Den ultimative guide: 25 ideer til jeres polterabend
Foto: Getty Images Hvordan skal din veninde forkæles inden brylluppet? Få masser af inspiration i denne artikel.

Polterabend: Ideer til enhver smag

Den ultimative guide: 25 ideer til jeres polterabend

Sådan giver du din veninde – og dig selv – en uforglemmelig dag.

OBS: Artiklen er oprindeligt skrevet før coronavirus og er sidenhen blevet opdateret. Hold derfor løbende øje med myndighedernes anbefalinger, så du er sikker på, at aktiviteterne er forsvarlige.

Er du blevet sat på den omfattende opgave at skulle arrangere en polterabend, der helst både skal være sjov, rørende, overraskende, lidt upassende og helt uforglemmelig?

Fat mod! Her kan du finde masser af inspiration til, hvad du kan gøre for din veninde på den store dag inden brylluppet – uanset om hun er til det aktive, det afslappede, det kreative, det lækkersultne eller det mere alternative.

Den aktive polterabend

Poledancing
En polterabend klassiker! For det er jo altid ret underholdende at se sin forlovede veninde (og de 10-20 andre piger, man ikke rigtig kender) svinge sig rundt om en pæl og forsøge at se godt ud imens. Du kan finde poledancing til større grupper i de fleste store byer herhjemme. I hovedstaden tilbyder de eksempelvis polterabend-pakker for hele grupper til 999 kr. her. Hvis I skal feste i Jylland eller på Fyn, kan du se en oversigt over poledancing til 125 kr. per person på Polterabend.dk

Twerk & andet dans
Et godt alternativ til poledance kunne være den booty shakende dans twerking, som for alvor er blevet populær herhjemme de seneste år. Dansen er nok ikke for de blufærdige typer, men et godt grin er så godt som garanteret. Twerk-lektioner for større grupper kan for eksempel fås her i København fra 1.000 kr. for 2-5 personer eller her til 1.500 kr. for en gruppe på 1-50 personer i Aarhus.

Alternativt kan I kaste jer ud i en lang række andre danse fra burlesque og salsa til Bollywood-dans. Se mere her og her.

LÆS OGSÅ: Disse 12 ring skal du forberede dig på, før du bliver gift

Action-lege
Hvis fysisk aktivitet ikke skræmmer jer, og det gerne må blive lidt vildere og mindre elegant end dansetimerne, findes der et hav af muligheder rundt omkring på landets mange actioncentre og eventhaller. Her kan man kaste sig ud i alt fra paintball og sumobrydning til lasergames, mega-bordfodbold og rodeotyre. Der er med andre ord nærmest garanti for ydmygelse. Og forhåbentlig en masse gode grin. Priserne varierer, men se for eksempel her for København eller her for aktiviteter i Aarhus. Du kan også finde en liste over mange af de forskellige actioncentre rundt i landet her.

Klatring & rappelling
Hvis ikke din bride-to-be-veninde har højdeskræk, kunne klatring, rappelling eller svævebaner være et godt bud på én af dages større aktiviteter. Priserne varierer, men se for eksempel herher eller her, hvis I bor i København, og her eller her hvis I bor i Aarhus. Hvis man har nerverne til det, kunne man også kaste sig ud i "bridgewalking" - for eksempel her

LÆS OGSÅ: 7 gode råd: Sådan finder I det rigtige festlokale til jeres bryllup

Team building
Den store bryllupsfest bliver sandsynligvis sjovere, jo flere gæster du kender, så hvorfor ikke udnytte dagen til at blive rystet sammen på kryds og tværs og lære hinanden bedre at kende? Her er team building-lege helt oplagte, hvis man er til det mere legesyge. Det kunne for eksempel være et spil Fangerne på Fortet fra 300 kr. per person, som du kan læse mere om her. Eller én af de nørdede "brain games"-lege, hvor det handler om at bryde ud af et lokale ved at samarbejde om at løse mystiske gåder og ledetråde – som for eksempel her til priser fra 190 kr. per person.

Den kreative polterabend

Croquis
Hvis jeres veninde er mere til det rolige og kreative, kunne croquis-tegning være et godt bud på en oplevelse, man nok ikke lige glemmer foreløbig. Her gælder det om at tegne en levende model, som oftest er nøgen, i forskellige positurer. Polterabend.dk har samlet flere bud - for eksempel her i København, hvor prisen er 1.400 kr. for en gruppe + 30 kr. per person, eller her fra 1.200 kr. forskellige steder i Jylland.

Glaspusteri & keramik
Et alternativ kunne være at gå all in på det kreative og kaste jer over glaspusteri eller keramik i stedet. Her kunne man jo passende kunne bruge tiden på kreere en lille personlig gave til den kommende brud. Du kan for eksempel puste glas her i København for en gruppe på max 12 personer. Der er også mange keramikværksteder, der afholder events for større grupper – for eksempel her i København eller her i Næstved.

Lav jeres egne smykker
I samme kategori kunne I give jer i kast med at kreere jeres helt egne smykker. Polterarbend.dk har flere gode bud rundt i landet.

Indspil en sang og musikvideo
Det er efterhånden blevet en populær polterabend-aktivitet at indspille sin egen sang eller musikvideo – og måske den endda kan afspilles til selve brylluppet? Find jeres indre Beyoncé frem og tjek for eksempel studierne ud her i Odense eller her i København til priser i omegnen af 1.800-3.000 kr. I kan også indspille en personlig sang, som måske betyder noget helt særligt for jeres veninde – for eksempel her i Odense hvor tre sange og en musikvideo koster 2.000 kr. eller her i København.

LÆS OGSÅ: 19 bryllupsgaver til under 1.000 kr.

Topmodel for en dag
Et polterabend plejer at blive godt dokumenteret på de sociale medier i løbet af dagen, og billederne bliver sandsynligvis nogle, som jeres veninde vil se tilbage på med stor glæde i dagene fremover – så hvorfor ikke sørge for, at hun ligner en topmodel på dagen? I hovedstadsområdet kan man for eksempel leje sig ind i studiet her med en professionel fotograf, en grafiker, røg-, lys- og vindmaskiner.

Den lækre polterabend

Smag på øl, vin og drinks
Mange polterabender er rige på alkohol, så hvorfor ikke kombinere én af dagens aktiviteter med øl-, vin- eller whiskeysmagning? Find en oversigt over ølsmagning i København her, hvor priserne ligger på 50-700 kr. per person eller vinsmagning her fra 2.400 kr. for 10 deltagere. Du kan også finde en oversigt over whiskeysmagning forskellige steder i landet her, hvor priserne ligger fra 200 og op per person.

Lær at lave flødeboller
Har jeres veninde en sød tand? Så kunne et flødebollekursus måske være et godt bud til en aktivitet sidst på eftermiddagen, når lækkersulten melder sig. Det kunne for eksempel være her i København eller Aarhus fra 200-300 kr. per person.

Tag på cocktailkursus
Hvis I alligevel skal ud at danse senere på aftenen, kunne et cocktailkursus med tips til gode drinks være oplagt. Priserne varierer, men tjek for eksempel dette i København eller Aarhus.

LÆS OGSÅ: Syv tips fra eksperten: Sådan skriver du en god bryllupstale

Klar, parat - bag!
I dagens særlige anledning kunne I også vælge at gå all in på den gode dessert og lade jeres veninde blive mesterbager for en dag i vaske ægte Bagedyst-stil. Tjek fx dette koncept, hvor I kan konkurrere i snit og smag med en konditor ved jeres side. 

Lej en sushikok
I kunne også hyre en sushikok og sørge for, at den kommende brud får helt styr på, hvordan den perfekte maki-rulle og nigiri skal smage og se ud. For eksempel her i København, hvor prisen for en gruppe på 10 personer er 400 kr. per person. Du kan også få et overblik over sushikurser i hele landet her.

Den afslappende polterabend

Få lagt professionel makeup
Mange af den type arrangementer ender alligevel med en bytur, så hvorfor ikke kombinere dagen med at få lagt en flot makeup af en professionel i dagens anledning? Måske der tilmed kunne findes inspiration til den store bryllupsdag. Det kunne for eksempel være her i København.

Massage & spa
I kunne også forkæle jeres veninde – og jer selv – med de ting, man ikke normalt får tid til i hverdagen: En lækker massage, en ansigtsbehandling eller måske et afslappende spa eller fodbad. Det kunne for eksempel være her i København eller hos Sofiebadet på Christianshavn, hvor prisen for en selvforkælelses-session er 4.000 kr. for et hold på 10 personer. Eller hvad med den lidt alternative fiskespa – som for eksempel her i København eller her i Aarhus, hvor der er rabat for større grupper over ni personer. 

Saunagus
Eller hvad med at slappe af i en varm sauna omgivet af velduftende oliedampe? Det kunne for eksempel være hos Inipi på Amager i København, som tilbyder fem forskellige saunatemaer til polterabend-grupper.

LÆS OGSÅ: De 10 bryllupsbud

Petanque
Hvis I ikke vil op i det helt store fysiske aktivitetsgear, kan I altid kaste jer ud i et old school spil petanque. Det kunne for eksempel være her i København, hvor priserne er fra 50 kr. per person eller her, hvor spillet kan kombineres med brunch til 225 kr. per person eller med en guide på 90 minutter til 200 kr. per person.

Bowling
Alternativt kunne I leje bowlingbaner – for eksempel et sted som her i København, hvor man blandt andet kan kombinere bowlingen med øltårn eller burgere, eller her i Aarhus, hvor baneprisen ligger fra 140 kr. til 265 kr.

Den alternative polterabend

Håndlæsning og tarotkort
Hvis vi skal over i den lidt mere alternative boldgade, kunne håndlæsning eller tarotlæsning være et godt bud. Polterabend.dk har samlet en liste over forskellige steder, der tilbyder håndlæsning til polterabend, uanset om det finder sted i Jylland, på Fyn eller i hovedstadsområdet her.

Byvandring
Tag jeres veninde med på en guidet tur rundt i København. Weird Walks tilbyder for eksempel flere forskellige byvandringer, blandt andet "Dronningerunden", "Fanden er løs"-turen eller "Herreturen". Læs mere om de forskellige ture og arrangementer her.

Skattejagt
Alternativt kan I gå lidt i barndom og tage jeres veninde med på en vaskeægte skattejagt. Der findes for eksempel denne i Kongens Have, hvor man får udleveret en konvolut med kryptiske spor og skal opklare et mysterium i den gamle royale Københavner-have for 200 kr. per person. Alternativt kunne I tage på skattejagt på Flakfortet i København, hvor man får udleveret kort og kompas og kan gå på opdagelse på det gamle fort. Prisen er 225 kr. per person og du kan læse mere her.

Virtual reality
I kunne også forsvinde ind i en helt anden verden sammen? Hos Action Center Amager kan man fx vælge mellem 13 spil til 149 kr. per person og blandt andet opleve bueskydning og skydespil - eller prøv Limitless i København, hvor man kan spille op til otte personer sammen og kombinere oplevelsen med fri bar.

Tag på casino
Man kunne også slutte aftenen af med et spil poker eller roulette og se, om I kan vinde nogle af de mange penge hjem, som I har brugt på dagen. Hos Casinoevents kan man for eksempel leje privat casinoudstyr og en dealer med James Bond-tema.

Kilder: Polterabend.dk, Polterabendevent.dk, Polterabend.co, Superevent.dk, Evento.dk, Funguide.dk, Eventfactory.dk, Eventhall.dk.

Artiklen er oprindeligt bragt i november 2016, men er opdateret i juni 2020.

Se, hvad vi ellers skriver om: Polterabend, Bryllup og Lister