juletræ hvor stammer det fra

Foto: Getty Images Det er ikke i mange andre lande, at man danser rundt om juletræet - men det gør vi i Danmark. Bliv klogere her.

Juletræ

8 ting, du ikke vidste om dit juletræ

Hvor stammer juletræet fra? Hvorfor danser vi om det? Og hvilken type grantræ drysser mindst? Bliv klogere på den smukke, grønne juletradition lige her.

Hvis man tænker over det, er det nok ikke det mest oplagte i verden at gøre:

At vi én gang om året stiller et stort, stikkende træ ind i vores stuer, som vi fylder med pynt og danser rundt om.

Alligevel er det en tradition, som de fleste af os gør med stor glæde hvert år. For er der én ting, som kan få julestemningen frem, må det være: Juletræet!

Juletræ

Men hvordan er traditionen opstået? Hvorfor pynter vi træet med flag? Og vidste du, at du kan få dit juletræ til at holde sig frisk i din stue i længere tid med en hovedpinepille?

Vi giver dig her 8 ting, du skal vide om dit juletræ:

  1. Hvor stammer traditionen med et juletræ fra?
  2. Hvorfor kommer vi gaver UNDER juletræet?
  3. Hvorfor pynter vi vores juletræ?
  4. Hvorfor kommer vi Dannebrog på juletræet?
  5. Hvorfor har vi en stjerne på toppen af et juletræ?
  6. Hvorfor danser vi om vores juletræ?
  7. Hvilket juletræ skal du vælge? Og hvilket juletræ holder længst og drysser mindst?
  8. Hvornår skal man smide sit juletræ ud?

1. Hvor stammer traditionen med et juletræ fra?

Juletræet, som vi kender det med pynt og dans, er en skik, som kan spores tilbage til det sydlige Tyskland omkring 1500-tallet, hvor den opstod i byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.

Indtil slutningen af 1700-tallet var det mest et lokalt fænomen, som især det bedre borgerskab tog til sig, men efterhånden bredte skikken sig op gennem Tyskland og videre til andre lande.

Juletræ Tyskland i gamle dage

Det første danske juletræ blev tændt på det sydvestsjællandske gods Holsteinborg i 1808.

Og i 1811 kom det første træ til København hos G.M. Lehmann i Ny Kongensgade, hvor folk strømmede til for at kigge ind på det gennem vinduerne.

LÆS OGSÅ: Bag et spiseligt juletræ

Uden for hovedstaden dukkede skikken sig herefter også til herregårde og i lærer- og præstehjem – og den spredte sig også til litteraturen, hvor vi fx kan læse om 1800-tallets juletræ i H.C. Andersens 'Grantræet' og 'Den lille Pige med Svovlstikkerne' eller i Johan Krohns 'Peters Jul'.

Det var dog først omkring 1900-tallet, at juletræet blev "almindeligt" i de fleste danske hjem.

Selvom der er bred enighed om, at traditionen med juletræer i private hjem udspringer fra Tyskland, er det ældste sikre vidnesbyrd om grantræet som del af juleskikken faktisk fra det gamle Livonien (Letland og Estland), hvor man i 1441 stillede de første træer på markedspladser i byerne Riga og Reval (Tallinn).

I 1510 kom det første pyntede juletræ så til offentligt skue i Riga, hvilket mange regner som verdens første juletræ.

Juletræ i Riga

LÆS OGSÅ: De hyggeligste julemarkeder

2. Hvorfor kommer vi gaver UNDER juletræet?

De første træer var sparsomt pyntet med små gaver, der hang på grenene, hvori der mest var spiselige ting som honningkager, sukkerstokke, æbler, chokolade og andre godter. Når julen så var forbi, fik børnene lov til at rippe træet for alle de lækre sager - altså som en slags gave.

Med tiden udviklede mængden og størrelsen på gaverne sig op igennem 1800-tallet, så der til sidst ikke længere var plads PÅ selve træet. Derfor begyndte man at lægge gaverne ved siden af eller under træet.

LÆS OGSÅ: Brug julegaverne som pynt

Juletræ med pakker under

3. Hvorfor pynter vi vores juletræ?

Så flot, som det ser ud, skulle man jo tro, at vi altid har haft masser af pynt på juletræerne, så snart det blev en tradition at få dem ind i stuerne. Men sådan har det ikke altid været...

Da idéen om et "juletræ" for godt hundrede år siden blev almindelig, var det stadig en meget dyr udgift for mange lavtlønsgrupper at købe et grantræ. Som et billigere alternativ valgte nogle mennesker derfor at pynte en kost med grene og den slags. I tiden op til 2. Verdenskrig faldt prisen dog så meget, at grantræet blev allemandseje.

Juletræ familie pynter

LÆS OGSÅ: 4 tips til masser af julepynt i en lille lejlighed 

Som nævnt var de første træer sparsomt pyntet med smågaver. Disse hang på træerne i kræmmerhuse, flettehjerter og små kurve, indtil gaverne efterhånden blev så store, at de kom under træet.

Traditionen med at pynte grenene hang dog vedselv da gaverne blev større og kom under træet, og med årene kom der hele tiden nyt pynt til.

Julekuglerne er inspireret af formen på æbler, og de små klokker stammer fra kirken – og så har farverige fugle, stjerner, guirlander, engle og andre små figurer også fået en fast plads på grenene i mange hjem. 

Juletræ med pynt

I 1900-tallet kom der desuden glitterstads på træet, eksempelvis lametta, for at give træet nogle smukke lysreflekser.

Små levende lys kom også på grenene for at lyse træet op, men faktisk fik verden sit første juletræ med elektrisk belysning allerede i 1882 i New York, kun tre år efter, at Thomas Edison havde opfundet glødelampen.

Juletræ New YorkJuletræet ved Rockefeller Center i New York i december 2016. 

De elektriske lys er med tiden blevet mere og mere populære – ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager – men det er dog fortsat de levende lys, som er mest almindelige.

Juletræ med flag og flethjerte

4. Hvorfor kommer vi Dannebrog på juletræet?

Efter de slesvigske krige i 1848, og særligt efter slaget ved Dybbøl i 1864, blev det også populært at pynte med nationale og militære symboler som flag, trommer og trompeter på juletræet.

Den tendens blomstrede igen under besættelsen fra 1940-45, hvor de nationale symboler og farver igen kom i højsædet.

LÆS OGSÅ: Strikket flagranke og hæklet hjerte 

5. Hvorfor har vi en stjerne på toppen af et juletræ?

Træets top bliver også pyntet, og her findes der flere forskellige traditioner.

Toppynten har ændret sig, så englen igennem 1800-tallet fik alternativer som Dannebrog, storken, nissen, spiret og ikke mindst Betlehemsstjernen. Sidstnævnte er i dag den mest udbredte toppynt.

Foto: Getty Images

6. Hvorfor danser vi om vores juletræ?

Dansen om juletræet, som vi kender det, er faktisk ikke noget, man gør rundt om i hele verden, det er en særlig nordeuropæisk skik.

Selve det at danse omkring frugtbarhedssymboler, som hellige træer og majstænger, er en meget gammel skik, som man kender fra flere steder i Europa. Inspirationen til juletræsdansen kommer muligvis heraf.

Vi kender til dansen om træet herhjemme allerede fra 1840'erne, bl.a. fra sangen 'Højt fra træets grønne top', og i de allerfleste danske hjem er det stadig en fast tradition at gå i hånd i hånd og synge omkring træet.

En FDB-undersøgelse fra 2006 viste, at 92 % af alle danskere går rundt om juletræet – og 82 % af os synger "Højt fra træets grønne top".

GRATIS HÆFTE MED ALLE JULESALMERNE

Foto: Getty Images | Selv julemænd og -koner danser rundt om juletræet.

7. Hvilket juletræ skal du vælge? Og hvilket juletræ holder længst og drysser mindst?

Særligt to typer grantræer har været mest populære gennem årene til jul: Rødgran og nordmannsgran.

Rødgran

I begyndelsen var det mest almindeligt med rødgranen, hvilket gør, at mange forbinder det med at være den mest klassiske type juletræ. Det er også et rødgran, som H.C. Andersen skrev om i fortællingen "Grantræet". Men da skikken med juletræer blev indført, var der ikke centralvarme i de fleste danske hjem, som derfor var naturligt kolde og fugtige. Det gav de optimale opbevaringsforhold for rødgranen, som ellers har det med at miste sine nåle, når temperaturen stiger. Man siger, at et rødgran kan stå inde i 7-10 dage, før det drysser.

LÆS OGSÅ: 9 moderne juletræstæpper til årets jul 

Normanngran (ædelgran)

I den sidste halvdel af 1900-tallet blev ædelgranen mere og mere populær. Det har tættere grene og holder sig længere uden at drysse og gulne. Af disse er typen, der hedder nordmannsgran, det mest almindelige juletræ i dag. Det er lidt blåligt i nålene, som er bløde. Det har længere holdbarhed end andre arter, og det kan stå hele julen uden at drysse. 

TIP: Hold dit juletræ frisk med hovedpinepiller

Et gammelt husmoderråd lyder, at nålene bliver længere tid på dit juletræ, hvis du opløser 1-2 brusetabeller mod hovedpine i vandet i juletræsfoden - og det passer faktisk!

Juletræer af typerne rødgran, omorika og blågran holder længere, hvis du benytter dette trick.

Det er dog ikke alle typer smertestillende, du kan bruge. Det skal være piller, der indeholder acetylsalicylsyre, som eksempelvis kodimagnyl eller Treo, mens piller med paracetamol, som fx Panodil, Pinex og Pamol ikke dur.

Derudover er det godt at stille dit juletræ køligt længst mulig tid, da varmen får nålene til at udtørre. 

LÆS OGSÅ: 4 flotte juletræsfødder

Juletræ NormanngranDanske normanngrantræer klar til julen. (Foto: Getty Images)

Vidste du...

At dyrkning af juletræer i øvrigt er en vigtig del af dansk skovbrug, og at Danmark en af verdens største eksportører af træer og pyntegrønt?

Juletræ smidt ud

8. Hvornår skal man smide sit juletræ ud?

Engang var det skik at lade træet stå til helligtrekongersdag (den 6. januar), mens man enkelte steder lod det stå til Knuds dag (den 13. januar). 

Når juleaften var slut, hang man en ny omgang lækre sager på træet og "plyndrede" det, inden træet blev smidt ud.

I dag er det mere individuelt fra familie til familie, hvornår træet fjernes, men det mest almindelige er at fjerne pynten allerede i dagene mellem juleaften og nytårsaften.

Få meget mere inspiration til julen på ALT.dk's store juleunivers

Juletræ med småkage som pynt

Denne artikel er oprindeligt fra 2019, men er blevet opdateret i 2021.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Julepynt, Julehåndarbejde og Julekugler