Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Få erotisk trekantsdrama for alle pengene
Ugens bedste bøger

Få erotisk trekantsdrama for alle pengene

En uafhængig kvinde, to mænd – den ene følsom og varm, den anden mystisk og tilknappet – og erotiske undertoner i stort set enhver scene.

Erotisk trekantsdrama
"Med syndig nydelse – før og efter dig 1" af Irene Cao 
Pretty Ink, 204 sider, 149,95 kr.


Bølgen af erotisk litteratur for kvinder ruller stadig hen over os. Italienske Irene Cao havde stor succes med trilogien "Italienske nætter", og hendes nye roman, "Med syndig nydelse", indeholder da også alt det, der skal til for at underholde inden for genren: en uafhængig kvinde, to mænd – den ene følsom og varm, den anden mystisk og tilknappet – og erotiske undertoner i stort set enhver scene. Handlingen er banal – det evige trekantsdrama – og den kvindelige hovedperson fremstår ufrivilligt(?) som den egentlige alfahan i fortællingen. Det, der forførte mig, var snarere bogens italienske setting og den lette, solrige underholdning. amp

Traumer i overklassen
"Vi var løgnere" af E. Lockhart

Høst & Søn, 228 sider, 199,95 kr.


Cadence er en anderledes romanfortæller. Hun er teenager og kommer fra overklassen, og i "Vi var løgnere" leder hun os med ind i en usædvanlig historie om en socialklasse, som de færreste af os kender personligt. Fortællerens familie holder hvert år ferie på deres egen private og idylliske ø, men da døtrene står til at skulle arve familiens formue, slår det revner i idyllen. En dag vågner Cadence pludseligt op i vandkanten kun iført sit undertøj og kan ingenting huske. Er hun blevet overfaldet eller voldtaget? Jeg kan ikke afsløre andet, end at vejen mod sandheden er brolagt med overraskende bump. knj

Aktuel moralsk konflikt
"Dødvægt" af Elsebeth Egholm

Politikens Forlag, 400 sider, 300 kr.


Af alle nordiske krimiheltinder er Dicte Svendsen en, man faktisk kan holde et gensyn ud med. Hun er ligefrem og usnobbet, og man føler sig i godt selskab. Denne gang er hun på tur på den græske ø Gozo med sin fotografkæreste, Bo. Han lander i voldsomme problemer, da hans yndige 20-årige fotografelev napper en dyrebar mafiatelefon midt i et drama, hvor sorte flygtninge og et enkelt hvidt lig skal ridse en aktuel, politisk og moralsk konflikt op. Plottet er en smule anstrengt med en religiøs morder løs blandt østeuropæiske prostituerede og lige vel smart anbragte spor til den gode Dicte. Jævnt spændende, godt håndværk uden pral og solid underholdning til en halvskyet dag. ap

LÆS OGSÅ: 25 fantastiske bøger vi elsker at læse 

LÆS OGSÅ: "Her er glamour, kys, historie, sikle og dybe suk"

LÆS OGSÅ:  Ingen vidste, hvor utrygt der var i Lotus Turélls barndomshjem 

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger og Erotiske noveller