Efter ammedebatten: Nye mødre tør ikke amme offentligt

Du får lange bryster af at amme. Det kan være et punkt på listen over de ting, nye mødre bekymrer sig om. Men siden debatten om, hvorvidt mødre må amme deres spædbørn, begyndte at rulle i 2011, efter en café havde frabedt sig bare bryster over latten, er der blevet føjet endnu et punkt til listen.

For selvom mange viser deres halvnøgne krop frem på sociale medier, og der generelt ikke mangler bare bryster i diverse reklamer i det offentlige rum, så er bryster mindre velkomne, når de bruges til at tilfredsstille en sulten baby.

Flere nybagte mødre fortæller nu, at debatten har betydet, at de ikke tør amme på offentlige steder.

30-årige Gerda Bohsen er mor til en pige på næsten tre måneder. Inden hun selv blev gravid, havde hun forestillet sig, at hun ville gøre et mindre oprør, når hun blev mor.

- Jeg blev ret provokeret af debatten, så jeg tænkte, at når jeg nåede dertil, så ville jeg bare sidde fremme med mine store patter, og så ville jeg bare amme, og det skulle folk i hvert fald ikke blande sig i, for det var da det mest naturlige, fortæller hun til ALTfordamerne.dk.

Men da hun første gang satte sig ned på københavnercaféen The Laundromat, hvor ammende mødre ellers er velkomne, var lysten til at provokere helt forsvundet. Tværtimod var hun pludselig bekymret for at skulle amme sin nyfødte.

- Jeg havde slet ikke lyst til at sidde der med mine store bryster fremme. Jeg blev faktisk lidt flov, og man har måske også et barn, der skriger og tiltrækker endnu mere opmærksomhed, og så der er endnu flere, der kigger på en, siger hun.

- Jeg tænkte; "Åh nej, hvordan skal jeg klare det første gang". Man kan godt dække brysterne, men hvis barnet så slipper, eller ikke vil suge, så bliver det besværligt, fortæller hun om sine bekymringer.

- Jeg ammer hver anden time, og hvis jeg gerne vil ud en tur, og jeg også skal nå at handle, så skal jeg gøre alting superhurtigt for at nå hjem igen og amme, siger Gerda Bohsen og forklarer, at det ikke så meget er de nøgne bryster, hun er bange for, generer folk, som det er en grædende, sulten baby.

- Jeg frygtede nok, at folk ville kigge skævt til mig. "Hvorfor skal hun sidde her? Hvorfor kan hun ikke bare blive hjemme?" Jeg har egentlig aldrig frygtet, der var nogen, der ville overbeglo mig, fordi de gerne ville se mine bryster. Det er mere det der med ikke at føle sig velkommen, siger hun.

Første gang, hun ammede offentligt gik fint til trods for Gerdas bekymringer, men siden har hun f.eks. gemt sig væk ude på et toilet, for ikke at forstyrre de andre gæster, fortæller hun.

Kunne ikke forlade hjemmet
Tia Greve Petersen på 24 år, følte ikke, hun kunne forlade sit eget hjem, det første stykke tid, efter hun havde født sin søn, fortæller hun.

- Jeg følte mig totalt isoleret i hjemmet. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at amme ude, fordi jeg havde den følelse af, at det ikke var ok. Og da jeg skulle amme hver tredje time, kunne jeg knap nok nå ud og hjem igen, siger hun og fortæller, at mange af de gange hun har forsøgt at amme på en café, er hun endt med at sætte sig ud i sin bil, fordi hun har følt, folk kiggede.

LÆS OGSÅ: "Vi vil se vores børn, mens det er lyst"

Ligesom Gerda Bohsen havde hun heller ikke regnet med, at det ville blive et problem at sætte sig på en café.

- Selvfølgelig havde jeg fulgt med i ammedebatten. Umiddelbart tænkte jeg ikke, det ville være så stort et problem, men det viste sig så at være noget anderledes, siger hun og svarer på spørgsmålet om, hvad hun tænkte om debatten, da den fyldte avisspalterne:

- Jeg tænkte, at det er naturligt, jeg er ikke blevet stødt af mødre, der ammede. Folk har en stofble over, der dækker, det er jo ikke fordi, der er nogen, der viser et bart bryst. Det er jo også et bryst for mig, jeg ser det ikke som noget, alle folk skal se.

I dag er Tias dreng fem måneder gammel, og får ikke bryst længere. Hun er gået over til at give ham flaske, fordi han ellers ikke fik nok at spise.

- Jeg har lige pludseligt fået et liv. Nu kan jeg gøre alt det, jeg ikke kunne gøre før. Nu, hvor jeg bare giver flaske, kan jeg pludselig komme ud af hjemmet, fortæller hun.

Kan heller ikke amme hjemme
At det ikke kun er Gerda og Tia, der er bekymrede for at amme offentligt, kan Christine Holm Clayton bekræfte. Hun har været ammerådgiver hos foreningen Forældre og Fødsel de sidste fem år, og besvarer dagligt opkald fra mødre, der har brug for råd for at få deres amning til at fungere. Og så er hun selv på barsel. Men det er ikke kun førstegangsmødre, der frygter at give bryst i nærheden af fremmed mennesker, fortæller hun.

- Jeg har også hørt flergangsmødre, der har fået børn første gang for fem-syv år siden, som fortæller, at så slemt var det ikke første gang, de blev mor, og at det nu er noget helt andet. Det er mødre, som ikke nødvendigvis møder kritiske ryster ude i det offentlige rum, men som har læst så mange sure opstød på Facebook og i artikler rundt omkring, at de tænker meget mere over det end før, siger Christine Holm Clayton og fortæller, at holdningen til at amme derhjemme også har ændret sig.

- Inden for det seneste års tid har jeg haft sager, hvor der i hjemmet har været diskuteret, hvor der skal ammes, og hvor fædrene også har haft meninger om, hvorvidt der må ammes, når der er gæster til stede, siger hun og peger på ammedebatten som grunden til, at tvivlen om, hvor og hvornår der må ammes, også er rykket hjem i de private stuer.

- Hvis man skal til at tænke over det samtidig med, at man også skal tænke over, hvornår ens barn er sulten, er det bare sværere at få tingene til at lykkes siger hun og fortsætter:

- Det gør, at man måske udskyder en amning, og så får man måske et barn, der ikke gider amme. Eller der kommer nogle komplikation i kølvandet på det, hvor man i stedet bliver nødt til at give en flaske. Og hvis man først giver flaske, er det svært at få barnet til at tage bryst, og så kan man komme til at stoppe med at amme, uden man egentlig ville det, bare fordi man tager hensyn til nogen, som ikke er ens barn.

Den gang man måtte amme OG ryge
Ifølge lektor Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet Karen Hvidtfeldt afspejler beretningerne fra de nybagte mødre nogle generelle tendenser.

- Helt overordnet set er det interessant, for det spejler ændrede holdninger til kroppen, som er langt bredere end det her med at amme. F.eks. holdningen til køn: At børn skal ind i de rigtige omklædningsrum, når de går i svømmehallen uanset, om de kommer med mor eller far, siger Karen Hvidtfeldt, der bl.a. har forsket i moderskab.

Mødrenes bekymring er et godt eksempel på hvordan vores normer, altså vores holdning til hvad der er rigtigt og forkert, kan ændre sig hurtigt, forklarer Karen Hvidtfeldt. Det gælder f.eks. vores holdning til rygning. Det er ikke mange år siden, det var tilladt at ryge på arbejdspladsen. I dag er det endda forbudt på barer og diskoteker. Lige som det også tidligere har været accepteret, at gravide og småbørnsmødre røg.

- På samme måde kan vi se, hvordan ændrede kropsnormer og forestilling om, hvad køn og hvad moderskab er, rammer ned i en debat om at amme. Vi begynder at opfatte os selv, vores børn og en situation som at amme på en ny måde, siger Karen Hvidtfeldt. 

Binder kvinder til hjemmet
Frygten for at nogen skulle se skævt til mor og barm, hvis hun sætter ind på en café for at amme, afspejler også, hvordan en mediedebat kan få konsekvenser for vores adfærd. Der findes ingen undersøgelser, der bekræfter, at nye mødre holder sig mere inden døre derhjemme, fordi de ammer og frygter konsekvenserne i offentligheden. Men en hurtig søgning på bl.a. websitet Baby.dk, bakker ifølge Karen Hvidtfeldt op om, at det er et problem.

- Man kan jo se ud fra netdebatterne, at det er noget ammende kvinder tænker over, og at flere ikke føler sig trygge ved at gå ret langt væk fra hjemmet. Det binder kvinder til hjemmet på en anden måde, end det har gjort tidligere og privatiserer moderskabet, som i forbindelse med kvindefrigørelsen var noget, man tog med ud i det offentlige rum, siger hun og fortsætter:

- Selv om der ikke er et forbud, og selv om mødrene måske i virkeligheden aldrig møder nogen, der ser skævt til, at de ammer, så får debatten konsekvenser for dem.

Det er muligt, at en af årsagerne til bekymringerne også er, at rollen som mor har ændret sig. Ikke mindst har mødrene helt andre forventninger om, hvad de selv skal kunne leve op til.

- Tør man ikke gå ret langt væk fra hjemmet, fordi man altid skal være klar til at amme, har det måske også noget at gøre med en forestilling om, at barnet ikke kan vente. Når baby er sulten, skal den have mad, og det skal være nu. Forestillingen om den gode mor harmonerer ikke med at udsætte barnets behov, siger Karen Hvidtfeldt.

- Derfor fravælger nogle mødre offentligheden, hvor de måske kan komme til at sidde i en bus med et grædende barn, netop for at gøre det så godt for barnet som muligt.

Det fortæller ikke bare noget om den moderne moderrolle. Det fortæller også meget om, at de nybagte mødre gør deres hjemmearbejde for at kunne leve op til deres mor-job.

- Når man bliver mor, opleves det som et stort og vigtigt projekt, og mange læser meget om det. Blandt andet på nettet og i aviser. Og derfor bliver sådan en debat meget hurtigt udbredt og kommer til at fylde mere, end det ellers ville have gjort. I den forstand har medierne en stor magt, afslutter Karen Hvidtfeldt.

LÆS OGSÅ: Har fædre også dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: 10 trin til en glad baby uden mors bryst

LÆS OGSÅ: Fotoreportage: En fødsels billede for billede