvor de skal være på de mere populære afrejsetidspunkter. Tirsdage og onsdage er generelt de billigste dage at rejse på. Lørdag er ugens tredjebilligste dag og ofte den billigste dag for returrejser hjem fra feriemålet.

5. Vælg forskellige flyselskaber ud og hjem

Hvis du bestiller fly og hotel hver for sig, kan der være penge at spare ved at vælge forskellige flyselskaber på ud- og hjemrejsen. Husk, at du også kan bestille flyrejse alene hos charterselskaberne. Her kan du nogle gange gøre et røverkøb! Hvis du er parat til at bruge længere tid end nødvendigt på flyrejsen, kan du overveje at lægge én eller flere mellemlandinger ind. Det kan gøre flyrejsen billigere totalt set.

6. Få hjælp af søgemaskiner

Søg din rejse på søgemaskiner, som leder efter de gunstigste flyafgange og hotelpriser på et stort antal hjemmesider. Skriv ”Billige flybilletter” eller ”Billige rejser” i søgefeltet på Google, så dukker de forskellige søgemaskiner op.

7. Tjek flyselskabernes priser

Sammenlign de priser, du finder på ovennævnte netsider, med de priser, flyselskaberne tilbyder på sine egne hjemmesider. Hvis priserne er nogenlunde de samme, så bestil hos flyselskabet. Det giver dig bedre kontrol, hvis noget uventet skulle ske. Husk, at den første pris, du får op, ikke altid inkluderer gebyrer for f.eks. bagage, så tjek altid totalprisen inden du bestiller.

PS. Flyselskaber som Norwegian og SAS har overskuelige lavpriskalendere, hvor det er let at se, hvilket tidspunkter, der er billigst at rejse på.

LÆS OGSÅ: 3 gode feriebud: Det skal du opleve på smukke Ibiza

8. Book direkte på hotellet

Dan dig et overblik over tilbuddene på hjemmesider som Hotels.com eller Booking.com, og tjek så priserne på de valgte hotellers egne hjemmesider. Du kan også ringe direkte til hotellet og spørge, om du kan få værelset endnu billigere end på bookingsiden. Du sparer mindst gebyret til mellemleddet, og også hotellet tjener på det. NB! Hotellerne giver de bedste værelser til dem, som bestiller direkte.

Hvis du har is i maven, kan det være muligt at gøre et godt hotelkup, 24 timer før du skal bo der. Mange hoteller skærer sidst på dagen priserne ned for at fylde hotellet op næste dag, men dette er selvfølgelig gambling.

9. Lej privat

Ofte er det billigere at leje en lejlighed end at bo på hotel. Derudover har du mulighed for selv at lave nogle af måltiderne. Tjek Airbnb.dk

10. Hold øje med vinterkampagner

Januar-februar et godt tidspunkt at købe rejser på. I denne periode kommer der nemlig altid en masse billetkampagner. Priskurven viser så en stigning frem mod april, og i maj falder den igen. At få tilsendt flyselskabernes og rejsebureauernes nyhedsbreve kan være en fin måde at følge med i forskellige kampagner på.

Anbefalet til dig