Benny og Tanja i Bennys køkken
SPONSORERET indhold

Benny smed bombe: Det skete i kulissen i 'Gift ved første blik'

Stemningen var mere en dårlig i slutningen af denne uges afsnit af 'Gift ved første blik'. Nu forklarer Benny, hvad der skete

Af: Cecilie Løwert Foto: Theis Mortensen
07. okt. 2022 | Livsstil

Selvom Tanja og Benny har haft nogle kommunikationsvanskeligheder, så kom det som et chok for de fleste, at Benny valgte at trække sig fra eksperimentet i sjette afsnit af ‘Gift ved første blik’.

I afsnittet får seerne indtrykket at, Bennys beslutning kommer pludseligt, men i virkeligheden forholder tingene sig lidt anderledes. Ham og Tanja havde nemlig haft en kontrovers nogle dage forinden, han trækker sig. Det afslører han til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Afsnit 6 eksploderer i Gift ved første blik - og vi er lidt i chok...

"Beslutningen kom ikke som et chok for Tanja. Jeg trækker mig fra eksperimentet om mandagen i køkkenet. Det er det, man ser i programmet. Men allerede torsdag forinden bliver vi faktisk lidt uvenner over telefonen, og jeg siger, at jeg ikke gider at snakke med hende mere. Det accepterer hun."

Vender på en tallerken

Efter en nats betænkningstid, beslutter Benny alligevel at tage kontakt til Tanja igen om fredagen. Han forklarer, at han tror så meget på eksperimentet, at han gerne vil give det en chance til på trods af, at han allerede havde meddelt, at han ville trække sig.

Derefter pakker Benny sine ting og tager afsted mod Tanja i Aarhus. Men dramaet slutter ikke her.

"Søndag kører vi over til mig på Falster i Tanjas bil. Da vi kører, så spørger hun, hvordan jeg synes, det går. Og så siger jeg , at jeg ikke kan mærke hende. Det er hyggelig at være sammen, men ikke mere i det. Og så fortæller jeg hende, at som det ser ud lige nu, så trækker jeg mig fra eksperimentet," forklarer han.

Om mandagen meddeler han så Tanja foran kamera, at han gerne vil trække sig fra eksperimentet.

Et dårligt match

Årsagen til afbrydelsen af eksperimentet skal findes i matchet mellem de to parter. Ifølge Benny er de to meget forskellige mennesker.

"Vores kommunikation er ikke god. Tanja er typen, der skal grave ind i mennesker, inden hun lærer dem at kende, og jeg er den type, der jeg ikke giver af mig selv, før jeg er tryg og stoler på mennesker. Så der har vi en udfordring," siger han og tilføjer, at deres gnidninger allerede gik alt på bryllupsrejsen.

"Jeg får at vide, at hun synes, jeg er for sød og rar, og hun mangler modspil. Og der knækker filmen for mig. Der får jeg en sten i hovedet," afslutter han.

Tanjas reaktion

Tilbage står Tanja, der er lettere uforstående overfor Bennys beslutning.

"Da Benny fortæller, at han endeligt trækker sig, tænker jeg, “Ikke nu igen!”. Jeg hører, at han siger, at han ikke kan mærke noget, og at ”jeg skærer ind til benet”, men selvom jeg prøver at få ham til at uddybe, forbliver det meget uvist for mig, hvad han egentligt mener," forklarer hun til HER&NU. 

Om det er parrets endeligt, det må hverken Tanja eller Benny afslører. Men Benny tilføjer, at det ikke er det sidste, vi ser til ham i ‘Gift ved første blik’.

Hvordan det går med Benny, Tanja og resten af parrene kan du se hver torsdag på DRTV eller kl. 20 på DR1.

Artiklen blev første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.

Vil du læse mere om de andre dramaer, dårlig kemi og nærkontakt i afsnit 6 af Gift ved første blik, så læs vores gennemgang her af afsnittet, som også kom med en afsløring om "sexy times" mellet et af parrene....  

Anbefalet til dig