Da Marie Brixtofte blev gengift efter 14 år, indså hun, at der var noget galt i forholdet

Den 24. juli 2010 ringede kirkeklokkerne for første gang for Marie Brixtofte og Nikolaj Magne Larsen. 

De havde været kærester i fire år, og bryllupsfesten var nøje planlagt for de omkring 100 gæster, der kom fra alle verdenshjørner for at fejre deres kærlighed.

Læs også

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

"Dagen inden vores bryllup holdt vi vinsmagning for alle vores gæster, da mange kom fra udlandet. 

Om lørdagen blev vi viet i Holms Kirke og vandrede derefter ned langs Gammel Strand for at få cocktails og kage på en bar. Så gik vi i Christiansborg Slotshave for at få taget billeder, og til sidst sluttede vi af med fest og kæmpe middag i Børsens legendariske sale," husker Marie tilbage. 

Dengang var løftet om kærlighed stort og nyt, fyldt med fremtidens håb.

"Jeg var helt vanvittigt nyforelsket, da vi blev gift første gang og sagde ja til medgang og modgang. 

Medgang er jo nemt at sige ja til. Men man ved ikke helt så meget om modgangen, når man står der. Og når jeg kigger tilbage den dag i dag, ser jeg mig selv, lidt som da Frodo drog afsted i 'Ringenes Herre'. 

Helt naiv og fortrøstningsfuld og anede på ingen måde, hvad der var i vente af op- og nedture gennem rejsen," fortæller Marie, der sammen med Nikolaj har døtrene Sophie på 14, Emily på 13 og Laura på 11.

For Marie og Nikolaj blev honeymoon-fasen naturligt skiftet ud med bleskift og manglende søvn, da de fik deres tre børn på tre år.

"Der var mange år, hvor praktikken blev prioriteret højere end parforholdet. For hvem skulle sove med hvilket barn, og det endte jo med, at ordet ”godnat” blev skiftet ud med ”held og lykke”. Både vores parforhold og sexliv blev nedprioriteret i en lang årrække."

Skal vi giftes – igen?

Det var en forholdsvis ny tanke for Marie, at man kunne blive gengift. Og det var først, da de nærmede sig kobberbrylluppet, at hun begyndte at overveje, om man kunne holde en kærlighedsfest på en lidt anden måde.

"Jeg gik og overvejede en måde, hvorpå vi kunne fejre mærkedagen på, uden det blev plat. Mens jeg gik med de tanker, skulle jeg genvie et par, fordi jeg er politiker. 

Jeg sad i haven med parret og spurgte ind til grunden, og de forklarede mig, at da de blev gift, kendte de ikke rigtigt hinanden, men at de nu havde været igennem så meget, at de kendte hinanden på et helt nyt, oplyst grundlag. 

De så nogle af deres venner blive skilt, men de ville det modsatte – tilvælge hinanden igen."

I talen til parret gennemgik Marie begrebet solnedgangsklausul. En klausul, som gør, at en lov kun varer et bestemt antal år. Så skal man derefter genbeslutte den, hvis man vil have, at den fortsætter.

"Jeg brugte det eksempel, at et ægteskab måske burde være med solnedgangsklausul. At når man siger ja til hinanden, skal man genbeslutte det ja efter for eksempel 10 år. 

På den måde ville ægteskabet blive mere et tilvalg, for der er rigtig mange mennesker, som glemmer at tænke over, at de har et valg hver dag, og at de kan gå, hvis de vil. Vi har valg hele tiden, og ikke at gøre noget er også et valg."

Da Marie havde skrevet talen til parret, havde hun overbevist sig selv – hun og Nikolaj skulle også gengiftes. Og på en weekendtur til Malaga besluttede hun sig for at overraske Nikolaj.

"Jeg tænkte, at nu ville jeg tage røven på ham og fri. For det første er det sjældent kvinder, der frier, men specielt ikke, når man allerede er gift. 

Det var vores 16-års kærestedag, og vi skulle ud at spise på en lille spansk restaurant," fortæller Marie, der havde overbevist Nikolaj om, at de skulle lægge deres vielsesringe på hotellet den aften.

Og med ét snuppede Marie ringen i lommen til sin hemmelige mission.

"Jeg var helt vildt nervøs og havde øvet min tale igennem mange gange inden. Alligevel rodede jeg rundt i det hele, og det blev ikke, som jeg havde forestillet mig. 

Jeg sagde ting, som ville være et praj, hvis vi ikke allerede var gift, men jeg var jo bange for, at han tænkte, jeg ville skilles. Så jeg gik i panik, og så røg det bare ud, om han ville gifte sig med mig – igen. 

Jeg tog ringen op, og han blev så rørt og græd helt vildt. Vi var begge to helt nyforelskede og høje på kærligheden, mens vi prøvede at forklare tjeneren på gebrokkent spansk, at vi skulle giftes igen.

Skubbede ham væk i panik

Da Marie og Nikolaj kom hjem fra weekendturen, var praktikken og hverdagens problemer smidt i skammekrogen, og parforholdet blomstrede igen i nyforelskelsens tegn i et par måneder. 

Men da brylluppet efter to års planlægning kom tættere på, forsvandt nyforelskelsen igen.

"Jeg tror, at vi begge to gik lidt i panik over, at det ikke var det samme som sidste gang, vi blev gift. Det gjorde noget dårligt for os, at vi skulle planlægge et helt bryllup og øve brudevals uden at være så forelskede, som vi var første gang. 

For hvorfor fik jeg ikke gåsehud, når vi dansede, som jeg gjorde første gang? Nu syntes jeg nærmere, at han bare trådte mig over tæerne og var irriterende. 

Jeg endte med at skubbe ham væk i panik, tror jeg. Det har været den sidste krampetrækning af at prøve at skubbe ham væk, inden jeg overgav mig fuldstændig," fortæller Marie og fortsætter:

"Da jeg ugen inden brylluppet skulle skrive bryllupstalen, gik det op for mig, hvad det var, der foregik inde i mig. Jeg er vokset op med, at jeg aldrig måtte blive afhængig af en mand. 

Jeg har altid klaret mig selv og har ikke haft brug for nogen. Men det gik op for mig, at han ikke længere var glasuren på min kage, han var blevet melet. En så integreret del af mit system, at jeg ikke længere kunne leve uden ham – sådan helt ægte. 

Og det var så sårbart for mig at indse, for hvad nu hvis han går en dag?"

Da Marie endelig indså, at der helt fra barndommen har ligget et tilknytningsmønster, der skulle arbejdes på, ændrede det helt fundamentalt nogle ting i deres forhold.

"Jeg er vokset op i et dysfunktionelt hjem, der har gjort, at min tilknytningsstil er præget af meget selvstændighed. 

Det, at der var et menneske, der valgte mig til velvidende om alle mine fejl, havde jeg aldrig turdet tro på, ville ske. Da han sagde ja til mig første gang, havde vi kun kendt hinanden i fire år.

Læs også

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Så kommer alt det grimme, man med tiden viser af sig selv, og som jeg skammede mig over. Nogle gange tænkte jeg, at jeg havde narret ham, eller at han måtte have fortrudt. At han stadig vil have mig efter at have set hele min vrangside og alt det dårlige, har healet et sår, som ingen terapi nogensinde ville kunne hele.

Dét, at jeg har lænet mig helhjertet ind i det, og det, at han har sagt ja til mig på fuldstændig oplyst grundlag, har gjort, at vi har et helt andet forhold på den anden side af vores genvielse."

Kopi af det første

Da dagen endelig kom, foregik genbrylluppet i nostalgiens tegn. Det blev nemlig holdt med mange af de samme elementer som fra det første bryllup.

"Vi lavede næsten en lille kopi af vores første bryllup for sjov. Samme skjorte, samme slips, samme brudekjole, samme buket, samme menu, samme kage, samme velkomsttale. 

Det, der var ændret, var menneskerne, som var med, og stedet vi holdt det. I løbet af 14 år er der jo flere, der er kommet og gået. På den måde fik vores nye venner, der ikke var med til vores første bryllup, alligevel oplevet det. 

Vi afholdt det på Broløkke Herregaard på Langeland denne gang og kørte lidt samme princip med, at man ankom fredag, fik noget mad og drak lidt drinks. 

Lørdag morgen var der padelturnering, hvor alle gæsterne var parret på kryds og tværs, inden vi skulle i kirken. Selve vielsen og festen var noget af det mest rørende, jeg har oplevet. Alle gik all in – vores venner holdt smukke taler, vores børn stod for søde indslag, og det var bare en kæmpe fest," siger Marie og fortsætter:

"Vi havde et meget federe bryllup end første gang, og jeg nød det tusinde gange mere. Vores børn kunne være brudepiger denne gang, og jeg var meget mere nervøs end første gang, da jeg gik op ad kirkegulvet. 

Jeg rystede og var ved at besvime – alle mine følelser kom op til overfladen. Der var så meget på spil, selvom jeg jo godt vidste, at han ville sige ja.

For mig har det handlet meget om det at blive tilvalgt på et oplyst grundlag. Jeg ved alt det dårlige om Nikolaj og tilvælger ham alligevel resten af livet. Hele ham, med alt det, som man kan gå og være irriteret over i hverdagen."

Selvom Marie og Nikolaj er enige om, at det var et meget bedre bryllup anden gang, er det ikke noget, de overvejer at gøre igen.

"Sådan som jeg har det lige nu, har jeg ikke lyst til at blive gengift igen. Mest fordi jeg synes, det var et så godt bryllup, at jeg ikke tror, det kan overgås. 

Men også fordi jeg har sagt ja på helt oplyst grundlag nu, og jeg tror ikke, at der efter 14 år kommer nye oplysninger til. Vi kom måske til at blive gift lidt for tidligt første gang, men med intentionen om, at vi ville det her. 

Og det var fint, at vi lavede nogle løfter, som kunne holde os ved ilden, når der kom modgang. Men når nu vi har været igennem modgangen – parterapi, børn og bleer, perioder med skænderier og perioder, hvor man var lige ved at gå fra hinanden, så har jeg nu sagt ja til alt, som kunne overraske mig. 

Derfor har jeg egentlig ikke brug for at sige ja mere, for hvad skulle ændre sig?"

I medgang og modgang – for alvor

Allerede da Marie og Nikolaj kom hjem om søndagen fra deres genbryllup på Langeland, var der sket et tydeligt skifte i deres forhold. 

Marie opdagede nemlig, at hun efter 18 år for første gang havde smidt paraderne fuldstændig i deres forhold.

"Det lyder helt banalt det her, men vi manglede hvidløg til en mexicansk ret, vi skulle lave. Så sagde Nikolaj, at han lige ville køre ud for at købe det. Da han var kørt, åbnede jeg grøntsagsskuffen, og der lå hvidløgene. 

Og dér tænkte jeg noget, jeg aldrig har tænkt før – hold kæft, hvor er han dårlig til at lede. Dér går det op for mig, at jeg i 18 år har tænkt, at han helt sikkert ikke er kørt efter hvidløg. 

Læs også

Forsker afslører: Sådan taber du dig med kroppens egen Wegovy

Jeg har hele tiden været mistroisk, og været på forkant med, hvis han havde en anden – hvis han for eksempel var lidt længere tid på posthuset end sædvanligt, eller hvis han var på firmatur over en weekend, var det bestemt ikke det, jeg troede, han lavede. 

Der har ubevidst kørt en stemme i mit hoved, som altid har været på vagt, for jeg skulle i hvert fald ikke blive snydt eller tages med bukserne nede. Og efter vores genbryllup var den stemme helt væk. 

Det, tror jeg, bunder i, at jeg har lænet mig fuldstændig ind i ægteskabet på trods af mit stædige tilknytningsmønster velvidende, at jeg kan blive såret. Nu tror jeg for alvor på, at han har valgt mig – og hele mig."

For Marie har det at blive gengift nemlig ikke kun været en kærlighedsfest eller en fejring, men en helt fundamental ændring i deres forhold og i hendes sind.

"Vi er begyndt at sove tæt, og jeg har aldrig kunnet ligge tæt med nogen. 

Kan du se den overgivelse, der er i det? For første gang nogensinde har jeg lyst til, at han skal ind i mit rum. Ind i det, der også er sårbart. 

Jeg tror, at alle, der er vokset op i dysfunktion, alle, der har en utryg tilknytningsstil, alle, der har svært ved at læne sig ind i et forhold og alle, der har lavt selvværd, bør blive gengift. 

Fordi det healer noget at overgive sig, men også at blive valgt til, med alle ens fejl og mangler. Så jeg vil anbefale alle, der har bøvlet med noget i deres opvækst, at blive gift igen," siger Marie og fortsætter:

"Det at blive gift er jo en norm i vores samfund – hvilket jeg også ser som en god ting. Men vi får heller ikke spurgt, om det virkelig er for det bedste. Forbliver vi bare gift, fordi det er nemmest? 

Tænk, hvis det var normen, at man skulle forny sit ægteskab hvert tiende år. Så ville man tænke, at det var en oplagt mulighed for at revidere sit ægteskab – tilvælger vi hinanden igen, eller skal vi gå hver til sit?

Jeg håber, at flere og flere vil overveje at blive gengift, så det kan blive en tradition i Danmark. 

Det er en gave for et ægteskab at tage stilling på oplyst grundlag, og så elsker alle at fejre kærligheden igen og igen."