Miljøets påvirkning
Foto: Alamy, Privat

Miljøets påvirkning

"Kvinder skal ikke lave sig om for at passe ind"

Universiteterne er bare et af de steder, der er skabt af mænd for mænd. Men både der og i andre maskuline miljøer, er det ikke kvinderne, der skal lave sig om for at passe ind, det er stedet, mener ugens debattør. Resultat? Mere modige kvinder.

DEBAT: Der er steder, hvor man naturligt føler sig hjemme og føler sig godt tilpas. Steder, hvor man falder ned, er tryg og dermed også tør være åben, involvere sig, komme på banen, være modig. Det kommer selvfølgelig ikke kun af stedet – det kan også være stemningen, det, der bliver sagt, duftene, maden. Der er mange ting, der giver en god grobund for positiv udfoldelse.

Tilsvarende er der lige så mange ting, der kan vende stemningen den anden vej – ting, som vi måske ikke registrerer i første omgang, men som alligevel har en kraftig indflydelse på, hvordan vi agerer, og hvor modige vi tør være. Jeg tror, at både mænd og kvinder kender til følelsen af at være lidt forkert og ikke høre til, men det er min opfattelse, at kvinder oplever den lidt oftere end mænd – i hvert fald i nogle sammenhænge.

LÆS OGSÅ: "Vi skal skamme os, når vi spiser pasta og hvidt brød"

Mange miljøer er skabt af mænd. Universiteterne og de fleste virksomheder er gode eksempler. Det betyder, at alt er besluttet og designet af mænd og på mænds præmisser. Ikke af ond vilje, selvfølgelig, men fordi det bare er blevet sådan.

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvor meget man lader sig påvirke af miljøet, og nogle er helt sikkert meget påvirket af det omgivende miljø, mens andre knap nok registrerer det.

For mit eget vedkommende er jeg de sidste år blevet mere og mere opmærksom på effekten, og det har faktisk hjulpet mig en hel del. Ved bevidst at få det kvindelige miljø ind i min hverdag – ved for eksempel at arbejde regelmæssigt fra en cafe – er jeg blevet mere produktiv og mere modig.

LÆS OGSÅ: Se de kendte par: Yngre kvinder med ældre mænd

Som et eksempel hørte jeg engang en mandlig underviser på universitetet udtale noget i stil med: Piger egner sig ikke så godt til gruppearbejde, der bliver altid problemer, når der er piger med. Og de ved heller ikke, hvordan man følger en forelæsning. De tror, at man skal forstå det hele og skrive det hele ned.

Episoden er netop et kig ind i, at vi agerer forskelligt, og at verden ofte er struktureret efter det ene køn. Det er samtidig et eksempel på den holdning, at vi ikke passer ind. Og den logiske slutning er så næsten lige så ofte, at så må vi lave os om – tilpasse os. Men der kunne jo også være en anden og mindst lige så logisk slutning, nemlig at vi må skabe plads til mangfoldighed og sørge for, at både mænd og kvinder passer ind.

LÆS OGSÅ: Alberte om sin 20 år yngre kæreste: "Aldersforskellen er fuldstændig ligegyldig"

Jeg har lige deltaget i et seminar i Sverige om forskelle på mænd og kvinder, og som altid gik diskussionen på, hvordan kvinder kan ændre sig, så de passer ind.

Når der tales om, at der er for få kvinder i toplederstillinger – er den løsning, der snakkes om, at kvinder må arbejde mere for at kvalificere sig til sådanne stillinger. Eller når der tales om, at kvinder har langt lavere løn end mænd og at en del af forskellen skyldes, at mange kvinder arbejder på deltid, er den løsning, der tales om, at kvinder må droppe deltiden og arbejde fuld tid. Jeg synes, at dette perspektiv er forkert. Af flere grunde:

For det første: Jeg tror, at alle – mænd og kvinder, gamle og unge – har brug for at kunne genkende sig selv i deres omgivelser og i deres arbejde.

For det andet: Hvem siger, at den model for arbejde, vi har fundet på lige nu, ikke kan kombineres med andre modeller. For eksempel kan man vel godt være direktør og kun arbejde 30 timer om ugen eller dele jobbet med en anden, så der bliver 20 eller 25 timer til hver.

Og for det tredje: Det er min opfattelse, at man bliver bedre til sit job, hvis man beskæftiger sig med noget andet, og hvis man har god samvittighed over for andre dele af sit liv.

LÆS OGSÅ: Test: Kan du klare dig uden en mand?

Og hvad skal vi så gøre ved det? Ja, umiddelbart er der to forskellige vinkler, man kan anlægge. Enten kan vi som ovenfor forsøge at lave kvinderne om, så de bedre passer ind i det eksisterende. Eller også kan vi alle – mænd og kvinder – forsøge at skabe forskellige stemninger, øge mangfoldigheden og sætte spørgsmålstegn ved det bestående.

En diskussion som denne bliver selvfølgelig altid lidt stereotyp – og der er selvfølgelig store individuelle forskelle inden for kvinder, ligesom der er store individuelle forskelle mellem mænd. Men jeg tror alligevel, at der også er noget typisk ved kvinder – og ved mænd – som det kan betale sig at se på.

Desuden er jeg helt sikker på, at der også er rigtig mange miljøer, hvor mænd ikke føler sig hjemme. Hjemmene kunne måske være et eksempel – men det er en helt anden historie.

Sig det • Skriv det • Del det
Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Voldtægtskampagner bør fokusere på mændene

LÆS OGSÅ: Derfor gror jeg hår under armene

LÆS OGSÅ: "Den klamme rædsel, der breder sig, når man bliver inviteret til et arrangement i børnehaven, der starter kl. 14 på en torsdag"

Om Helle Rootzen

Helle Rootzen, 54 år. Docent på Danmarks Tekniske Unversitet. Elsker ledelse, fremtiden, statistik, big data, læringsplatforme, diversitet – og håber på, at flere kvinder vil være med til at designe fremtiden.
Twitter: @hellehero
Blog: hellehero.wordpress.com

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund